- Madeleine Sauntecand.mag., februar 2019
Intro
I 2014 udgav Lars Johansson ”Signes hjemkomst”, der fortsætter, hvor ”Signe” slap. Den 23. februar 1948 er Signe Gondrup på vej over grænsen til Danmark efter at have overlevet imod hårde odds i det krigshærgede Tyskland. Med sig på armen har hun sin halvandetårige datter Kirsten, som er resultatet af en amerikansk officers overgreb. I Padborg venter en ubehagelig overraskelse i skikkelse af to betjente, der anholder hende for stikkeri. Dommen bliver senere omstødt til angiveri og knytter sig til en i hendes øjne ubetydelig og så godt som glemt hændelse fra flere år tilbage i tiden: Nemlig i 1943, da tyskerne var ved at tabe autoritet i Danmark. Signe og en veninde var blevet chikaneret af to fulde danskere under et cafébesøg på Langhoffs konditori i Silkeborg, og veninden var løbet ud for at hente hjælp fra tyskerne. De to plageånder blev anholdt, men løsladt allerede samme dag
