”Jeg kiggede på pinden igen. Der var stadig to. Det var, som om nogen bare havde tegnet en ekstra streg. Som en slags joke. Hvorfor steppede jeg ikke rundt som en vingeskudt krage og holdt mig for munden og råbte ’Guud! Gud! Gud!’? Hvorfor græd jeg ikke? Hvorfor svimlede det ikke for mine øjne, og hvorfor var jeg ikke nødt til at holde fast med begge hænder nogen steder for ikke at besvime?”
”Satans yngel”, s. 24.
Alma er i gang med at skrive bacheloropgave og har egentlig planlagt, at hun på ukompliceret vis skal være færdig med den inden barnets fødsel. Men så opstår der en gensidig tiltrækning mellem hende og Stefan, hendes vejleder på universitetet, og pludselig tvivler Alma på sit forhold til Tobi.
Almas mor døde i ”En dag skinner solen også på en hunds røv”, og det samme gjorde lillesøsteren Amelia. Almas negative opfattelse af moren gør det svært for hende selv at finde ud af moderrollen. Tobi presser på for, at Alma skal opsøge sin biologiske far, som hun aldrig har haft kontakt med. Hun har kun hans gamle sygesikringsbevis, som moren engang gav hende. Alma opsøger faren, som bor i Egå og arbejder som læge. Det bliver et akavet møde, som dog senere udvikler sig i positiv retning.
Alma er jegfortælleren, og romanen krydsklipper mellem et nutidsspor, hvor hun skal føde og tiden efter fødslen, og et retrospektivt spor, hvor vi hører om den kaotiske relation til moren og søsteren, og om hvordan hun opsøger sin rigtige far. Det er en fortælling om at skulle have et barn, om hvor svært det kan være at leve op til idylliserede forestillinger om moderskabet, samt spørgsmålet om hvordan man finder overskuddet i sig selv til at udfylde moderrollen, hvis man selv er vokset op med omsorgssvigt og fraværende forældre.
Sanne Munk Jensen
Nettos slavevodka, papfædre og en pendulsvingende popo. Med et dynamisk, direkte udtryk skriver Sanne Munk Jensen sig ind i en moderne ungdomslitteratur, hvis vigtigste opgave synes at være at kara...
Læs hele forfatterportrættet
