Her skildres en stemning af håbløshed og absurditet. Der er ingen mening i at kæmpe denne krig, som alligevel bliver tabt, og der er som følge heraf heller ingen mening med hverken kroppen eller livet. Alt ses i brudstykker. En arm her. En næse der. En fod der. Mennesket er eksistentielt truet. ”Krigsflyver” bliver mere og mere skinger i sin tone mod dens slutning. Gang på gang påkaldes Gud og en universel ånd, men det er som om, der ikke kommer svar fra den kant. Det eneste, der står tilbage, er at handle trods dødstruslen. En af de centrale sætninger i bogen lyder: ”Hvad er jeg, hvis jeg ikke deltager? Jeg har brug for at deltage for at kunne mærke, at jeg er til”. (”Krigsflyver”, s. 112). Bogen er på mange måder en anklage mod den materialistiske verden og fornuften, der styrer ideologierne, og som ligger bag udviklingen af de moderne krigsvåben. Og den er en hyldest til det etiske og fysiske mod, der ligger skjult i ethvert menneske, hvis man dyrker det.
I USA er ”Krigsflyver” den mest solgte bog i seks måneder efter dens udgivelse, mens den i Frankrig hurtigt forbydes af tyskerne. Senere er bogen karakteriseret som ”det mest betydningsfulde svar demokratierne har haft på ”Mein Kampf”.
Antoine de Saint-Exupéry
Den franske forfatter og pilot Antoine de Saint Exupéry har hovedsageligt skrevet prosa med udgangspunkt i pilotens univers men med livet og eksistensen som det egentlige motiv. Saint Exupérys bøge...
Læs hele forfatterportrættet
