BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Christian Winther
Foto: Ukendt / Frederiksberg Stadsarkiv
*Seneste udgivelse

Christian Winther

    Hovedforfatter
    • Katrine Lehmann Sivertsen
      cand.mag., februar 2020

    Intro

    Digteren Christian Winther tilhører den sidste del af romantikken, og hans bedst kendte værk, ”Hjortens Flugt”, anses da også for at være den danske romantiks sidste store hovedværk. Det fortællende digt blev ved sin udgivelse i 1855 straks en succes og siden en populær konfirmationsgave. Christian Winther har dog også skrevet meget andet – herunder børnebogsklassikeren ”Flugten til Amerika”. Hans digt ”Rosa unica” er optaget på den danske kulturkanon for litteratur.

    Baggrund

    Rasmus Villads Christian Ferdinand Winther blev født i 1796 i Fensmark på Sydsjælland. Han var søn af sognepræst Hans Christian Winther og hans hustru, Johanne Dorthea. Christian havde gode barndomsår i et hjem præget af både oplysningstidens dannelsesbegreber og natursværmeri. Moderen holdt af musik, hvilket også påvirkede den unge Christian Winther. Det samme gjorde indtryk fra den sydsjællandske natur, hvilket senere ville præge forfatterskabet. I 1808 døde faderen, og tre år senere giftede moderen sig med præsten i Købelev, Rasmus Møller, som siden blev biskop. Christian fandt sig godt til rette med sin nye familie. Der var seks børn, fire musikalske døtre og to sønner, hvoraf den ældste var Poul Martin Møller, som skulle blive en kendt digter og filosof i sit voksenliv. Christian Winther blev i 1815 student fra Nykøbing Katedralskole.

    ”Saa lagde de ham baglænds,/ Alt under bitter Spot,/ Paa Dyrets Ryg, – de sagde,/ Der laa han blødt og godt!/ Fast snøred de hans Hænder/ Og hans Fødder igjen/ Til Hjortens ranke Hals,/ Til dens Blad og dens Lænd.”

    ”Hjortens flugt”, s. 16.

    Drevet af familietradition og hjemlig påvirkning begyndte han herefter at studere teologi ved Københavns Universitet og flyttede i 1818 ind på Regensen. Han var med til at oprette Studenterforeningen i 1820, og ved stiftelsen blev hans digt ”Her under Nathimlens rolige Skygge” sunget i Regensens gård. I ungdomsårene færdedes den unge Winther i de dannede borgerhjem, hvor han drøftede poesi og æstetik. Han var blandt andet en velkommen gæst i Bakkehuset, hvor han dyrkede folkeviser og middelalder med Knud Lyne Rahbek og italiensk poesi med Kamma Rahbek. Begge dele fik stor betydning for hans udvikling som digter.

    Det teologiske studium interesserede ham til gengæld ikke meget, og i 1821 kaldte familien ham hjem til Købelev, for at han under stedfaderens vejledning og opsyn kunne færdiggøre sin kandidatgrad. Der blev dog også tid til andet. Han samlede ord og vendinger fra de lokale dialekter, hvilket blev udgivet som ”En Samling lollandske og falsterske Ord” i 1823. Han skrev ligeledes digte som en tiltrængt afveksling fra det teologiske terperi. Mange af digtene blev siden inkluderet i hans debutdigtsamling.

    Christian Winther
    Foto: Ukendt / Frederiksberg Stadsarkiv
    • Født

      Den 29. juni 1796 på Fensmark Præstegård ved Næstved.

    • Død

      Den 30. december 1876 i Paris, Frankrig.

    • Uddannelse

      Kandidateksamen i teologi (cand.theol.) i 1824 fra Københavns Universitet.

    • Debut

      Digte, 1828.

    • Priser

      Årlig understøtte fra Finansdeputationen, 1839. Selskabet for de skiønne og nyttige Videnskabers pris, 1847. Årlig understøttelse på Finansloven, 1849-50.

    • Seneste udgivelse

      Gulitza over limningen. Cris & Guldmann, 2020.

    • Inspiration

      Adam Oehlenschläger,Johann Wolfgang von Goethe, Ludwig Tieck, Friedrich Schlegel, Heinrich Heine.

    • Periode

      Romantikken

    • Musica Ficta

      Flyv, Fugl, Flyv. Tekst af Christian Winther

    I 1824 tog Winther sin teologiske embedseksamen. Han brugte dog ikke sin eksamen til at søge embede, men blev derimod huslærer – og forelskede sig dybt i sin elev, Alvilde, som dog afviste hans bejlen. For arvede penge drog Christian Winther til Tyskland og Italien og brugte på kort tid hele sin arv efter sin farbror. Økonomiske problemer ville resten af Winthers liv være en del af hans tilværelse. Hjemvendt til Danmark debuterede han som forfatter i 1828. Winther forlovede sig med pigen Sophie, men brød siden forlovelsen og mødte i 1836 den allerede gifte kvinde Julie Werliin. Hun blev Christian Winthers store kærlighed. De indledte et kærlighedsforhold, men kunne først gifte sig i 1847 efter Julies skilsmisse.

    Christian Winther ernærede sig i disse år som lærer for kronprins Frederiks forlovede, prinsesse Caroline Mariane af Mecklenburg.

    Winthers romantiske versfortælling ”Hjortens flugt” havde været længe undervejs, da den udkom i 1855. Allerede før sin forfatterdebut havde Winther ideen om et langt fortællende digt med historisk stof. ”Hjortens Flugt” blev ved sin udgivelse modtaget med stor begejstring af anmeldere og læsere.

    Christian Winther tilbragte de sidste år af sit liv i Paris, hvor han også døde i 1876. Han blev efter sin død bragt til København og ligger begravet i Holmens kirke.

    Blokeret indhold

    Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

    Vælg "Tillad alle"

    Videoklip: Musica Ficta: Flyv, Fugl, Flyv. Tekst af Christian Winther

    Udvalgte bøger

    Genrer og tematikker

    Romantikken fik sit gennembrud i Danmark med Adam Oehlenschläger. Der var nu fokus på fantasi og følelse, naturen, kunsten, nationalstaten, det historisk forankrede og længslen efter en idealverden i modsætning til oplysningstidens fremhævelse af fornuft, rationalitet og det kosmopolitiske individ.

    Christian Winther tilhører den danske romantiks anden del og er blandt andet kendt for sin smukke naturlyrik. Poetiske skildringer af den sjællandske natur er et genkomment motiv i den lyriske del af forfatterskabet, ligesom erotikken er det. Allerede i sin debutdigtsamling findes naturbilleder fra Winthers Sjælland, skildringer af kærligheden og idylliske landsbybilleder. Digtenes jeg spejler også sine tanker og følelser i naturen, som det ofte ses inden for den romantiske digtning. Der er dog allerede i debutbogen også enkelte dissonanser, som peger frem mod senere værker af Christian Winther.

    Som udgangspunktet står det nationalromantiske menneske i naturen stærkt hos Winther, ligesom en harmonisk verden, der forener det overlevede og det nutidige, gør det. Men i løbet af forfatterskabet kommer ironien og det dobbelttydige til at få en mere fremtrædende plads. Ironien ses blandt andet i Winthers kommentar til datidens oplevelse af Amerika, som landet der flyder i mælk og honning, i digtet ”Flugten til Amerika”. Et digt, som dog også er en fin skildring af oplevelser set fra et barneperspektiv. Det ironiske er også til stede i Winthers noveller, ligesom der også her er sprækker i det harmoniske, borgerlige familieliv.

    ”Hjortens Flugt” er blevet kaldt den danske romantiks sidste store hovedværk. Også dette værk indeholder en besyngelse af den sjællandske natur og desuden træk fra folkevisetraditionen, men er samtidig et digt om dæmoni, seksualitet og okkulte kræfter. Stilistisk er værket et langdigt eller versfortælling, et epos men også en romance. Værket er forankret i den sene romantik og er blevet tolket som et værk, der står på grænsen af det moderne. I den sidste del af romantikken opfattes verden ikke længere som hel og harmonisk, og naturen kan ikke længere forsone den fremmedhed, som mennesket oplever. Det kan derimod fænomener, der rækker ud over dagligdagens oplevelser som erotik, det mystiske, det dunkle og æstetiske oplevelser af usædvanlig karakter.

    Inden for den anden del af romantikken, romantismen, kaldes alt dette ofte ”det interessante”. Samtidigt fremstilles individet som splittet mellem en borgerlig side og en fortrængt natteside. Det ses også hos Christian Winther, når hemmeligheder, erotisk lidenskab og i det hele taget de mere dunkle sider af menneskelivet gør det klart, at ting ikke altid er, hvad de giver sig ud for at være.

    Beslægtede forfatterskaber

    Emil Aarestrup, som var Christian Winthers personlige ven, er om nogen kendt som dansk lyriks skildrer af erotik og kærlighed med en iboende bevidsthed om, at kærligheden, lidenskaben og selve livet er forgængeligt: ”Hold fastere omkring mig/ Med dine runde Arme (...) Om lidt, er vi forsvundne/ som Boblerne i Bækken” som det hedder i et af Aarestrups kendte digte, som meget sigende har titlen ”Angst”. Digtet er fra Aarestrups bog ”Digte” fra 1838. Den samme tematik ses også hos Christian Winther. Den erotiske tiltrækning og resignationen over kærlighedens ophør og menneskelivets forgængelighed går hånd i hånd.

    Christian Winther og Emil Aarestrup tilhører sammen med Ludvig Bødtcher den lyriske kerne i den danske romantiske litteraturs anden generation, mens H.C. Andersen og Søren Kierkegaard er generationens store prosaister. De er alle repræsentanter for romantismen, hvis litterære værker inddrager de mere mørke og disharmoniske sider af menneskesindet. Generationens danske forfattere beundrede også flere af deres udenlandske kolleger fra samme periode, ikke mindst den tyske forfatter Heinrich Heine.

    Relaterede forfattere

    Bibliografi

    Digte

    Digte
    Digte

    Christian Winther

    1828

    Digte, gamle og nye
    Digte, gamle og nye

    Christian Winther

    1832

    Nogle Digte
    Nogle Digte

    Christian Winther

    1835

    Judith: Bruchstück eines Gedichts/Et poetisk Fragment
    Judith: Bruchstück eines Gedichts/Et poetisk Fragment

    Christian Winther

    Reitzel, 1837. Oversat af H.P. Holst. Tysk og dansk paralleltekst.

    Haandtegninger, Digte
    Haandtegninger, Digte

    Christian Winther

    1840

    Digtninger
    Digtninger

    Christian Winther

    1843

    Haandtegninger, gamle og nye: Digte. Philipsen
    Haandtegninger, gamle og nye: Digte. Philipsen

    Christian Winther

    1846

    Lyriske Digte
    Lyriske Digte

    Christian Winther

    Reitzel, 1849.

    Nye Digte
    Nye Digte

    Christian Winther

    Reitzel, 1851.

    Nye Digtninger
    Nye Digtninger

    Christian Winther

    Reitzel, 1853.

    Hjortens Flugt: Et Digt
    Hjortens Flugt: Et Digt

    Christian Winther

    Reitzel, 1855.

    Til Een
    Til Een

    Christian Winther

    Reitzel, 1862.

    Brogede Blade: Digte
    Brogede Blade: Digte

    Christian Winther

    Reitzel, 1865.

    Danske Skjemtedigte. Philipsen
    Danske Skjemtedigte. Philipsen

    Christian Winther

    1872

    Efterladte Digte. Philipsen
    Efterladte Digte. Philipsen

    Christian Winther

    1879

    Udvalgte fortællende Digte
    Udvalgte fortællende Digte

    Christian Winther

    Gyldendal, 1905.

    Hvor tindrer nu min stjerne – kærlighedsdigte
    Hvor tindrer nu min stjerne – kærlighedsdigte

    Christian Winther

    Grafisk, 1949.

    Gulitza over limningen
    Gulitza over limningen

    Christian Winther

    Cris & Guldmann, 2020.

    Fortællinger/noveller

    To Fortællinger
    To Fortællinger

    Christian Winther

    1839

    Fire Noveller
    Fire Noveller

    Christian Winther

    Reitzel, 1843.

    Tre Fortællinger
    Tre Fortællinger

    Christian Winther

    Reitzel, 1851.

    Fortællinger paa Vers

    Christian Winther

    Reitzel, 1864.

    Fortællinger i Prosa
    Fortællinger i Prosa

    Christian Winther

    Reitzel, 1867.

    Fortællinger I-II
    Fortællinger I-II

    Christian Winther

    Reitzel, 1891.

    Tekster til børn

    Billeder 25, til smaa Børn

    Christian Winther

    Reitzel, 1846.

    En Morskabsbog for Børn
    En Morskabsbog for Børn

    Christian Winther

    Reitzel, 1850.

    Digte for Børn til Skolebrug. Erslev
    Digte for Børn til Skolebrug. Erslev

    Christian Winther

    1859

    ABC
    ABC

    Christian Winther

    Gyldendal & Lind, 1860.

    Billedbog for Store og Smaa
    Billedbog for Store og Smaa

    Christian Winther

    1877

    Flugten til Amerika
    Flugten til Amerika

    Christian Winther

    Gyldendal, 1900.

    Andet af Christian Winther

    En Student og en Jomfru: Marionet-komedie. Iversens B
    En Student og en Jomfru: Marionet-komedie. Iversens B

    Christian Winther

    1852

    Sang og Sagn. Philipsen
    Sang og Sagn. Philipsen

    Christian Winther

    1858

    Billeder og Vers. Philipsen
    Billeder og Vers. Philipsen

    Christian Winther

    1861

    Romancer og Ballader
    Romancer og Ballader

    Christian Winther

    Reitzel, 1863.

    Mythologisk Haandbog. Philipsen
    Mythologisk Haandbog. Philipsen

    Christian Winther

    1872

    I Naadsensaaret: Et Brev
    I Naadsensaaret: Et Brev

    Christian Winther

    Reitzel, 1874.

    Breve til og fra Christian Winther. C.A

    Christian Winther

    Reitzels Boghandel, 1880

    Om forfatterskabet

    Arkiv for Dansk Litteratur

    Portræt af Christian Winther inklusiv værkliste.

    Danske Digterportrætter
    Danske Digterportrætter

    Georg Brandes

    Gyldendal, 1964 (oprindelig trykt i Danske Digtere, 1877).

    Liebenberg, F.L. (red.): Breve fra og til Christian Winther. Philipsen
    Liebenberg, F.L. (red.): Breve fra og til Christian Winther. Philipsen

    1880

    Christian Winther: Et Digterbillede. Schubothe
    Christian Winther: Et Digterbillede. Schubothe

    Poul Levin

    1896

    Christian Winther: Et Livsbillede
    Christian Winther: Et Livsbillede

    Nicolaj Bøgh

    Gad, 1893-1901.

    Hjortens flugt: bidrag til studiet af Christian Winthers digtning
    Hjortens flugt: bidrag til studiet af Christian Winthers digtning

    Oluf Friis

    Hirschsprung, 1961.

    Andersen, Jørn (red.): Digterne fortæller om deres barndom. Bind 4: Ungdom og dårskab

    Dansklærerforeningen og Gyldendal, 1961

    Børnenes hvem-skrev-hvad
    Børnenes hvem-skrev-hvad

    Politiken, 1969.

    Om romantikken og ”det interessante” – analyser af tekster af Christian Winther, St. St. Blicher, Nathaniel Hawthorne og H.C. Andersen. Dråben

    Finn Barlsby

    1997

    Guldalderlæsebog. Mine ti yndlingsforfattere fra det 19. århundrede. Bostrup
    Guldalderlæsebog. Mine ti yndlingsforfattere fra det 19. århundrede. Bostrup

    Mogens Wenzel Andreasen

    2012