”Det eneste jeg mangler for at have hele udstyret, er det latterlige lille lyseblå stykke papir der er blevet kærligt og smagfuldt lamineret, det nok så kendte french touch. Den lille detalje som ville give mig ret til alt [..]”
”Hvor drømmene vender”, s. 56.
Ahlème må tage sig af ham og forsørge familien med en lang række småjobs, hvor hun blandt andet sælger telefonsex og burgere på McDonald’s. Oveni gør hun en ihærdig og modig indsats for at få sin lillebror, der er kommet i dårligt selskab og er blevet småkriminel, tilbage på rette spor. Tilværelsen har været hård ved Ahlème, men hun er fast besluttet på, at hun vil skabe sig en bedre tilværelse end sin far. Også selvom hun med jævne mellemrum må stå i kø nede foran udlændingekontoret for at få fornyet sin opholdstilladelse og må bide den evige angst for afslag i sig, så godt hun kan. Ifølge Ahlème må indvandrere kæmpe dobbelt så hårdt som indfødte franskmænd for at skabe sig et liv og en karriere – og det gør hun så.
Uanset hvor mange hak tilværelsen giver hende, så nægter hun at give slip på sin ret til at drømme om en god fremtid i Frankrig. Og det er ikke kun de franske myndigheder, som udsætter hende for prøvelser. Det er også den stormende forelskelse i den serbiske indvandrer Tonislav og tanternes breve fra Algeriet, der er fyldt med slet skjulte bebrejdelser over, at hun aldrig kommer på besøg samt lange ønskelister med alt fra hårtørrere til g-strengstrusser.
Historien er fortalt af Ahlème selv i det mundrette, slang-prægede sprog, der er karakteristisk for Faïza Guènes forfatterskab. Hovedtemaet i ”Hvor drømmene vender” er at leve mellem to kulturer uden at føle sig hjemme i nogen af dem. Algeriet er blevet fremmed for Ahlème, fordi hun har tilbragt størstedelen af sit liv i Frankrig, og i Frankrig, hvor et nyt cirkulære har sat som mål at udvise 25.000 udlændinge om året, accepteres hun ikke som franskmand. ”Hvor drømmene vender” forsøger at indgyde mod på trods.
Faïza Guène
Den unge, franske forfatter Faïza Guène skriver om mennesker på samfundets bund. Mennesker, hun kender fra sin opvækst i en ghetto ved Paris: Indvandrerne, de arbejdsløse, de fattige. Dem, der hens...
Læs hele forfatterportrættet