
Ovid (Publius Ovidius Naso)
- Marie Hjørnet Nielsencand.mag., juli 2023
Intro
Den romerske digter Publius Ovidius Naso (43 f.v.t. 17 e.v.t.) satte med sine erotiske elegier og storslåede epos et enestående aftryk på verdenslitteraturen. De mere end 2000 år gamle værker har aldrig været glemt, og hovedværket ”Ovids metamorfoser” er i dag en af vores vigtigste kilder til græsk mytologi. Også i sin samtid var Ovid populær, især hans erotiske kærlighedsdigte i ”Ovids eskapader” og ”Ovids elskovskunst” fik en stor læserskare, men det vovede indhold mødte også officiel misbilligelse. Ovid blev landsforvist i år 8 e.v.t og levede i eksil frem til sin død i år 17 e.v.t.
Baggrund
Publius Ovidius Naso kom til verden den 20. marts år 43 f.v.t. i Sulmo, en by ca. 100 km. øst for Rom, og her voksede han op sammen med sin storebror i en velhavende godsejerfamilie. Meget af den viden, vi har om Ovid, stammer fra hans poetiske selvportrætter. Faren havde store forhåbninger for sine sønners karriere, men storebroren døde allerede som tyveårig, og til sin fars fortrydelse valgte Ovid en anden karrierevej end den planlagte. Undervejs i sine studier i retorik og jura, en uddannelsesvej der skulle forberede ham på en politisk karriere, fandt Ovid ud af, at han hellere ville beskæftige sig med poesi. Ovids læremester Seneca beskrev Ovid som ”En begavet student, der havde sin styrke i det emotionelle snarere end i den omhyggelige argumentation.” [4]Otto Steen DueIndledning i Ovids MetamorfoserGyldendal, 2005.. Ovid var blot 17-18 år gammel, da han debuterede med kærlighedsdigtene ”Amores” (”Ovids eskapader”, 2005), som handlede om hans kærlighedsaffære med kvinden Corinna. Han fik stor succes med sine erotiske digte, men digtenes udfordrende tematik blev også genstand for officiel misbilligelse, og Ovid fulgte kærlighedsdigtene op med digte om, hvordan man afslutter erotiske forhold i værket ”Remedia amoris” (”Midler mod elskov”, 1949).
”Phoebus er lige forelsket og favner med armene stammen,
mærker der stadigvæk banker et hjerte derinde bag barken,
knuger, som om det var arme og ben, hendes grene og kysser
træet på barken – men barken forsøger at undvige kysset.”

Født
20. marts år 43 f.v.t. i Sulmo, Italien.
Død
År 17 e.v.t. i Constanta, Rumænien.
Uddannelse
Studier i retorik og jura.
Debut
Amores. År 22 f.v.t.
Seneste danske udgivelse
Ovids metamorfoser. Gyldendal, 2020. Digte. Oversætter: Otto Steen Due
Inspiration
Publius Vergilius Maro, Homer.
I år 8 e.v.t. blev Ovid landsforvist af Kejser Augustus. De præcise årsager hertil er uklare, men en mulig årsag var Ovids letsindige digte, som modarbejdede Kejser Augustus’ moralpolitik. En anden mulig grund var en skandale ved kejserhoffet, som Ovid spillede en perifer rolle i. Han var ved at lægge sidste hånd på det, der skulle blive hans hovedværk, nemlig ”Metamorphōsēs” (”Ovids metamorfoser”, 2005), da det skete. Han blev sendt til en af det romerske riges fjerneste afkroge, byen Tomis ved Sortehavet. På trods af stedets afsondrethed havde Ovid, hvad han materielt set havde brug for, da han fik lov til at beholde sin formue i eksilet.
Fra sit eksil berettede han om sin tilværelse og sendte digtene hjem til Rom, hvor hans tredje kone og datter boede. Digtene blev til værket ”Tristia” (”Ovids bitterligheder”, 2008). Ovid levede de næste ni år i Tomis og døde der i år 17 e.v.t.
Udvalgte bøger
- Ovids eskapader
Ovid var omkring 18 år gammel, da han debuterede som digter. De første fem hæfter af erotiske elegier blev samlet under titlen ”Amores”. De blev omkring år 1 e.v.t. omskrevet af Ovid, og dette udva...
Læs mere om bogen - Ovids elskovskunst
”Ars Amatoria” stammer fra omkring år 1 e.v.t. (”Ovids elskovskunst”, 2019). Værket bærer undertitlen ”Håndbog i hor” og kan genrebetegnes som en poetisk lærebog i kærlighed, erotik og flirt. Digte...
Læs mere om bogen - Midler mod elskov
”Redima Amoris” er skrevet omkring år 1 e.v.t. (”Midler mod elskov”, 1947) og kan læses som modstykket til ”Ovids elskovskunst”. Hvor ”Ovids elskovskunst” handler om at tilegne sig kunsten at elske...
Læs mere om bogen - Ovids bitterligheder
”Tristia” (”Ovids bitterligheder”, 2008) stammer fra tiden efter år 8 e.v.t., som var det år, hvor Ovid blev landsforvist. Ordet ”Tristia” kan oversættes til klagesang eller jammerklager, men overs...
Læs mere om bogen - Ovids metamorfoser
Ovid var ved at lægge sidste hånd på sit værk ”Metamorphōsēs” (”Ovids metamorfoser”, 2005), da forvisningsordren trådte i kraft i år 8 e.v.t. Ovid skriver, at han i fortvivlelse kastede manuskripte...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Digte
Publius Ovidius Naso
Gyldendal, 1945. (Fasti, 8 e.v.t.). Oversætter: Carsten Høeg og Paul V. Rubow.
Publius Ovidius Naso
Gyldendal, 2001. (Remdia amoris, 1 e.v.t.). Oversætter: Kjeld Elkjær.
Publius Ovidius Naso
Gyldendal, 2005. (Amores, 20 f.v.t.). Oversætter: Otto Steen Due.
Publius Ovidius Naso
Gyldendal, 2008. (Tristia, 8 e.v.t.). Oversætter: Otto Steen Due.
Publius Ovidius Naso
Gyldendal, 2019. (Ars Amatoria, 1 e.v.t.). Oversætter: Otto Steen Due.
Publius Ovidius Naso
Gyldendal, 2020. (Metamorphōsēs, 8 e.v.t.). Oversætter: Otto Steen Due.
Om forfatterskabet
Artikler
Søren Schauser
Berlingske tidende, 2018-09-18.
Sara Ahrendt Svenningsen
Aigis 2021, nr.2.
Bøger
Birte Carlé
Syddansk Universitetsforlag, 2004.
Ole Thomsen
Aarhus Universitetsforlag, 2008.
Katharina Volk
2010
Web
Kilder citeret i portrættet
Forbandelsens fest: dialogen med Ovid i Anders Abildgaards Ibis Aigis
Erik Skyum-Nielsen
2016, nr.2











