”Hvor tindrer nu min Stjerne?/ Hvor dølger sig min Skat?/ Dig søger i det Fjerne/ Min Sjæl ved Dag og Nat!/ Og naar da Sangen toned,/ Den Hjort, lidt mindre vild,/ Vendte de brede Ører/ Og lyttede til.”
”Hjortens Flugt”, s. 68.
Den folkeviseagtige handling er henlagt til 1400-tallet og er langstrakt, kulørt og fuld af bifortællinger. Selv om historien foregår i den danske konge Erik af Pommerns tid er den historiske forankring af mindre betydning. Eposet udspiller sig i den sjællandske natur og er befolket af figurer som en helt, en skønjomfru, en konge, en dæmonisk troldkvinde med slangeørering og en omvandrende troubadour. Digtet får liv gennem sine mange konkrete detaljer, figurer, landskaber og sidehistorier.
Digtets hovedfortælling er, at landet i fortællingen er under en dæmonisk besættelse, fordi rigets konge er fastholdt i en erotisk afhængighed af sin elskerinde, som viser sig at være troldkvinden Rhitra. Troldkvinden har i realiteten erobret landet og har nu fået øje på den unge ridder Junker Strange. Han er dog immun over for hendes tiltrækningskraft, fordi han af et rent hjerte elsker kammerpigen Ellen. Den forsmåede troldkvinde binder i raseri den unge helt til en hjort, som rædselsslagen flygter gennem det sjællandske landskab. Samtidig forsvinder Ellen sporløst, og en troubadour sendes ud for at finde det forsvundne par. Til sidst samles alle intrigens tråde, og troldkvinden overvindes ved hjælp af okkulte virkemidler. Rhitra mister sit greb om kongen, der genforenes med sin dronning, og det unge par gifter sig. Kærligheden vinder til sidst: ”Kjærlighed havde Seiret,/ Som altid den bør” (s. 305).
Værket er blevet kaldt en naturlyrisk besyngelse af den sjællandske natur, men er i lige så høj grad en romance, der behandler temaer som kærlighed, erotik og dæmoni. På trods af fortællingens idylliske slutning er det dog ikke sikkert, at det er en betryggende verden, hvor de gode kræfter har overvundet de onde, som står tilbage. Måske er den erotiske Rhitra for eksempel en mere interessant skikkelse end den unge skønjomfru, og kristendommen spiller ingen rolle i ophævelsen af det dæmoniske jerngreb, landet bliver holdt i. Kun med okkulte midler brydes besættelsen.
Christian Winther
Digteren Christian Winther tilhører den sidste del af romantikken, og hans bedst kendte værk, ”Hjortens Flugt”, anses da også for at være den danske romantiks sidste store hovedværk. Det fortællend...
Læs hele forfatterportrættet
