- Maria Høher Larsencand.mag., december 2019
- Maria Høher Larsencand.mag., 2015
Intro
Det er svært at referere handlingen i ”Kali. Eine Vorwintergeschichte” fra 2007 (”Kali. En forvinterhistorie”, 2008), for fortællingen består ikke af et logisk handlingsforløb og psykologisk genkendelige karakterer. En unavngiven, men berømt sangerinde tager ved romanens begyndelse ud på en rejse, som fører hende fra storbyen ud til sin mor i barndommens landsby og videre ud til minebyen Den Døde Vinkel, hvor hun indlogerer sig hos saltherren, der ejer den gamle saltmine. Et barn fra byen er blevet væk, og eftersøgningen bliver et slags billede på kvindens egen søgen – ikke blot efter sin barndom, men efter et endnu dybere oprindelsessted. Fortælleren er en slags allestedsnærværende fortæller, der nysgerrigt følger sangerinden, men hvis øjne og ører gang på gang viser sig ikke at række tilstrækkeligt langt. Hans position som fortæller er diffus, og han formår ikke at binde episoder og begivenheder sammen til en sammenhængende fortælling. I stedet maler han omkring kvindens færden nogle drømmelignende billeder, som indimellem får et skær af mareridt, når eftersøgningsmaskinerne over byen forvandler sig til fjendtlige bombefly.
