”På en måde kan jeg bedst lide mormor. Men sådan kan man alligevel ikke sige det. Mormor kan bedst lide mig, og det kan mormor også, det ved jeg. Mormor og mormor kysser mig. Og hinanden.”
”Mormor & Mormor”, s. 6.
Pigens ven Asle stiller nemlig mange mærkelige spørgsmål, synes pigen. Han kan f.eks. ikke forstå, hvordan hun kan kende forskel på mormor og mormor – men de to er jo helt forskellige i hovedpersonens optik. Med den ene spiser man pomfritter og hører gyserhistorier, mens den anden henter pigen på løbehjul og læser rolige historier for hende før sengetid. Deres forskellighed kommer i bogen også til udtryk i Charlotte Pardis tegninger, hvor den ene kvinde har stort krøllet hår, røde sko og guldsmykker, mens den anden dame er korthåret og iklædt sort tøj. Asle kender forskel på sin mormor og morfar ved, at morfaren går med kasket, så måske skal mormor have en kasket i julegave, tænker pigen.
Det humoristiske islæt går igen i Charlotte Pardis illustrationer, ligesom hun zoomer ind på barnets tanker og fantasiverden, når sæbebobler f.eks. forvandler sig til julekugler. Tegningerne er tegnet med løs men præcis hånd og farvelagt i varme pastelfarver. Farven som materiale er også her tydeligt til stede, som når en figur næsten forsvinder i det farvehav, som illustrerer en busk. Det er ligeledes et kendetegn ved tegningerne, at de stiller skarpt på den fine kontakt mellem bogens figurer i gengivelse af mimik og kropssprog, hvilket understreger bogens pointe om det nære bånd mellem bedstemødrene og barnet.
Bogen er blevet kaldt en hyldest til kærligheden og mangfoldigheden. Det er da også en historie om, at der er mange måder at være familie på, men i virkeligheden er de jo ret ens: Alle familier indeholder mennesker, der er meget forskellige, men som elsker hinanden.
Charlotte Pardi
Den danske illustrator Charlotte Pardi har siden år 2000 stået for billedsiden i en stribe danske billedbøger til børn. Med en farverig, frodig og skitseagtig stil har hun siden sin debut som illus...
Læs hele forfatterportrættet
