- Signe Juul Kraftjournalist, 2010
Intro
Digtsamlingen “Kaktushænder” fra 2000 er en lille samling digte om kærlighed og barndom kontra voksenliv. Digtene er korte og beskriver i mange tilfælde barnets følelser og tanker, der stadig findes i den voksne. For eksempel beskriver digtet “Skrig for sprog”, hvordan barnets frygt sidder i den voksne, som dog har lært at kontrollere det: “Som rovdyrene under min tremmeseng/der en dag ikke længere lod sig tæmme/springer nattens skygger frem/og fuldbyrder endnu en voldtægt foretaget i tavshed siden/jeg byttede mit skrig for sprog.” Fortælleren føler sig stadig ‘voldtaget’, altså tvunget til noget mod sin vilje, selvom hun er voksen og har lært at undertrykke sin angst, hvilket er udtrykt ved, at hun har byttet sit skrig og sine instinktive reaktioner med ord og selvkontrol. Barnet var bange for ‘rovdyr under sengen’, mens den voksnes frygt skyldes ‘nattens skygger’, som kan læses som en metafor for ubehagelige tanker og følelser. Det, fortælleren var bange for som barn, er noget andet end det, hun er bange for som voksen, men følelsen af en lammende frygt er den samme.
