Mikkel Brixvold

Emneord:

Hovedforfatter

Louise Rosengreen
cand.mag., 2014

Med digtsamlingen ”Så efterlades alt flæskende” ønsker den tidligere elitesoldat Mikkel Brixvold at nuancere Danmarks opfattelse af, hvad krig er, og hvorfor vi går i krig. Hans primære brændstof til digtningen har været modsætningsforholdet mellem de danske medier og politikeres fortælling om krig, og hvad der reelt foregår i felten, når danske soldater opererer i Irak og Afghanistan. Brixvold giver et sprogligt sønderbombet vidnesbyrd om soldaters hverdag i en krigszone med flittig brug af militært slang, neologismer og uforudsigelige linjeskift. Lyrikken har været den genre, hvormed han bedst har kunnet formidle krigens kompleksitet og brutalitet.

Autofiktion

Baggrund

Mikkel Brixvold er født i Frederikssund og opvokset på Møn. Han påpeger selv, at hans CV peger i mange retninger. Han er uddannet bådebygger og skibsassistent, har været udsendt som elitesoldat under Danmarks indsats i krigen i Irak og har, siden han forlod Frømandskorpset i 2008, både udstillet sorte skulpturer på mindre gallerier og arbejdet som matros.

”(…) de mange/ små kryds havde/ på et andet kort været sol eller/ skydække fra vestkysten til/ Falster her i byen er de antallet af/ døde venner og en iskold/ fortælling om at indtil nu/ har vi/ været heldige hver dag/ er der flere”

”Så efterlades alt flæskende”, s. 34.

Foto: Thomas Howalt Andersen / Ritzau Scanpix

Født
1981.
Uddannelse
Bådebygger og skibsassistent, 2004. Elitesoldat i Frømandskorpset, 2005-2008.
Debut
Så efterlades alt flæskende. Lindhardt og Ringhof, 2014.
Litteraturpriser
Ingen kendte.
Seneste udgivelse
Så efterlades alt flæskende. Lindhardt og Ringhof, 2014.
Inspiration
Louis-Ferdinand Céline og Cormac McCarthy.

I juli 2012 fik han debatindlægget ”Tis og kugler” trykt i dagbladet Information. Indlægget var en reaktion på både danske og udenlandske politikeres forargelse over, at en gruppe amerikanske soldater, i et videoklip, tisser på tre dræbte talibanoprørere. ”Hvorfor skaber det mere forargelse, når soldater tisser på fjenden, end når de slår ham ihjel? Måske fordi det får vores fortællinger om den retfærdige krig og den kærlige soldat til at krakelere,” skrev han [1]. Brixvold mener, at medierne beskriver krigen med en hyklerisk humanisme, som den danske befolkning tager ukritisk til sig.

Hans næste debatindlæg om Danmark som krigsførende nation udviklede sig i stedet til poesi. ”Jeg var i gang med at skrive en kronik, og så kom det her, og så blev jeg bare ved,” fortæller han om sin skriveproces [2]. Det resulterede i debuten ”Så efterlades alt flæskende”, som udkom i juni 2014. Bogen er den første digtsamling om den danske krigsdeltagelse i det nye årtusind skrevet af en tidligere soldat.

Mikkel Brixvold gik i krig, fordi han er eventyrlysten og elsker fysisk hårdt arbejde. Han havde ingen ambitioner om at redde verden, da han tog til Irak. Han vidste allerede inden da, at der ikke var masseødelæggelsesvåben, og at det reelle formål med krigen var at opretholde et godt forhold til USA. I dag arbejder han som matros og bådebygger på det gamle, norske sejlskib Statsraad Lehmkuhl. Han skal ikke tilbage til militæret, men han kan godt forestille sig, at han i fremtiden vil rejse til krigshærgede områder rundt om i verden for at skrive om det.

Udvalgte bøger

Så efterlades alt flæskende
Mikkel Brixvolds ”Så efterlades alt flæskende” er en digtsamling bestående af 53 digte, der udkom i sommeren 2014. Digtene varierer i længde. Nogle har titler, mens andre er titelløse. Samlingen ha...
Læs mere om bogen

Genrer og tematikker

Krigen er den væsentligste tematik i Mikkel Brixvolds digte. I hans skildringer er krigen ikke civiliseret. Den er kynisk, voldelig og rejser spørgsmålet om, hvornår det er i orden at tage et andet menneskes liv. Især modstriden mellem de danske mediers dækning af krigene i Irak og Afghanistan og den virkelighed, der møder de danske tropper i de fremmede, krigshærgede lande, er et tilbagevendende tema i ”Så efterlades alt flæskende”. Digtene er fortællende med et samlet jeg og en simpel kronologi, mens sproget er både udstrakt og opbrudt. Der indgår bløde, våde kropslige materier som snot, tårer og blod, men også gasbetonbrokker, militærhelikoptere og troppetransporter er med til at skabe billeder for læseren af livet i krig.

I titlen, der er et citat fra et af samlingens digte, bruges den lange tillægsform ”flæskende” og i mange af samlingens krigsdigte bruges også andre lange ord. De fleste af disse er sammensatte ord og ordforbindelser, som Brixvold selv har konstrueret, og i enkelte tilfælde strækker et enkelt ord sig over flere vers. Der bruges bevidst militante talemåder, indforstået fagsprog fra forsvaret eller andre formuleringer, der ikke er lyrisk smukke i en klassisk forstand. Brixvold skriver med vilje i et sprog, der er groft og brutalt, så form og indhold matcher hinanden. Denne stil beskrives således af en anmelder: ”Linjebrud og STORE BOGSTAVER får skriften til at hakke aggressivt, en machohysterisk henvendelse. Engang ville man have talt om granatchok, i dag kan vi måske nænsomt kalde det en posttraumatisk-stresset skrift? Digtene er ubehagelige at læse, grelt insisterende.” [3]

Efter at digter-jeget er vendt tilbage til København, med alt hvad det medfører af kaffedrikning på cafeer og seksuelle udskejelser, skifter fokus fra overlevelse til en følelsesmæssig bearbejdning af oplevelserne. Vrede og angst dominerer både jeget og sproget, og den hjemvendte soldat har svært ved at fralægge sig det uafbrudte alarmberedskab, som krigens undtagelsestilstand har krævet af ham under udsendelsen.

Beslægtede forfatterskaber

Med Mikkel Brixvolds ”Så efterlades alt flæskende” tilføjes endnu en bog til den samtidige danske litteratur, der forholder sig til Danmark som krigsførende nation. Anne-Cathrine Riebnitzsky er som Brixvold uddannet fra det danske forsvar, og hun trækker på sine egne erfaringer som udstationeret sprogofficer i Afghanistan i romanerne ”Den stjålne vej” (2012) og ”Forbandede yngel” (2013).

Men også forfattere, der ikke har haft personlig berøring med krig, benytter sig af krigen som stof i deres prosa. Eksempelvis er omdrejningspunktet i Lars Husums ”Jeg er en hær” (2010) en premierløjtnants psykiske problemer ved at vende hjem fra felten i Bosnien og Afghanistan. Henriette E. Møller fortæller i ”Danskerheld” (2012) om Laura fra Randers, der kæmper for Danmark i Irak, og senest har Dy Plambeck skrevet romanen ”Mikael” (2014) om relationen mellem kampsoldaten Mikael og journalisten Becky, der tager til Afghanistan for at skrive om de danske soldaters liv.

Mikkel Brixvold nævner selv den franske forfatter Louis-Ferdinand Céline som en af sine store inspirationskilder. Karakteristisk for Célines gennembrudsroman ”Voyage au bout de la nuit” (”Rejse til nattens ende”) fra 1932 er fortællerens kynisme og sortsyn. Hovedpersonen Bardamu, Célines alter ego, melder sig frivilligt som soldat og kæmper for Frankrig i skyttegravskrigen under Første Verdenskrig. Krigen beskrives aggressivt, ironisk og med en spydig sort humor.

Enkelte af digtene i ”Så efterlades alt flæskende” refererer til havet og forskellige maritime situationer, f.eks. når jeget i barndommen er på sejlerlejr og fisketur, eller når den hjemvendte soldat tager til søs og spreder sin vrede ud over havet. Mikkel Brixvold trækker her på sin baggrund som bådebygger – en titel han deler med en anden mandlig, dansk forfatter, Peder Frederik Jensen. Jensens anden roman ”Læretid” fra 2012 handler netop om en ung mand, der får en læreplads som bådebygger i Kalundborg.

Den danske forfatter Sigurd Buch Kristensen er forfatterskoleuddannet og bådebyggerlærling og har udgivet ”De danskes øer. Bind I”, der er en fortælling om en sejlads rundt i det sydfynske øhav. Bogen er en genskrivning af eventyreren Achton Friis’ værk af samme navn.