- Louise Rosengreencand.mag., september 2019
- Johan Vardrupjournalist, 2014
Intro
Sjóns roman ”Mánasteinn. Drengurinn sem aldrei var til”, 2013 (”Månesten. Drengen, der aldrig var til”, 2014) er både en ungdomsroman og en historisk skildring i miniformat. 16 årige islandske Måne Sten tumler med forelskelse og de første seksuelle erfaringer, mens den spanske syge invaderer Reykjavik i 1918. Måne Stens mor var syg af spedalskhed, da han blev født, og hans opdragelse tilfaldt hans oldemors søster. Hun giver Måne Sten så lang line, at han uhindret kan prostituere sig selv ved siden af sin skolegang. Kunderne er øens mænd, og Måne Stens interesse i interaktionerne er pengene (han er fattig) såvel som seksuel nysgerrighed. Måne Sten kender en engelsk turist, ”som han ikke længere afkræver betaling”, og dermed nuancerer Sjón oplevelsen af, at Måne Sten bliver udnyttet af ældre mænd. Prostitution er også en måde for hovedpersonen at udforske en gryende homoseksualitet, der er tabuiseret i datidens Island.
