”Taushed boer paa Eng og Høie,/ Stjernen tindrer klart i Luft,/ Hver en busk har lukt sit Øie,/ Hver en Stilk har gjemt sin Duft.”
”Vinterlandskab” i ”Digte”. ”Poetiske skrifter”, s. 16.
Et af Christian Winthers mest kendte og citerede digte er også fra hans første digtsamling. ”Flyv, fugl! Flyv over Furesøens Vove” tager udgangspunkt i et konkret sted på et bestemt tidspunkt. Det digteriske jeg står ved Furesøens bred en aften ved solnedgang og retter sin monolog mod en fugl. Mens fuglen skal skynde sig hjem til sin mage og deres unger, kan jeget kun længes efter sin elskede. Jeget kan kun sukke og drømme – det er ”min Kjærligheds Frugt”, som det hedder. Jeget beder nu fuglen om at komme tilbage næste dag og fortælle alt, hvad den har set og ved om kvinden, som er langt væk. Fuglen bliver på denne vis en slags budbringer.
Det længselsfulde naturdigt er bygget op omkring det klassiske enderim abab, og naturen er skildret ved besjæling: ”Dagen lister sig væk” og ”Træerne hviske med ængstelig Susen”. Ligesom naturen er personificeret, bliver objektet for jegets længsel, kvinden der er langt borte og måske helt på vej væk, også skildret med elementer fra naturen. Hun er ”rask som et Axt” og ”Roser har Kinden”. Den besjælede natur og den afstands- og længselsstemning, som findes i dette digt, kom også siden til at præge Christians Winthers lyrik. Johan Peter Emilius Hartmann komponerede i 1838 en melodi til digtet ”Flyv, fugl! Flyv over Furesøens Vove”.
Christian Winther
Digteren Christian Winther tilhører den sidste del af romantikken, og hans bedst kendte værk, ”Hjortens Flugt”, anses da også for at være den danske romantiks sidste store hovedværk. Det fortællend...
Læs hele forfatterportrættet
