Roy Jacobsen

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
oktober 2025
Daniel Robert Andersen
cand.mag., december 2018

Hovedforfatter

Daniel Robert Andersen
cand.mag., 2015

Der findes ikke mange, der som Roy Jacobsen kan beskrive den barske nordnorske natur, så hårene rejser sig på huden. Eller skildre barndommen i 1960’ernes Oslo, så man føler, man var der selv. Med sin poetiske og medrivende skrivestil formår han i høj grad at bringe karakterer og steder til live, og han har med romaner som ”Sejrherrerne”, ”Frost” og ”Vidunderbarn” vist sig at være en forfatter, der ikke bare kan begejstre i kritikerkredse, men også fange et bredt publikum.

Baggrund

Den norske succesforfatter Roy Jacobsen blev født den 26. december 1954 som søn af maskinfører Rolf Jacobsen og industriarbejder Ingeborg Margrete Strand. Han voksede op i Årvoll nær Oslo – en småtrist satellitby, der primært består af boligblokke opført i 1950’erne.

”Så var det november. De gjorde nogle fisketure mod Moholmen, men der var heller ingen guldalder i havet det år, ikke engang en lille trøst, sej eller brosme. De ledte efter får, hele familien, fangede nogle ørreder i bækken, det var næsten som når de kørte hø og var sammen.”

”Sejrherrerne”, s. 93.

Foto: Fredrik Arff

Født
26. december 1954 i Oslo.
Død
18. oktober 2025.
Uddannelse
Cand.soc. Universitetet i Oslo, 1992.
Debut
Fangeliv. Cappelen, 1982.
Litteraturpriser
Tarjei Vesaas' debutantpris, 1982. Litteraturkritikerprisen, 1989. Bokhandlerprisen, 1991 og 2009. Doblougprisen, 2012.
Seneste udgivelse
De uværdige. Lindhardt og Ringhof, 2023. (De uverdige, 2022). Oversat af Ellen Boen.
Inspiration
Fjodor Dostojevskij, Knut Hamsun, Graham Greene.

Opvæksten var præget af et trygt hjem med politisk bevidste forældre, der var klar over vigtigheden i at give deres børn en uddannelse, men også af det rå, kriminelle nærmiljø. Som ung var Jacobsen del af en drengebande og endte med at måtte afsone en fængselsdom, inden han fik vendt det kriminelle liv ryggen. ”Men jeg har det stadig skidt med autoriteter,” har Roy Jacobsen udtalt i et interview i 2004, ”derfor har jeg skyet det højere undervisningssystem og lært mig selv alt, hvad jeg ved i dag.” [1].

Med dette antyder Jacobsen, at det er det levede liv og hans egne erfaringer, der har formet ham og gjort ham klogere på tilværelsen, og det er dermed også dette, der har givet ham den litterære ballast, han gør brug af som forfatter. I 1975 flyttede han fra Oslo til Nordnorge, hvor han de følgende otte år boede flere forskellige steder, blandt andet i Vestvågøy, i Hammerfest og på Dønna, hvor en stor del af handlingen i hovedværket ”Sejrherrerne” udspiller sig. I denne periode havde Jacobsen en lang række meget forskellige job, blandt andet som snedker, underviser, plejemedhjælper og fisker. I 1979 blev han gift, og nogenlunde samtidig begyndte han at gøre sig tanker om at blive forfatter. Det førte til novellesamlingen ”Fangeliv”, som udkom i 1982, og siden har Roy Jacobsen i alt skrevet i omegnen af 20 værker.

Både Roy Jacobsens arbejderbaggrund, storbylivet i Oslo og erfaringerne fra de nordnorske småsamfund og de meget forskelligartede job, han har haft, har været vigtige inspirationskilder for Jacobsens værker.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Roy Jacobsen i interview. Boktips, 2021.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Roy Jacobsens værker er skueplads for store konfrontationer: arbejderklassen over for borgerskabet, tradition over for modernitet, storbylivets dundrende puls over for det stilfærdige liv på landet – men konfrontationerne skildres ikke på samfundsniveau – de spejles i den lille historie. Som regel er det blot en enkelt familie, man følger i Jacobsens værker, og som sådan er det heller ikke de kolossale konfrontationer i sig selv, der er interessante i Jacobsens optik, men hvordan mennesket reagerer på og forholder sig til disse. Fokuspunkterne i forfatterskabet er de psykologiske mekanismer i mennesket og det mellemmenneskelige samspil – hvordan vi gebærder os i forhold til hinanden, og hvorfor vi gør, som vi gør.

Jacobsen har en sociologisk tilgang til de miljøer, han beskriver, og tilstræber stor præcision i afdækningen af karakterernes konkrete levemåder. Han beskriver indgående de nøjagtige praksisser i forhold til for eksempel udførelsen af et givet håndværk. Det er her en pointe, at der er en nøje sammenhæng mellem vores profession, familiemæssige rolle og lignende, og hvordan vi er skruet sammen psykologisk set.

Genremæssigt har Roy Jacobsen været omkring lidt af hvert. ”Frost” fra 2003 er tydeligt inspireret af de islandske sagaer, mens ”Marions slør” fra 2007 og i mindre grad tidligere værker som ”Virgo” fra 1988 lægger sig op ad kriminalromanen. Jacobsen er dog til syvende og sidst en forfatter med dybe rødder i den socialrealistiske tradition, og temaer som fattigdom, arbejderens kår, udbytning og andre sociale problemstillinger går igen på tværs af værkerne. Herudover er Jacobsen især optaget af familiære relationer og de gnidninger, der opstår mellem generationerne. Ofte står værkernes karakterer som repræsentanter for særlige tendenser, der er typiske for den tid og det sted, hvor værket udspiller sig, for eksempel den frihedssøgende, individualistiske unge søn i 1970’ernes Oslo over for den socialistisk indstillede fader, som man møder i ”Sejrherrerne”.

Beslægtede forfatterskaber

I Roy Jacobsens værker sporer man en klar inspiration fra Fjodor Dostojevskij og hans fokus på fattigdom, klasseskel og social ulighed. Jacobsens ligeledes kraftigt Dostojevskij-inspirerede landsmand Knut Hamsun er også en vigtig inspirationskilde, og ikke mindst mellem ”Markens grøde” fra 1917 – som Hamsun blev tildelt Nobelprisen i litteratur for – og flere af Jacobsens værker er der tydelige paralleller.

Der er også et tematisk slægtskab at spore mellem Jacobsen og danske Henrik Pontoppidan i forhold til spørgsmålet om den sociale arvs betydning og industrialiseringens og moderniseringens konsekvenser for det traditionelle fiskeri- og landbrugsorienterede liv. Af samtidige forfattere kan Jens Smærup Sørensen fremhæves som en dansk pendant til Roy Jacobsen, ikke mindst i kraft af hans storværk ”Mærkedage” fra 2007.

Når Roy Jacobsen skildrer barn- og ungdommen i 1960’erne og 70’ernes Oslo med rockmusik og ungdomsoprør, kan han desuden minde en del om den jævnaldrende landsmand Lars Saabye Christensen.