”(…) jeg/ tror godt man kunne putte en mælkebøtte ind i/ løbet stort set/ uden at kronrage blomsten”
”Så efterlades alt flæskende”, s. 14.
Brixvold bryder linjerne, så sætningerne deles unaturligt, hvilket giver et ophakket sprog. Han laver nye ord, såkaldte neologismer, ved at kombinere ord på nye måder, f.eks. myretuetusind, olivenmørkkanvasteltlejr og helt-lavt-spejlrefleks-flyvende. Desuden gør han brug af militære udtryk, forkortelser og lignende. Gentagelser af fraser og enkeltord bruges som et gennemgående virkemiddel til at skabe rytme og forbinde digtene på tværs af samlingen. Barndomsdigtene begynder alle med jegets alder: ”Jeg er fem”, ”Jeg er syv”, ”Jeg er elleve” m.v., og i et af samlingens sidste digte begynder hver ny sætning med opfordringen ”lad os”. Heri beskrives krigen som et ritual, der gentages, og verden som korrupt. Digtet slutter opgivende og desillusioneret: ”lad os dog bare/ lade/ det rådne lig af troen på noget bedre/ brænde ved 1000 grader.”
”Jeg har skrevet digtene for at udtrykke mig som forfatter og ikke som debattør, men jeg er godt klar over, at jeg rusker op i et kapitel af Danmarkshistorien, som mange politikere helst ser, vi glemmer,” siger han om digtsamlingen (Sonja Sabinsky: Krigszonen. JydskeVestkysten, 2014-06-07). Han pointerer endvidere i flere interviews, at ”Så efterlades alt flæskende” ikke er en dagbog. Digtene er inspireret af hans egne oplevelser i Irak, men de beskriver ikke en specifik krig, da han har ladet sig inspirere af forskellige krige, både historiske og fiktive, i sit arbejde med digtene.
Mikkel Brixvold
Med digtsamlingen ”Så efterlades alt flæskende” ønsker den tidligere elitesoldat Mikkel Brixvold at nuancere Danmarks opfattelse af, hvad krig er, og hvorfor vi går i krig. Hans primære brændstof t...
Læs hele forfatterportrættet
