BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Lån på biblioteket

Månesten

Sjón

139 siderUdgivet: 2014

Lån på biblioteket
Senest opdateret
  • Louise Rosengreen
    cand.mag., september 2019
Hovedforfatter
  • Johan Vardrup
    journalist, 2014

Intro

Sjóns roman ”Mánasteinn. Drengurinn sem aldrei var til”, 2013 (”Månesten. Drengen, der aldrig var til”, 2014) er både en ungdomsroman og en historisk skildring i miniformat. 16 årige islandske Måne Sten tumler med forelskelse og de første seksuelle erfaringer, mens den spanske syge invaderer Reykjavik i 1918. Måne Stens mor var syg af spedalskhed, da han blev født, og hans opdragelse tilfaldt hans oldemors søster. Hun giver Måne Sten så lang line, at han uhindret kan prostituere sig selv ved siden af sin skolegang. Kunderne er øens mænd, og Måne Stens interesse i interaktionerne er pengene (han er fattig) såvel som seksuel nysgerrighed. Måne Sten kender en engelsk turist, ”som han ikke længere afkræver betaling”, og dermed nuancerer Sjón oplevelsen af, at Måne Sten bliver udnyttet af ældre mænd. Prostitution er også en måde for hovedpersonen at udforske en gryende homoseksualitet, der er tabuiseret i datidens Island.

”Lyset tændes i væglamperne. De unge ser sig omkring, og nu går det op for dem, hvor mange der er blevet syge i salen: Hvert andet ansigt er kridhvidt, læberne blå, panden våd af sved, næsefløjene røde, øjnene blanke og indfaldne.”

”Månesten”, s. 47.

Måne Sten bliver smittet med den spanske syge, som han overlever, og efterfølgende bliver han assistent for doktor Arnason, som kortlægger sygdommens bevægelser på øen. Den spredes ikke mindst i biograferne, hvor Måne Sten ynder at søge tilflugt fra virkeligheden. Det næste væsentlige sving i handlingsgangen er, at lokale islændinge opdager Måne Sten have sex med en mand. Straffen for den forbrydelse, det er i majoritetens øjne, bliver forvisning fra øen. Han bliver sat på et skib til London – ledsaget af den engelske turist, han har haft et forhold til. I England bliver hovedpersonen del af en kosmopolitisk kreds af kunstnere, langt mere frisindede end hjemstavnens indbyggere.

Bogen berører komplekse aspekter af Islands socialhistorie komprimeret i et enkelt sprog på få sider. Denne form for historisk minimalisme blander Sjón med passager med magisk realisme. Sådan et skifte optræder, da Måne Sten får symptomer på den spanske syge og møder et væsen, der smider kropsdele omkring sig. Scenen forekommer at afspejle drengens febervildelse. Det magiske præg er desuden til stede, da Måne Sten til slut vender tilbage til Island og forvandler sig til en sommerfugl. Romanens undertitel ”Drengen, der aldrig var til” kan forstås som en kommentar til drengens status på Island. Han er en borger, de fleste foretrækker ikke findes – søn af en spedalsk kvinde og mulig smittebærer, senere homoseksuel. Og alligevel en smuk del af landskabet foreslår Sjón, idet han giver ham sommerfuglekrop.

Sjón

Islandske Sjón skaber sin egen forening af drømmesyn og realisme i digte og romaner, der har nået et større internationalt publikum. Hans eventyr ”Skygge Baldur” var et gennembrud, som blandede en ...

Læs hele forfatterportrættet

Opdag andre bøger