Hovedforfatter
- Katrine Lehmann Sivertsencand.mag., 2006
Intro
I 1994 debuterer Kjersti Scheen som krimiforfatter med bogen “Teppefall” (“Tæppefald”, 1996). Det blev startskuddet til i alt fem kriminalromaner om den kvindelige privatdetektiv Margaret Moss. Den anden bog i serien er fra 1996 og har titlen “Ingen applaus for morderen” (“Mord i kulissen”, 1997). Romanen starter med, at Margaret Moss er i teateret med sin gamle tante Maisen. Hun støder her på teaterdirektøren Meyer, der tilbyder hende en mindre rolle i musicalen “Crazy about my Baby”. Moss har tidligere været skuespiller – inden hun kastede sig over detektivarbejdet med utroskabssager og lignende opgaver.
