Først træffer hun den nærige kone, som hun hurtigt forlader igen. Dernæst træffer hun den lille dreng, Dåp og hans far, der har mistet sin kone ved en tragisk drukneulykke. Han vender nu sorg indad og raserer huset, så Krageungen må tage Dåp med sig.
Den videre rejse bringer Krageungen i kontakt med kvinden Foula og dennes datter Eidi, der er et par år yngre end Krageungen. Det lille selskab på nu fire rejsefæller beslutter sig for at vende tilbage til Kragevig, men da de træffer den hjertensgode eneboer Rossan, stopper de op hos ham for at samle kræfter til den videre rejse.
Bogen slutter på bedste eventyrvis med hjemkomsten. Krageungen får befolket sit sted, hun får sit navn og dermed sin identitet. Hendes rejse er lykkedes. Bedstemorens leveregler har hjulpet hende til at skelne mellem godt og ondt.
Bodil Bredsdorff
Bodil Bredsdorff har skrevet børne og ungdomsbøger. Kragevig serien slog for alvor Bodil Bredsdorffs navn fast. Hun fortæller selv om serien, at bøgerne er skrevet om og til "Barnet", den 12 13 år...
Læs hele forfatterportrættet