Jakob Vedelsby

Genrer og tematikker

Både ”Menneskeloven” og ”Skyggespor” er handlingsmættede og tempofyldte spændingsromaner med et strejf af science fiction og undergangsfantasi. I ”Menneskeloven” er det terrorisme og naturen som en destruerende kraft, der er det tematiske omdrejningspunkt i forestillingen om den menneskelige civilisations endeligt. I ”Skyggespor” er det den globale befolkningstilvækst og uligheden mellem verdensdelene, som udgør kernen i en angstfyldt forventning om fremtiden. Jakob Vedelsby udgav ”Skyggespor” i 2015 – året, hvor de europæiske lande for alvor fik øjnene op for flygtningestrømme og frygtede at blive rendt over ende af immigranter og flygtninge, der ønskede en bedre tilværelse end flygtningelejre og deres konfliktramte hjemlande.

Et andet tema i begge romaner er den moderne mand og hans indre eksistentielle konflikt omkring, hvordan man lever sit liv bedst muligt. For begge hovedpersoner bliver løsningen en kvinde, der træder ind i hans liv og tilbyder ham det nærvær, som han ikke har evnet at blive i, men som han hele livet har søgt efter. I et interview i forbindelse med udgivelsen af ”Menneskeloven” beskriver Vedelsby, hvordan romanen som helhed er en efterlysning af et samfund, som i højere grad prioriterer såkaldte feminine værdier: ”Min hovedperson Carl er totalt hungrende efter at møde kærligheden. Han har undertrykt det behov i årevis, valgt en altædende karriere og er et halvt menneske. Men så møder han kærligheden og giver sig for første gang i sit liv hen. Déri består den måske allervigtigste feminine kvalitet. Evnen til at være i stedet for hele tiden at handle. Det skal vi blive bedre til!” (Lene Nytoft Laursen: De feminine værdier skal redde os. Litteratursiden.dk, 2011-09-14).

I begge romaner, men måske især i ”Skyggespor”, mærker man en inspiration fra filmens verden: dialogdreven og tempofyldt handling samt brug af flashbacklignende sekvenser til fortiden og pludselige sceneskift, som er med til at opbygge hovedpersonens karakter og psykologi. De pludselige skift i tid og rum karakteriserer også hans debutroman ”Himlen må vente” – i endnu højere grad. Her udgøres fortællingen af korte novellelignende tekster, der skildrer hovedpersonen Jackson på forskellige tidspunkter af hans liv.

Hvor Vedelsbys to seneste romaner er let afkodelige pageturnere, forekommer ”Himlen må vente” mere vanskelig, idet forskellige bevidsthedsplaner smelter sammen og gør det svært at skelne mellem drøm og virkelighed. Om denne linje i sit forfatterskab siger Jakob Vedelsby selv: ”Jeg skriver meget intuitivt og kan godt lide at skrive om flere slags virkeligheder fra drømme til dagdrømme, og mine egne bøger veksler mellem de former for virkeligheder. Selve råmaterialet kommer fra en bevidsthedsstrøm fra alle de virkeligheder, jeg lever i. Og jeg er ikke ked af at sige, at mine bøger også skal gøre verden til et bedre sted. Jeg vil gerne flytte noget.” [1]Daniel ØhrstrømForfatteren der også kan skrive en fakturaKristeligt Dagblad, 2014-05-02..

Beslægtede forfatterskaber

Handlingen i Jakob Vedelsbys seneste to romaner ”Menneskeloven” og ”Skyggespor” tager begge udgangspunkt i et Danmark og et Europa, hvor vores samtid eller den nære fremtid udvikler sig til et uhyggeligt scenarie – i den første i form af samfundsomstyrtende (og naturødelæggende) terrorisme, i den anden i form af en hemmelig og magtfuld medicinalindustri, der tager uetiske metoder i brug for at bremse verdens stigende befolkningstal. En anden dansk forfatter, der tager udgangspunkt i aktuelle begivenheder i samfundet, er Kaspar Colling Nielsen. I hans debutroman ”Mount København” er det en krisesituation som Finanskrisen i 2008, der igangsætter en dystopisk samtidsskildring af Danmark, og i ”Borgerkrigen 2018-2024” fra 2013 fremruller Colling Nielsen et decideret sci fi-tankeeksperiment om fremtidens Danmark fortalt af en flere hundrede år gammel rigmand 450 år ude i fremtiden.

En anden forfatter, der beskæftiger sig med globale udfordringer som Vestens udnyttelse af den tredje verden og skævvridningen mellem verdens i- og ulande er Kirsten Hammann. I ”En dråbe i havet” fra 2008 beslutter hovedpersonen Mette Mæt sig for at skabe opmærksomhed omkring de sultne børn i Afrika ved at skrive en bog. Hun kontakter en nødhjælpsorganisation for at få noget uddybende materiale til sin research på emnet, og hun forundres, da organisationen introducerer hende for et hemmeligt værelse på et hotel med en dør, der fører direkte ind i Afrikas mest hede og forpinte områder. I Jakob Vedelsbys ”Skyggespor” er det ikke Vestens dårlige samvittighed over for Afrikas kontinent, der er omdrejningspunktet i handlingen, men derimod egoismen – og frygten for, at Europa bliver løbet over ende af de afrikanske masser.

Udover terrorisme bærer ”Menneskeloven” desuden præg af et fokus på frygten for menneskeskabte klimaforandringer. I romanen igangsættes naturens altødelæggende kræfter, da terrorister udløser gigantiske bombesprængninger i undergrunden og provokerer vulkanerne under Grækenland til at gå i udbrud. Det er ikke blot samfundets sammenhængskraft, som terroristerne går efter, men kloden – menneskets hjem. På den måde sammenkæder Jakob Vedelsby det sociale sammenbrud med klimaforandringerne. Et lignende fokus på menneskeskabte klimaforandringer finder man i Kristina Stoltzs roman ”På ryggen af en tyr” fra 2014, hvor det hjælper til at male et dystopisk billede af en verden, hvor både mennesker og omgivelser er i ubalance. Klimaforandringerne er ikke selve genstanden for handlingen, men nærmere et baggrundstæppe og en kommentar til bogens tema.

Relaterede forfattere