”– Jeg mener, sagde Clemens, – kun i tanken kan disse kontinenter føres sammen. – og kun i tanken kan manden og kvinden føres sammen? mumlede Peter. [...] – Nå! sagde Leo og rykkede sig længere frem i stolen. – Lad os nu ikke få trukket manden og kvinden længere fra hinanden end godt er. Det er nok at Afrika og Amerika ikke er landfast længere; det har kostet mange mennesker livet at krydse oceanet for at nå fra det ene kontinent til det andet.”
“Mine syvogtyve sansers elskede”, s. 41.
Tråden, der kan fortælle om parrets forsvinden, fører tilbage til en geologisk ekspedition i 1958. Anna er med Clemens på ekspedition sammen med Leo og Peter, og relationelle forviklinger opstår, som giver sig udslag i et voldsomt drama med fatale følger.
En anden tråd trækkes helt tilbage til Clemens barndom og ungdom i Viborg omkring Anden Verdenskrig. En tredje følger, hvordan Anna og Clemens mødes, og hvordan deres liv i København udfolder sig i starten af 50’erne. Og sidst, men ikke mindst, følger vi også Tores nutid, hans tanker om konen Mette, som venter derhjemme, og hans møde med en kvinde, som er helt anderledes end Mette.
Alt i alt er der mange tråde, som væves sammen i “Mine syvogtyve sansers elskede”.
Karen Fastrup formår desuden at skabe et sammenhængende billede af sine karakterer.
Anna beskrives som en nervøs personlighed, som vipper mellem en charmerende mundharpeblæsende original og en desperat person uden kontrol. Kontroltabet ligger på lur, når der ikke er nogen, der holder godt fast i hende. Annas dagbogsnoter fra ørkenen eksemplificerer på fin vis, hvad der sker, når hun mister kontrollen.
Den lidt mærkelige titel “Mine syvogtyve sansers elskede” referer til Kurt Schwitters dadaistiske digt “Til Anna Blume”, som er et stærkt og sanseligt forelskelsesdigt, der indledes med netop den linje. Linjen passer godt på Anna i romanen, som er meget sanselig. Faktisk så sanselig, at hun får lyst til at indoptage det, hun sanser - blandt andet nogle gulvbrædder! Sanseligheden er både fantastisk lystfyldt, men også destruktiv, fordi hun har svært ved at styre den.
“Mine syvogtyve sansers elskede” er, ligesom “Brønden”, en psykologisk roman, hvor personernes traumer, der altid udspringer af relationelle konflikter, må konfronteres for at de kan leve et helt og nærværende liv. ‘Brønden’ i dette værk er dels barndommens traumer og dels de traumer, der opstår i et forhold med utroskab og jalousidrab. Ørkenens grænseløshed er et stærkt billede på, hvor uoverskueligt livet kan tage sig ud, når man risikerer at miste – sig selv eller sin kæreste – ligesom brønden, der beskrives såvel i indledningen som i afslutningen af romanen, er et markant billede på, hvor dybt et menneske kan synke ned i afmagt.
Karen Fastrup
Karen Fastrups psykologiske romaner tager læserne med ind i sindets krinkelkroge og tilbage i romankarakterernes barndomsuniverser for at forstå deres problemfyldte liv. Personerne er ofte på dybt ...
Læs hele forfatterportrættet
