Jens Smærup Sørensen

Emneord:

Senest opdateret

Katrine Lehmann Sivertsen
cand.mag., september 2025
Katrine Lehmann Sivertsen
cand.mag., 2020

Hovedforfatter

Katrine Lehmann Sivertsen
cand.mag., 2008

Hos Jens Smærup Sørensen står en eksperimenterende modernisme side om side med gengivelse af den sociale virkelighed. Udgangspunktet er ofte det, der rører sig i figurernes bevidsthed, og fortættede øjeblikke, som iscenesættes med en beskrivende fortællestil. En central tematik er katastrofesituationen, der indeholder fortabelse eller frigørelse. En anden er en søgen efter det alment menneskelige bag det individuelle. Sørensen fik sit folkelige gennembrud med romanen “Mærkedage”, der skildrer bondekulturens opløsning i en moderne verden. I 2025 udkom erindringsfortællingen ”Mor”.

Baggrund

Jens Smærup Sørensen blev født den 30. maj 1946 i Nordjylland og voksede op på en gård i landsbyen Staun nær Nibe. Han blev opfostret efter grundlæggende konservative bondetraditioner, og som søn af en landmand lå det langt fra i kortene, at han skulle blive akademiker og medlem af Det Danske Akademi senere i livet. Allerede tidligt stod det imidlertid klart, at han ikke var den oplagte kandidat til at føre gården videre efter sin far: “Jeg skulle jo være med i arbejdet, men egnede mig ikke til landbruget. Hænderne sad ikke for godt på mig. Jeg var også fraværende ad helvede til (…) Så man fandt på, at jeg skulle på realskole i Nibe. En fem-ti år før ville ingen have tænkt andet, end at jeg skulle fortsætte i landbruget.” [10].

”1960 var jo også det år, da landsbyen måtte vige sin plads som den vigtigste by i landet. Hvor landbruget for første gang i tusinder af år ikke længere var et større erhverv end alle de andre tilsammen. Hvor Staun som et samfund og en verden i sig selv gik under, for så småt, og som alle andre landsbyer, at blive en afsides og forhutlet lille bebyggelse i den globale metropol.”

“Mærkedage” s. 217.

Foto: Forlaget Grif

Født
30. maj 1946 i Staun ved Nibe.
Uddannelse
Cand. phil. i dansk fra Aarhus Universitet, 1971.
Debut
Udvikling til fremtiden. Gyldendal, 1971. Digte.
Litteraturpriser
Otto Gelsted Prisen, 1972. Kritikerprisen, 1989. Det Danske Akademis Store Pris, 1990. Statens Kunstfonds livsvarige ydelse, 1991. Otto Benzons forfatterlegat, 1993. Knud Sønderby Prisen, 2003. Albert Dams Mindelegat, 2004. Blicher Prisen, 2007. Weekendavissens Litteraturpris, 2007. Danske Banks Litteraturpris, 2007. Radioens romanpris, 2008. De Gyldne Laurbær, 2008. Limfjordsegnens Litteraturpris, 2011. Søren Gyldendal Prisen, 2013. Ordkraft-prisen, 2019. Montanas Litteraturpris, 2023.
Seneste udgivelse
Mor. Grif, 2025. Roman.
Videoklip

Efter sin skoletid fortsatte han i gymnasiet og blev i 1965 student fra Aalborg Katedralskole. Turen gik herefter til danskstudier på Aarhus Universitet, hvor han især blev optaget af den eksperimenterende litteratur. Forfattere som Svend Åge Madsen, Per Højholt og Samuel Beckett åbnede en helt ny verden for den unge Jens. I løbet af sin tid på universitetet deltog han også i demonstrationerne mod det såkaldte professorvælde, som prægede universitetsmiljøet i starten af 1970’erne. Men da ungdomsoprøret efter Smærup Sørensens mening bevægede sig i en uheldig retning, var det ikke længere noget for ham: “Oplevelsen af et studentermiljø som efter studenteroprørets første tid politiseredes, men i en idealistisk forstand, sådan at man f.eks. dyrkede Mao-Kina. Den virkelighed vi selv stod i [...] den forsvandt efterhånden til fordel for det rene fantasteri.” (Erik Skyum-Nielsen: “Modsprogets proces”, s. 195).

Smærup Sørensen giftede sig i 1970 med Vibeke Schmidt, og året efter blev han cand.phil. i dansk. Samme år debuterede han som forfatter. De følgende år udgav han bøger inden for forskellige genrer til både voksne og børn, og fra 1986-1990 var han også husdramatiker ved Aarhus Teater. Jens Smærup Sørensen flyttede i 1990 til Luxembourg med sin hustru og parrets to børn, da hans kone fik job som underviser på Europaskolen. Familien var bosat i byen indtil 1999. I 1990 modtog Smærup Sørensen Det Danske Akademis Store Pris, og han blev i 1995 selv medlem af akademiet. Han blev i 2006 akademiets sekretær. Sammen med en række andre medlemmer valgte han dog i 2020 at trække sig fra arbejdet efter intern uenighed.

Forfatteren er i dag atter bosat ved Limfjorden i det nordlige Jylland – nærmere bestemt i Nykøbing Mors. Det er imidlertid ikke udtryk for, at han er vendt tilbage til provinsen: “Jeg holder meget af landskabet ved Limfjorden, som er uforligneligt smukt. Men jeg mener jo ikke, at provinsen eksisterer. Vi lever alle i en storbykultur.” [10]. I 2018 forlod Smærup Sørensen forlaget Gyldendal som en konsekvens af den linje, som den nytiltrådte direktør Morten Hesseldahl havde lagt for forlaget. I 2023 modtog Jens Smærup Sørensen Montanas Litteraturpris for romanen ”Evigt i tiden”.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Jens Smærup Sørensen debuterede med en digtsamling, men hans forfatterskab indeholder udgivelser inden for mange genrer. Han har skrevet alt fra børne- og ungdomsbøger til drama, noveller, romaner, erindringsfortællinger og radiospil. Han er dog bedst kendt for sine prosatekster. Starten af forfatterskabet er præget af en bestræbelse på at forbinde en eksperimenterende modernisme med en kritisk gengivelse af den sociale virkelighed. Et historisk forankret element bliver dog efterhånden mere nærværende. I romanen ”Katastrofe” behandler han eksempelvis 1980’ernes narcissisme.

Mange har sat forfatteren i forbindelse med en samtidsrealisme, men det er Smærup Sørensen selv afvisende overfor: “Jeg betragter mig overhovedet ikke som realist. (…) Den opfattelse af virkeligheden at den er noget i sig selv foreliggende, som kan beskrives gennem et sprog [...] Og den sprogopfattelse der omvendt går ud på, at sproget afspejler en virkelighed, der foreligger. Mit udgangspunkt er, at sproget er virkeligheden, og at vi lever i sproglige virkeligheder. Der er ikke tale om en virkelighed men virkeligheder.” (Jens Smærup Sørensen i Erik Skyum-Nielsen: “Modsprogets proces”, s. 192).

Sørensens tekster er på modernistisk vis båret af en bevidsthed om deres egen sproglighed: “Jens Smærup Sørensen er ikke nogen naiv realist, men håndterer sine realistiske billeder med en gennemgribende sprogbevidsthed. Det er ordene, der skaber og iscenesætter ikke bare fiktionens verden, men også virkelighedens.” [9].

Flere steder bliver teksterne også nærmest postmoderne i deres opmærksomhed på iscenesættelse, spil og bedrag. Det kombineres imidlertid med en tilnærmelse til en undersøgelse af, hvordan sproget kan skildre menneskers indre og ydre virkelighed. Ligeledes er mange af værkerne kendetegnet ved, at de ønsker at meddele læseren et budskab om f.eks. det alment menneskelige, menneskets ansvar for sin tilværelse og fællesskabets betydning: ”Vi vil vores eget men har brug for at ville noget fælles.” (Dorte Washuus: Forfatter: Mennesket har brug for at søge tilgivelse for sin selviskhed. Kristeligt Dagblad, 2020-09-25).

I sin fortællestil synes hans tekster også at modsætte sig en skelnen mellem det indre og det ydre i den beskrivende stil, hvis udgangspunkt dog er subjektive bevidstheder. I løbet af forfatterskabet ser man også en orientering mod de almene vilkår for mennesket samtidig med, at teksterne i stigende grad knyttes til det tidsspecifikke. Med romanen ”Mærkedage” og de selvbiografiske fortællinger ”Jens” og ”Mor” er Sørensen også kendt som en forfatter, der skildrer den gamle bondekulturs forsvinden i en moderne verden: ”Ham Jens fra Staun, som blev landbokulturens litterære mentalitetshistoriker.” [11].

Beslægtede forfatterskaber

En anden dansk forfatter, der ligesom Jens Smærup Sørensen, er vokset op på landet og som i sit forfatterskab har beskæftiget sig med små landsbysamfund og med bondekulturens udvikling og forandring, er Hans Otto Jørgensen. De to forfattere ligner også hinanden i deres stilbevidsthed og i deres brug af forskellige kompositionsteknikker, som bl.a. har til formål at undersøge grænserne for det diskursive sprog. Andre danske forfattere, der ligesom Jens Smærup Sørensen og Hans Otto Jørgensen har beskæftiget sig med en skildring af familien, og som stilmæssigt benytter sig af forskellige former for en slags modernistisk realisme, er Christina Hesselholdt og Simon Fruelund. Endelig kan de mange hovedpersoner, fikspunkter, synsvinkler og tonelejer, som man bl.a. finder i “Mærkedage”, sammenlignes med Peer Hultbergs “Byen og verden”. Smærup Sørensens bog ”Feriebørn” minder i sine ydre rammer også om en bog som ”Den svævende tankbestyrer” (2014) af Bent Vinn Nielsen.

I nogle af Jens Smærup Sørensens noveller ser man også en inspiration fra en af de store danske kortprosa-forfattere, Peter Seeberg, bl.a. i skildringer af figurernes sammensatte følelser og indre virkelighed.