BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Portrætbillede
*Seneste udgivelse

Kjersti Scheen

    Hovedforfatter
    • Katrine Lehmann Sivertsen
      cand.mag., 2006

    Intro

    Den norske forfatter og illustrator Kjersti Scheen har skrevet alt fra billedbøger, letlæsningsbøger og ungdomsromaner til bøger inden for gyser og krimigenren. Scheen er dog især kendt for sin evne til at indleve sig i teenagerens gådefulde verden og pubertetens konflikter. Det kommer blandt andet til udtryk i ungdomsbøger som “Villas vals” og “Ønskestjerne”, hvor hun behandler den forvirrende forelskelse, venindekonflikter og forholdet til forældrene. Scheen har også leveret skildringer af mere alvorlige ungdomsproblemer. I bogen “Månefeen” finder man for eksempel en fortælling om spiseforstyrrelsen anoreksi, og i romanen “Marionetten” behandles temaer som mobning og overgreb.

    Kjersti Scheen har desuden skrevet en serie kriminalromaner til voksne med den kvindelige privatdetektiv Margeret Moss i hovedrollen.

    Baggrund

    Kjersti Scheen voksede op i Oslo som det yngste barn i familien. Hendes mor led af depressioner, og den lille Kjersti bar rundt på en frygt for, at moderen skulle dø. Forfatteren mener selv, at den angst, hun siden måtte slås med som ung og voksen, blandt andet skyldes barndomsoplevelserne med den depressive mor. Angst og barnets tab af uskyld er også temaer, Scheen har behandlet i sit forfatterskab.

    ”Mor havde dårlig tid om morgenen, hun orkede ikke at skændes. Det virkede ikke, som om hun tænkte over, at Villa altid blev syg om torsdagen. Men somme tider var der ingenting, der nyttede, så sagde hun, at Villa skulle gå i skole, og Villa lod som om, hun gjorde det, og tog hen til Bob i stedet. Hun skrev sedler selv med sin mors underskrift. De så ikke særlig ægte ud.”

    “Vilde Villa” s. 22.
    Scheen, Kjersti
    Foto: Jo Michael / Norsk Gyldendal
    • Født

      17. august 1943 i Oslo.

    • Uddannelse

      Tegner og bog-illustrator fra Statens Håndverks og Kunstindustriskole i Oslo.

    • Debut

      Billedbogen “Fie og mørket”, 1976.

    • Litteraturpriser

      Kirke- og undervisningsdepartementets premiering, illustrasjonspremie, 1970. Kirke- og undervisningsdepartementets premiering, bildebokpremie, 1976. Kirke- og undervisningsdepartementets premiering, litteraturpremie, 1993. Skolebibliotekarforeningens pris for samlet forfatterskap, 1994. Gyldendals legat, 1994. Kulturdepartementets litteraturpris, 1994.

    • Seneste udgivelse

      Maja fra bakken. Forum, 2005. (Maja i Lakkskobakken, 2004). Oversat af Lisbeth Algreen.

    Kjersti Scheen kom aldrig til at trives i skolen, og hun gik ud med en temmelig dårlig realeksamen. Til gengæld kunne hun tegne. Som 17-årig startede hun på Statens Håndverks og Kunstindustriskole, hvor hun blev uddannet tegner og bog-illustrator. For den unge Kjersti var det en lettelse og glæde endelig at kunne bruge alle sine kræfter på sin store interesse for at tegne og male.

    I 1964 startede Kjesti Scheen med at levere illustrationer til bøger. Hun begyndte sin skrivende karriere som journalist ved Friheten, Norges Kommunistiske Partis avis, hvor hun arbejdede fra 1970 til 1980. Ifølge forfatteren blev hun dog pludselig træt af at leve som nyhedsjournalist: Hun debuterede derfor i 1976 som forfatter med billedbogen “Fie og mørket ”: “Jeg indså pludselig en dag, at jeg ikke var den type journalist, som elskede uforudsete udfordringer som at rykke ud til en brand eller komme uforberedt på arbejde og så få at vide, at jeg skulle til Danmark. Jeg har vel egentlig også altid haft en forfatter i maven, og da jeg var 17 år fik jeg tre noveller tryk i Det Nye. Jeg debuterede så i 1976 med en billedbog til børn” , forklarer Kjersti Scheen (interview på Dagbladets litteraturside på nettet).

    Hun har siden sin debut skrevet en række børne- ungdoms- og voksenbøger. Hun har desuden fortsat sit arbejde med at illustrere børnebøger – og har også selv stået for illustrationerne til mange af sine egne udgivelser. Kjersti Scheen er bosat i Nordstrand i Oslo.

    Udvalgte bøger

    Utopisk detektivroman

    I serien om Margaret Moss benytter Kjersti Scheen sig med kærlig ironi af en gammel genre, nemlig detektivromanen. Ironien komme blandt andet til udtryk ved, at Scheen har givet sin hovedperson en indre stemme, som betragter det hele udefra med en ordlyd, der skiftevis refererer til hårdkogte detektivromaner og romantiske litterære skildringer. Forfatterens hovedperson er vel at mærke helt klar over, at hun på denne måde indlægger en ironisk distance. Som det hedder i starten af romanen: “Margaret var på sin side ofte plaget af noget, hun betragtede som sit alter ego, en stemme inde i hovedet, der bestandigt blandede sig i det, hun gjorde, sommetider med den hårdkogte tone fra film noir, sommetider som en melodramatisk heltinde fra en dameroman. Nu var den der pludselig igen. "Natten faldt uden nåde over menneskene i den frysende by. Privatopdager Moss smilede. Det var ikke noget pænt smil. Moss og natten var sådan set på samme hold.”” (Kjersti Scheen: “Mord i kulissen” side 5).

    ”Ekstra citat Telefonen ringede. Og den havde sikkert ringet ret længe. Margaret Moss kæmpede sig op i siddende stilling og så sig desorienteret omkring. Det tog lidt tid, før hun fandt ud af, at hun var i sin egen stue, at klokken var halv syv om aftenen og at telefonsvareren nu snøvlede sig metallisk igennem sit budskab henne på skrivebordet. Kjersti Scheen:”

    Kjersti Scheen: “Mord i kulissen” side 165.

    Scheens krimifortællinger er blevet kritiseret for at indeholde urealistiske og usandsynlige begivenheder. Men ifølge forfatteren er dette træk netop del af den genre, hun indskriver sig i med sine detektivromaner: “Bøgerne om Margaret Moss er frie for krav om sandsynlighed og sandhed (…) Baggrunden for mine kriminalromaner er, at jeg gennem mange år har lejet gamle hytter, hvor der stod Agatha Christie-bøger, som blev læst i laser. Det er kærligheden til en bestemt type utopisk kriminallitteratur, som har inspireret mig. For der findes jo ikke detektiver som dem, disse forfattere skriver om” , siger Kjersti Scheen (Agnes Moxnes og Anne Cathrine Straume: “Kriminell virkelighetsflukt”. NRK, 2003-03-17).

    I sine kriminalromaner kombinerer Scheen denne type detektivromaner med en skildring af almindelige menneskers relativt almindelige hverdag. Margaret Moss er ganske vist privatdetektiv, men hun er også enlig mor til en teenagedatter med grønt hår, hun er lidt for tyk og har blandt andre dårlige vaner hang til vodka og til en gift lastbilchauffør.

    Indlevelse i den unges univers

    Som i mange børne- og ungdomsbøger ser man også i Kjersti Scheens forfatterskab en identifikation med barnet og den unge. I sine børne- og ungdomsudgivelser er sympatien hos de unge hovedpersoner, ligesom Scheen fortælleteknisk tilstræber en gengivelse af de følelser og tanker, bøgernes hovedpersoner oplever. Scheen har især en evne til at skildre overgangen fra barn til voksen. Hun skildrer både den usikkerhed, forvirring og forandring, som kendetegner teenageårene, men også de stærke følelser, der opstår ved forelskelser, venskaber og forældrekonflikter. Der stilles også skarpt på de mange forvirrende identitetsovervejelser, som den unge oplever. Et fællestræk ved de forskelligartede ungdomsbøger er forfatterens evne til at indleve sig i den unges univers og skildre ungdommens uskyldstab. Kjersti Scheens ungdomsromaner er også kendetegnet ved rammende skildringer af psykologiske mekanismer og menneskelige reaktioner på forskellige problemstillinger og konflikter.

    Ungdomsskildringer og krimikvinder

    Der findes mange danske forfattere, der ligesom Kjersti Scheen har skrevet ungdomsbøger, der fokuserer på de forandringer og udfordringer, der indtræffer i ungdomsårene, og som inddrager de psykologiske aspekter, der er forbundet med teenageperioden. Nogle af dem, der har beskæftiget sig med de samme emner som Scheen, er forfattere som Bente Clod og Iben Melbye.

    Der findes også flere udgivelser, der beskæftiger sig med spiseforstyrrelser. Lotte Inuks selvbiografiske bog “Sultekunstnerinde” fra 2004 er en af de seneste bøger om anorexi. Kjersti Scheen kan også sammenlignes med nogle af de forfattere, hvis bøger hun har illustreret. Blandt dem finder man den danske forfatter Charlotte Strandgaard.

    Som kvindelig krimiforfatter er Kjersti Scheen en blandt mange i Norge. Blandt dem kan nævnes Anne Holt, Pernille Rygg og Karin Fossum. Scheen er ligeledes inspireret af amerikanske vestkystromaner a la Raymond Chandler og den engelske krimitradition med Agatha Christie i spidsen.

    Relaterede forfattere

    Bibliografi

    Bøger af Kjersti Scheen

    Maja fra bakken
    Maja fra bakken

    Kjersti Scheen

    Forum, 2005 ( Maja i Lakkskobakken, 2004). Oversat af Lisbeth Algreen. Børnebog.

    Stup

    Kjersti Scheen

    2004 Ungdomsbog

    Ønskestjerne
    Ønskestjerne

    Kjersti Scheen

    2003. (Ønskestjerne. 2004). Ungdomsbog

    Britneys hemmelighet

    Kjersti Scheen

    2002. Børnebog

    Engel uten vinger

    Kjersti Scheen

    2001. Ungdomsroman

    Marilyn og Mia i den onde grevens skog

    Kjersti Scheen

    2000. Børnebog

    Nattkatten
    Nattkatten

    Kjersti Scheen

    1998. (Nat-katten. 1999). Børnebog

    Roselill
    Roselill

    Kjersti Scheen

    1999. (Roselil, 2001). Ungdomsbog

    Bare en dag

    Kjersti Scheen

    1997. (Marionetten. 1999). Ungdomsbog

    Morellsommer
    Morellsommer

    Kjersti Scheen

    1996. Børnebog

    Masker i måneskinn

    Kjersti Scheen

    1995. Ungdomsbog

    Hemmeligheten på loftet
    Hemmeligheten på loftet

    Kjersti Scheen

    1995. Hørespil

    Prinsessen og Robinson

    Kjersti Scheen

    1994. Børnebog

    Villas vals

    Kjersti Scheen

    1993. (Vilde villa. 1996). Ungdomsbog

    Månefeen
    Månefeen

    Kjersti Scheen

    1993. (Månefeen. 1996). Ungdomsbog

    Kaperøya

    Kjersti Scheen

    1992. (En fremmed på øen, 1996). Ungdomsbog

    I byen der alt kan skje

    Kjersti Scheen

    1992. (I byen hvor alt kan ske. 1994). Ungdomsbog

    Prikken og bordet som fløy

    Kjersti Scheen

    1991. Børnebog

    De sidste vokterne

    Kjersti Scheen

    1991. Spændingsroman

    Reisebeskrivelse
    Reisebeskrivelse

    Kjersti Scheen

    1990. Roman

    Vårmåne
    Vårmåne

    Kjersti Scheen

    1986. Roman

    Her er jeg, far
    Her er jeg, far

    Kjersti Scheen

    1981. Børnebog

    Fie og mørket
    Fie og mørket

    Kjersti Scheen

    1976. Børnebog

    Serien om Sofie

    Sofie og Hulesteinen
    Sofie og Hulesteinen

    Kjersti Scheen

    1990 (Sofie og hulen. 1992). Børnebog

    Sofie og tøffe Anders

    Kjersti Scheen

    1989. (Sofie og Anders. 1991). Børnebog

    Sofie og pytondagene

    Kjersti Scheen

    1988. Børnebog

    Serien om Margaret Moss

    Lik i Lasta

    Kjersti Scheen

    2003. Kriminalroman

    Den syvende synd

    Kjersti Scheen

    2000. Kriminalroman

    Englemakerne
    Englemakerne

    Kjersti Scheen

    1998. (Englemagerne. 2000). Kriminalroman

    Ingen applaus for morderen
    Ingen applaus for morderen

    Kjersti Scheen

    1996. (Mord i kulissen. 1997). Kriminalroman

    Teppefall
    Teppefall

    Kjersti Scheen

    1994. (Tæppefald. 1996). Kriminalroman

    Om Kjersti Scheen

    Skriver se gut av angsten

    Erle Moestrup Bugge

    2004 Interview med Kjersti Scheen i Aftenposten 2004-10-14

    Tre forfatterportretter
    Tre forfatterportretter

    Kåre Kverndokken

    1997. Samtaler med Torill Eide, Tor Fretheim og Kjersti Scheen

    Find Kjersti Scheen i:

    Om forfatteren

    Norsk Gyldendal

    Det norske forlag som udgiver Kjersti Scheen. Søg efter Scheen.

    NRK

    Den norske pendant til DR. Anmeldelser og interviews. Søg f.eks. efter kriminell virkelighetsflukt.

    Wikipedia

    Artikel om Kjersti Scheen i leksikonet Wikipedia med en komplet bibliografi, oversigt over priser samt links til relaterede sider. Siden er på norsk.

    Søgning i bibliotek.dk

    Emnesøgning på Kjersti Scheen