- Anna Møllercand.mag., september 2025
- Anna Møllercand.mag., 2022
- Anna Møllercand.mag., 2021
Intro
I 2025 udkom ”Jeg er ikke færdig med dig”, hvor Glenn Bech rent genremæssigt bevæger sig længere over mod en traditionel fortælleform. Romanens hovedperson er terapeuten Lasse, og i åbningsscenen mødes han på et hotel med en fremmed mand for at dyrke sex. Det går imidlertid knap så uproblematisk, som Lasse kunne have håbet, og undervejs i oplevelsen kæmper han gevaldigt med sit selvbillede og besværligheden i at leve op til forventningerne. Den seksuelle scene er sigende for romanen, hvor læseren følger Lasses mange uforpligtende aftaler med sexdates, hans overforbrug og misbrug af alkohol og hans underliggende følelse af mindreværd. For nylig har Lasse åbnet sit forhold til den rolige kæreste Emil op, men udfrielsen er udeblevet, og det, der skulle være så sexet, er bare endt som endnu et scenarie, som Lasse ikke kan leve op til. Mest af alt drømmer Lasse om den mystiske Joey, som han skriver med og længes efter.
