”Hvis den belejlige tid til den første hjælp er forpasset,/ og sidder elskoven fast, indgroet dybt i dit bryst,/ da bliver opgaven svær; men tro dog aldrig jeg svigter/ den, der behøver min hjælp, selv om jeg tilkaldes sent./ Pøas’ søn burde straks og uden at ryste på hånden,/ da han fik sår i sin fod, skåret betændelsen væk.”
”Midler mod elskov”, s. 16.
I åbningsdigtet henvender digterjeget sig til Amor og beder Amor om at lade ham, der er ramt ulykkelig kærlighed gå, så han ikke ender med at dø af sin hjertesorg. Dernæst henvender digterjeget sig til unge, som livet har skuffet og som kun har fået sorg og fortræd af elskovens gud Amor. Der står også, at ham, der har lært dem at elske, vil her lære dem at læge deres sår og refererer således til værket om elskovskunsten.
I digtene nævnes eksempler på midler til at forhindre en forelskelse i at udvikle sig. Det skal tages i opløbet, og før det bider sig fast. Et billede herpå er træet, der er nemmere at rykke op, før det slår dybe rødder. En anden modgift er at holde sig fra lediggang, og i stedet give sin ledige ånd noget at arbejde med, især det fysisk krævende landbrugsarbejde er gavnligt. Ellers kan det virke at rejse bort eller fokusere på fejlene hos hende, der har forårsaget ens hjertesorg. Passagen med fejlfinding har en humoristisk tone, som nærmest fremmaner komediescener med opfordringer om at få hende til at synge en sang, hvis hun ikke har en tone i livet, eller invitere hende på spadseretur, hvis hendes gang er stiv.
”Midler mod elskov” er skrevet med ligefrem stil og med humoristiske anstrøg, og billedligt vrimler det med mytologiske troper og figurer.
Ovid (Publius Ovidius Naso)
Den romerske digter Publius Ovidius Naso (43 f.v.t. 17 e.v.t.) satte med sine erotiske elegier og storslåede epos et enestående aftryk på verdenslitteraturen. De mere end 2000 år gamle værker har a...
Læs hele forfatterportrættet
