”jeg vil kun bo i ordene hvor drømmene findes
jeg kan pege på papiret og sige her er jeg
se jeg blafrer fastfrosset
varmebølger i en storby
lugten af opvarmet skrald”
HVIS DET ER DÅRLIGT FOR MIG, HVORFOR FØLES DET SÅ SÅ GODT””Smerte-hjerte”, s. 79.
beskæftiger sig med kunsten og litteraturens helende virkninger. I bogen, der er genrebestemt kontinuitetsnotat, er ”Anna” indlagt på en psykiatrisk afdeling og ”Birgit” hendes psykiater, og de skiftes til at komme til orde: Med hver sin font og stemme løber deres tekster som en dialog gennem værket, der foregår fra ”Før marts” over ”marts” og ”ikke marts” til ”marts, igen”; fra indlæggelse til udskrivning og indlæggelse igen.
Første gang, Birgit skriver, er det i klassisk lægejargon i en tekst om Anna: ”Pt. overflyttet fra skadestuen, er indlagt frivilligt. Er kendt med skizotypisk sindslidelse, multiple indlæggelser, følges i distriktspsykiatrien.” (s. 22). Senere refererer hun fra en samtale, at Anna har svært ved at acceptere fagudtryk som psykose og nedsat følelsesregulation, så Birgit forsøger at møde Anna i hendes sprog og metaforer: kaninhul og hvirvelstrøm. Herfra skifter Birgits tekster karakter og udfolder sig stedvis som digte med linjebrud, og på den måde nuancerer hun forestillingen om en klinisk psykiater, der kun opererer ud fra lægefaglig viden. Hun viser os sin tvivl og sin metode og fortæller om at iføre sig en ”indre kittel” for at holde sit private jeg ude af samtalen. For hvordan kan hun udføre omsorg og pleje uden at blive medlidende og patroniserende?
Annas tekster skifter mellem poesi og prosa. Nogle steder er teksten sammenhængende, andre fragmenteret og vild i sine spring og associationer. Anna skriver til forskellige du’er – om sin afhængighed af andre og om sin urolige væren i verden. Som i ”Hindebæger” er der referencepunkter fra Amager og en optagethed af planter, farver, former og fugle; af den nære virkelighed midt i drømmenes uforklarlige drøn.
”Det er ikke mig der taler” skriver jeget, og ”Smerte-hjerte” undersøger, hvad sproget kan rumme, og hvordan den syges erfaring måske først kan rummes og italesættes i skriftsproget. Værket illustrerer, hvordan psykisk sårbarhed ser ud fra hhv. den syge og den raske, og hvordan et patient-behandler-forhold også bare er en relation mellem to mennesker med følelser. Et forsøg på at nærme sig hinandens bevidstheder, som der står.
Med små forskelle har tekststykket MARTS været bragt i ”Hjertet er en fold med heste” under titlen ”Snebær”.
Anna Rieder
Der er en strøm af planter og farver og dyr i Anna Rieders sanselige digte om psykisk sygdom og kærlighed, fra debuten ”Hindebæger” til demensbogen ”Hvor kendt er du på Frederiksberg”. Sammen med p...
Læs hele forfatterportrættet
