Lars Johansson

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
februar 2024

Hovedforfatter

Madeleine Saunte
cand.mag., februar 2019

Bevæbnet med datoer, stedsangivelser, virkelige hændelser og rigtige mennesker skriver Lars Johansson historiske murstensromaner om, hvordan Anden Verdenskrig brød ind i almindelige menneskers hverdag og liv. I centrum for hans bøger står ofte en stærk og selvstændig kvinde, der beundres og fordømmes af sin samtid, fordi hun lever sit liv fuldt ud og nægter at underkaste sig omgivelsernes normer og forventninger.

Baggrund

Lars Johanssons vej til forfattervirket har været lang og snoet og er gået via blandt andet fotografiet og dokumentarfilmen. Han kommer ud af en arbejderkernefamilie og er vokset op i et socialt boligbyggeri i Randers. Faren var togbetjent, og moren arbejdede som buntmager i en pelsforretning.

”Hans stemme, den er fantastisk, ren som bækken, han synger om, helt tæt på og uden det mindste grammofonskrat. Hun undertrykker en latter, die Forelle sunget af en tysk officer på strømpesokker i hendes stue med duggede ruder.”

”Ved Ishavet”, s. 203.

Da han var ni, flyttede familien til København og slog sig ned på 10. sal i et nybygget højhus i Brøndbyøster. Her oplevede den lille Lars friheden som nøglebarn i storbyen: Den fem år ældre storesøster var kommet på husholdningsskole i Hadsten, forældrene arbejdede meget, og på grund af farens arbejde havde Lars fripas til S-togene. ”Når man er en ni-ti år, kan man smutte ind allevegne,” siger Lars Johansson om den tid, hvor han blandt andet smuttede ind på den legendariske danserestaurant Giraffen på Vesterbro [1]. Forældrene faldt dog aldrig til, og i 1963 flyttede familien tilbage til Randers, hvorfra Lars Johansson fik sin realeksamen tre år senere.

Foto: Per Dreyer

Født
28. juli 1949 i Randers.
Uddannelse
Fotograf fra Kulturhistorisk Museum, Randers, 1979. Filmfotograf fra Den Danske Filmskole, 1982.
Debut
Signe. Gyldendal, 2006. Roman.
Litteraturpriser
Spar Nord Fondens Karin Michaëlis Pris, 2015.
Seneste udgivelse
Signe og hendes datter. Gyldendal, 2024. Roman.
Inspiration
Marguerite Duras, Herta Müller, Agota Kristof, Madame Nielsen og Johannes V. Jensen

Skelsættende for Lars Johansson blev militærnægtertjenesten på det nyetablerede kulturhistoriske museum i Randers. Det var et sted med højt til loftet og ungt gåpåmod, hvor Lars lærte sig selv at fotografere. Efter overstået tjeneste blev han fastansat som fotograf, og i 1976 formaliserede han sin faglighed med en svendeprøve. I de følgende år fik Lars Johansson succes som fotograf og stod for en række dokumentariske udstillinger, deriblandt en om rockere, som blev hædret med EU-rådets Exhibition of the Year.

Lidt efter lidt begyndte han at arbejde med filmmediet og blev opfordret til at søge ind på Filmskolen. Han kom ind – men takkede i første omgang nej, fordi han i mellemtiden havde mødt sit livs kærlighed i Randers, Kirsten Blohm, der var datter af Signe Gondrup. Signe Gondrups historie blev en afgørende inspirationskilde for Lars Johansson. I 2005 lavede han dokumentarfilmen ”Den tyske hemmelighed”, hvor Kirsten går i sin mors fodspor, og kun et år senere debuterede han – og slog igennem som forfatter – med den storsælgende roman ”Signe”, der baserer sig på hendes dramatiske liv under og efter krigen.

Efter filmskolen har han i en årrække arbejdet med dokumentarfilm; som fotograf, filminstruktør og manuskriptforfatter. Nogle filmprojekter videreudviklede sig på organisk vis til skriveprojekter, og siden 2006 har Lars Johansson dedikeret sig på fuld tid til forfattergerningen med indtil videre fire store romaner med fokus på konkrete personers liv under og efter Anden Verdenskrig.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

”Jeg er først og fremmest dokumentarist,” siger Lars Johansson om sit forfatterskab [1]. Han hægter sine historier op på et velresearchet stillads af datoer, stedsangivelser, rigtige personer og faktiske begivenheder.

Skildringerne er detaljeorienterede, og fortiden gøres levende med omhyggelige beskrivelser af lugte, lyde, genstande og materialer, der maner epoken frem. Samtidig forbliver det dokumentariske skelet meget tydeligt i læseoplevelsen. Handlingen drives frem af datoer og stedsangivelser, meget ofte optræder de ligefrem som kapiteloverskrifter, f.eks. kan et kapitel hedde ”9. april 1945”.

Et tema i forfatterskabet er en vilje til at nuancere eftertidens ofte sort-hvide fordømmelse af fordums handlinger og holdninger. Lars Johansson beskriver, hvordan det enkelte individ navigerer efter bedste evne under de vilkår og betingelser, det nu befinder sig i, så det gøres forståeligt og muligt at identificere sig med for nutidige læsere. Som for eksempel den unge Signe, der er fascineret af de flotte og dannede verdensborgere fra det store naboland, som forelsker sig i en tysk officer, som flirter med ariske og nazistiske idealer, og som i øvrigt aldrig tror på rygterne om deporteringen af jøder.

Stærke kvindeportrætter er kendetegnende for forfatterskabet sammen med en optagethed af, hvad det vil sige at være kvinde, generelt og i den specifikke tid. Det gøres til en tilbagevendende pointe i forfatterskabet, at hovedpersonerne oplever både særbehandling og fordømmelse, alene på grund af deres køn.

Centralt i både Signe-bøgerne og ”Ved Ishavet” står en karakterstærk og sanselig kvinde med appetit på livet, åbenhed mod verden og mod til at gå mod strømmen.

Beslægtede forfatterskaber

At skrive romaner med et dokumentarisk afsæt, gjort levende af detaljerede og sanselige tidsbilleder og med stærke kvinder i hovedrollen, har Lars Johansson til fælles med den historiske romans ukronede dronning herhjemme, Maria Helleberg. For eksempel i romanen ”Kvinderne fra Thy” (2016), hvor hun beskæftiger sig med sin egen slægts historie, og i den efterfølgende roman, ”Søstrene fra Thy”, der vil foregå i Danmark under Anden Verdenskrig.

Lars Johanssons roman ”Ved Ishavet”, som skildrer hvordan et fiskersamfund i Norge bliver ramt af Anden Verdenskrig med særlig fokus på kvinderne og børnene, er tematisk beslægtet med både Anne Karin Elstads ”Lænker”, ”Hvidt hav” af Roy Jacobsen, og Britt Karin Larsens ”Koldere mod natten”.

Også Carsten Jensens ”Vi, de druknede”, der giver stemme til et lille fiskersamfund, kan drages som en parallel, hvor de barske vilkår beskrives af et kor af fortællere i en kollektivroman.

Selv peger Lars Johansson på den ungarske emigrant Agota Kristof som en litterær slægtning. Agota Kristof, som boede i Schweiz og skrev på fransk, er blandt andet forfatter til ”Det store stilehæfte”, hvor et par tvillingedrenge nøgternt beretter fra krigens gru.