”Vi kunne sige alting til hinanden, og det gjorde vi. Jeg gjorde i hvert fald. Jeg tænkte ikke på dengang, at det måske ville have været klogt at holde et lille hjørne af sig selv skjult som en hemmelighed, ikke en stor og skræmmende hemmelighed, holdt hemmelig for enhver pris, men alligevel.”
“En storslået død” i “Mit forfærdelige ansigt”, s. 29.
Et gennemgående træk i samlingens noveller er en humoristisk, ironisk eller tragikomisk drejning, og i mange af novellerne medvirker døden helt eksplicit. Et andet tema i Juuls skæve og ofte foruroligende fortællinger er vores måde at bruge sproget på. Vi møder blandt andet kvinden, som plaprer løs om alt, hvad hun oplever, til ægtemanden, indtil hun til sidst ikke har noget som helst at fortælle. Det får hende til at overveje, om hun måske skulle have holdt nogle hemmeligheder ufortalt. En anden historie skildrer den unge journalist, der ser sig selv placeret i rolle som en lyttende terapeut. Talen indeholder også løgn som i den novelle, hvor jeg-fortælleren gennem en luftkanal overhører en kvindes verbale overfald på sin mand, mens hun på trappen konfronteres med en ganske anden version af overboens ægteskab.
Sprogtematikken i Juuls noveller indeholder generelt en skildring af den ubrydelige afstand mellem mennesker, som indtager forskellige roller i forhold til hinanden, og som talen eller samtalen ikke synes at kunne bygge bro over. Et omdrejningspunkt i samlingen er i det hele taget forholdet mellem nærhed og distance. Eller mellem hengivenhed og indfangning som det hedder i en anmeldelse af Weekendavisens litteraturanmelder Lars Bukdahl: “Det er lige akkurat grænsen mellem hengivenhed og indfangning, novellerne afsøger og hver gang med et lattermildt suk opgiver at drage. Pia Juuls noveller er melodramatiske og melodiske forfjamskelser, som er til at synge med på”. (Lars Bukdahl: “Død og kvitte”. Weekendavisen, 2001-24-08).
Pia Juul
Genvordigheder nedskrevet med let hånd. Sådan har Pia Juul selv beskrevet sin litteratur, hvor det humoristiske og det foruroligende går hånd i hånd. Vores måde at bruge sproget på er en anden vigt...
Læs hele forfatterportrættet
