BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
lars husum
Foto: Morten Holtum
*Seneste udgivelse

Lars Husum

Senest opdateret
  • Redaktionen
    2014
Hovedforfatter
  • Niels Vestergaard
    cand.mag. og journalist, 2010

Intro

Lars Husum er en beskeden vestjyde, som ikke gjorde sig de store forhåbninger, da han sendte manuskriptet til “Mit venskab med Jesus Kristus” ind til forlaget. Blot to dage senere havde han Gyldendals direktør i røret, og da bogen var trykt og kom i cirkulation, var anmelderne ovenud begejstrede. Den var vild, voldsom og bizar, og Lars Husum blev kaldt den nye Kim Fupz Aakeson og Hans Scherfig. Nu har han så udgivet roman nummer to, “Jeg er en hær”, og begejstringen vil ingen ende tage.

Autofiktion

Baggrund

Der var ikke meget i Lars Husums opvækst, der pegede på en fremtid som forfatter. Han blev født i et parcelhuskvarter i den vestjyske by Tarm den 21. juni 1974. Moren var hjemmehjælper og faren fagforeningsmand med en fortid i Falck. Om sine forældre fortæller Lars Husum: “Bøger er ikke det, de bruger mest tid på. Måske læser de en bog eller to om året. Tilsammen”, [1]Carsten AndersenStærke mænd beder ikke om hjælp. Interview med Lars HusumPolitiken, 2010-09-25.

”Ja, min mor er sangerinden, Grith Okholm, født og opvokset i Tarm. Nej, du må altså være den mest interessante person, vi nogensinde har haft boende på Poppelvej, og der har altså engang boet en jægersoldat, som kendte B.S. Hvorfor er du flyttet herover? Er det på grund af din mor? spørger hun. Nej, jeg havde bare lyst. Hvor er det altså spændende. Det er næsten, som om din mor er flyttet hertil. Det er hun ikke, det er kun mig, men jeg kan se på Karen, at der ikke længere er noget, der hedder kun mig.”

“Mit venskab med Jesus Kristus”, s. 117.
lars husum
Foto: Morten Holtum
  • Født

    Den 21. juni 1974 i Tarm.

  • Uddannelse

    Cand.mag. i dansk og dramaturgi fra Århus Universitet.

  • Debut

    Mit venskab med Jesus Kristus. Gyldendal, 2008.

  • Litteraturpriser

    Ingen.

  • Seneste udgivelse

    Lovens Vogtere & De frivillige. Drama, 2014. Drama.

  • Inspiration

    Den skotske forfatter Allen Bisset for hans første roman “Boyracers”.

Men Lars Husum var glad for at læse, og efter gymnasiet fortsatte han på universitet i Århus, hvor han læste dansk og dramaturgi, og så begyndte det at vise mere direkte frem mod karrieren som professionel skribent. I 2003 blev han kandidat, og i 2004 flyttede han til Nørrebro i København og startede som tekstforfatter i et firma, Workz, der er specialiseret i læringsspil til danske virksomheder. En dag gik kæresten fra ham, og i tomrummet, som fulgte, blussede det skønlitterære talent op. Det meldte sig med en ide om en fyr, der bliver ven med Jesus Kristus. Det var midt under opvasken. Lars Husum smed børsten, tændte for computeren og skrev udkastet til det første kapitel: “Hele min skriveproces har været meget intuitiv. Jeg har gjort, hvad der føltes rigtig. Det har også betydet, at jeg nogen gange er gået store omveje. Jeg kasserede på et tidspunkt 40 sider, da jeg forsøgte et nyt fortællegreb, der ikke virkede. Jeg var lidt spændt på at se, om det ville give mig et knæk. Det gjorde det ikke. Tværtimod nød jeg at skære det væk.” (citat fra hjemmesiden www.larshusum.dk).

Halvandet til to år efter sendte han resultatet ind til Gyldendal. Et par dage senere havde han den litterære direktør Johannes Riis i røret, og efter otte måneders redigering var bogen klar til udgivelse. Den udkom 2. oktober 2008 under titlen “Mit venskab med Jesus Kristus”, og romanen blev godt modtaget af anmelderne samt fremragende modtaget af filmselskaber og udenlandske forlag, som sloges om at få rettighederne til henholdsvis at indspille og udgive den.

Udvalgte bøger

Genre og tematikker

“Mit venskab med Jesus Kristus” er nøje beslægtet med de realistiske komedier og den humoristiske realisme, som dansk film har excelleret i de sidste 10-15 år. Derfor fik den også filmselskaberne op af starthullerne i kampen om at sikre sig rettighederne. Det samme vil formentlig ske med “Jeg er en hær” – af de samme grunde. Den ender ganske vidst ikke med folkefest i Tarm, og afstikkerne ud i den geografiske provins er begrænsede, men vi befinder os i den mentale provins, og det er den, Husum har så godt greb om. Ikke mindst takket være den værktøjskasse han betjener sig af. Særligt de metafiktive greb er markante. Fra “Mit venskab med Jesus Kristus” gælder det for eksempel: Et telefonnummer er Lars Husums eget. Et af de indsatte fotografier forestiller Lars Husum selv. To andre en veninde. Skribenterne på artiklerne er opkaldt efter venner og virkelige journalister. Poppelvej 22 i Tarm, hvor Nikolaj bosætter sig, er også adressen på Husums barndomshjem. Naboen Karens datter læser dansk i Århus, akkurat som Lars Husum gjorde, og det er alt, hvad vi hører om hende (men hvis Nikolaj nu ikke er helt rask i hovedet, kunne man vel godt forestille sig, at hun måske havde en lidt større rolle – for eksempel som den egentlige fortæller …). Navnene på flere af de medvirkende er navne på folk i byen. En læser skrev til Husum og kaldte det en omvendt nøgleroman – navnene er på virkelige personer, men karaktererne, som bærer dem, er opdigtede (larshusum.dk).

Beslægtede forfatterskaber

Da “Mit venskab med Jesus Kristus” udkom blev Lars Husum jævnført med Kim Fupz Aakeson og Hans Scherfig, og det holder stadig efter, at “Jeg er en hær” har ramt boghandlerne. Når man breder blikket ud over grænserne, forstår man, hvorfor Lars Husum anfører canadiske Douglas Coupland som en af sine favoritforfattere. Han er mere varm og mindre ironisk, mere direkte og mindre distancerende, men der er den samme ligefremme interesse for kulturen i sine mest banale udtryk og en tilsvarende anvendelse af grafikken som et supplement til fortællingen med lange passager af store bogstaver, indsatte fotografier og artikler, ombrydning af layoutet og et enkelt lille hjerte som afslutningen på et brev.

“Mit venskab med Jesus Kristus” blev lynhurtigt solgt til udgivelse i syv lande, herunder det vigtige engelske marked, siden er flere kommet til. Lars Husum fortæller: “I Norge var der endda budkrig om den, og jeg er aldrig blevet rost så meget, som jeg er af min norske redaktør. Hun kalder mig en ‘litterær David Lynch, blot med næstekærlighed’.” (larshusum.dk). Der er endnu ikke meldinger om “Jeg er en hær”s skæbne på det punkt, men anmeldelserne har nok engang været fornemme, så det lover godt.

Relaterede forfattere

Bibliografi

Romaner

Mit venskab med Jesus Kristus
Mit venskab med Jesus Kristus

Lars Husum

2008

Jeg er en hær
Jeg er en hær

Lars Husum

Gyldendal, 2010. Roman.

Om forfatteren

Lars Husums blog.

Her kan man bl.a. læse forfatterens egne tanker om hans bog 'Mit venskab med Jesus Kristus'.

Gyldendal

Forfatterens forlag Gyldendal, hvor man kan finde oplysninger om forfatteren og hans bøger.

Artikler

Med Jesus under armen til Tarm

Carsten Andersen

Interview i Politiken, 2008-09-27.

Lang vej fra krig til kunst. Interview med Carsten Jensen, Lars Husum

Daniel Øhrnstrøm

Kristeligt dagblad, 2010-06-26

Kilder citeret i portrættet

[1]

Stærke mænd beder ikke om hjælp. Interview med Lars Husum

Carsten Andersen

Politiken, 2010-09-25

[2]

Lars Husums blog

Her kan man blandt andet læse forfatterens egne tanker om hans bog ‘Mit venskab med Jesus Kristus’.