Anna Rieder

Emneord:

Hovedforfatter

Anne Vindum
cand.mag., februar 2025

Der er en strøm af planter og farver og dyr i Anna Rieders sanselige digte om psykisk sygdom og kærlighed, fra debuten ”Hindebæger” til demensbogen ”Hvor kendt er du på Frederiksberg”. Sammen med psykiater Birgit Bundesen udgav hun i 2023 ”Smerte hjerte”, hvori patienten Anna og psykiateren Birgit nærmer sig en forståelse af hinanden gennem deres skriftlige udveksling. Som erklæret ømhedsaktivist har Rieder lavet pjecer til psykiatrien for at gøre plads til mere poesi i det kliniske sprog, og hun betragter ømhed som politisk handling, kunst som modstand.

Baggrund

Anna Rieder er født i Aarhus i 1993 og tilbragte sin barndom i Schweiz sammen med to forældre, to søskende og to katte, inden hun som 11-årig kom tilbage til Danmark. I 2019 dimitterede hun fra Forfatterskolen, og efter planen færdiggør hun en MFA i Litterär Gestaltning fra HDK Valand i Göteborg i 2026.

”(…) Jeg befinder mig ikke alle mulige andre steder end her. Der vokser en stilhed. Øjnene, svært at holde dem åbne, men jeg vil ikke sove. Jeg vil blive i den her tilstand, hvor man ikke længes. Hvor hjertet ikke er vildt, kun en muskel der holder mig oprejst.
sødt, kvalmt, angst, honning, appelsin i plasticpose, hyacintglas, pose pose, anna, jeg”

”Smerte-hjerte”, s. 49.

Foto: Andreas Bøcher

Født
1993, Aarhus.
Uddannelse
Forfatterskolen, 2019. MFA i Litterär Gestaltning fra HDK Valand i Göteborg, 2026.
Debut
Hindebæger. Forlaget Arena, 2000. Digte.
Litteraturpriser
Frit Flet-prisen, 2022.
Seneste danske udgivelse
Hvor kendt er du på Frederiksberg. En demensbog. Biblioteket Frederiksberg, 2024. Sammen med Mette Uldal og Åse Eg Jørgensen.
Inspiration
”Tegn i verden og sammenhænge jeg ser som henvendelser omkring eller til mig, kærlighed, digte og rockmusik som Courtney Love og Fiona Apple, børnerim og salmer.”

Da Rieder på et tidspunkt var patient på Psykiatrisk Center Amager, gik hun i en skrivegruppe. Her mødte hun psykiater Birgit Bundesen, som hun senere har arbejdet sammen med om bl.a. udgivelsen ”Hjerte-smerte”, og hun har selv ledt en gruppe. Selv begyndte hun at skrive for at skabe sin egen virkelighed: Den velkendte virkelighed var kold og kaotisk, og skriften gav hende mulighed for at ”arrangere den anderledes.” [1]. Mens hun gik på Forfatterskolen, arbejdede hun med de tekster, der i 2020 blev til debuten ”Hindebæger”.

Sammen med forfatterkollegaen Sidsel Ana Welden har Rieder udgivet tre litterære pjecer til psykiatrien med gode råd til behandlere og læger om, hvad patienterne gerne vil mødes med. De er sendt ud til psykiatriske behandlingssteder og er optrykt i antologien ”Hjertet er en fold med heste” (2022), som er redigeret af Rieder og Welden. Den rummer bidrag fra ”mennesker med tilknytning til psykiatrien” og giver i fri form stemme til patienter, behandlere, pårørende m.fl. I sin helhed viser antologien, hvor mange forskellige menneskelige aspekter, der er i psykiatrien – og hvor langt der kan være fra ens journals sygdomsfremstilling og den oplevelse, man selv har. Selv kalder Rieder det ømhedsaktivisme, arbejdet med at give psykiatrien et nyt sprog, der løfter sig fra det kliniske og indoptager alle de forestillinger og verdenserfaringer, den psykiatriske patient har. Antologien afstedkom Politikens Frit Flet-pris i 2022.

Anna Rieder, der har boet det meste af sit voksne liv på Amager og nu er bosat i Københavns Nordvestkvarter, beskriver sin drivkraft som forfatter med disse ord: ”Besættelse!! (at skrive producerer indhold og rytme (mening) i min tilværelse).” [3].

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Forfattersamtale med Anna Rieder – Poesi som heling. Glostrup Bibliotek, 4. oktober 2024.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

”Jeg er i tvivl om det er godt for dig at blive en kendt forfatter, især fordi du bl.a. skriver om dine oplevelser med psykiatrien, livet som afsindigt. Du har fået en stemme der, men sindssygdommen bliver på så mange måder en præmis for dit liv. Du lever gennem din skrift, skriver dit liv, det skriver dig.” Sådan skriver Birgit i ”Smerte-hjerte” om Annas værk og metode. Selv fortæller Rieder, at hun bruger skriften til at forsøge at kredse sig ind på ting: ”På Forfatterskolen fik jeg at vide, at jeg ikke skulle vende tilbage til det mørke punkt indeni. Men det er det, der driver mig, og som titlen hentyder til. Der er et punkt, som er utilgængeligt for mig, og som føles som et farligt sted, men det er også et sted, jeg er meget interesseret i at finde.” [2].

”Hindebæger” og ”Smerte-hjerte” har ligheder helt fra det overordnede spor om psykiatri og sprog og ned til den samme udsigt til metroen og Mercedes-skiltet på Amager, lige som der er en optagethed af dyr (allike, hare, sulten ræv, møl osv.) og farver (turkis, lavendelfarvet, mørklilla, grønt meleret, bleggul, neon pink osv.) og levende og døde/kunstige planter (rose, hybenrose, vissen hæk, birketræ, papirblomst, iris, stokrose, valmue osv.). Det forankrer jeget i verden med en sansende krop og et sprog til at beskrive de nære omgivelser. Samtidig udviser jeget en omsorg for det levende, når hun under sin indlæggelse skriver ”mine planter er ved at dø” (”Smerte-hjerte”, s. 7) og generelt kerer sig om andre patienter, for psykiateren, familien.

Rieder undersøger også, hvordan der i alle relationer er en transaktion, en økonomi. Om den ofte uudtalte udveksling siger hun: ”Hvis man kaster noget ud, noget kærlighed for eksempel, så vil man få det tilbage. Det er ikke sikkert, at man vil få det tilbage på den måde, man havde forventet, eller i den størrelse. Men fordi det indgår i et system, så vil det komme tilbage.” [2].

Rieder skriver inde fra psykiatrien som patient og interesserer sig for, hvordan vi kan mødes i sproget og om der findes et sprog for alt – også for det usigelige? Hvordan oplever en patient sig selv i lægesprog? Hvordan oplever en læge sit fag i poesi? Her i spændet mellem poesi, psykotisk sprog og klinisk lægesprog udfolder Rieders værker sig, og måske kan poesi fungere som medicin.

Beslægtede forfatterskaber

Gennem Anna Rieders forfatterskab skildrer hun, hvordan det kan opleves at være psykisk syg. I den norsk-svenske forfatter Beate Grimsruds ”En dåre fri” (2011) får hver af fortællerens stemmer i hovedet eget navn og en personlighed, så læseren får et forhold til Esben, Eugen osv. I løbet af romanen er forfatterjeget indlagt med skizofreni og psykose på en psykiatrisk afdeling og er lejlighedsvis ude i verden for at lave pressearbejde og modtage en litteraturpris, ganske som det sker for Anna i ”Hjerte-smerte”. Grimsrud giver indblik i psykisk sygdom både indefra og udefra, hvilket også gør sig gældende hos svenske Linda Boström Knausgård, der i ”Helioskatastrofen” (2014) skriver om at være indlagt med en svær depression. Både Grimsrud og Boström Knausgård har den raskes blik på den syge, hvilket kan give en udenforstående indblik i, hvordan det opleves at være syg.

Asta Olivia Nordenhof er en af de forfattere, der har bidraget til ”Hjertet er en fold med heste”. I sin debut ”det nemme og det ensomme” (2013) og i ”Djævlebogen” (2023) skriver hun om psykisk sygdom, og i lighed med Rieder er hun optaget af, hvilken økonomi der er i mellemmenneskelige relationer. Er der sex, penge, omsorg eller tid indlejret som transaktioner i forholdet? Forfatter Melanie Kitti har også bidraget til ”Hjertet er en fold med heste” med en tekst om at være indlagt på en lukket institution, og bidragyder Sebastian Nathan skriver også i egne værker om psykisk sygdom og psykiatrien.

I Deniz Kiys debutdigte i ”Blå øje” (2021) er der sanselige og uforfærdede tekster og et jeg, der forsøger at finde vej i flere sprog.

Kamilla Löfström peger i sin anmeldelse af ”Smerte-hjerte” på nogle af Rieders slægtsskaber: ”Ved at sætte journalens arbejdssprog op mod poesiens alternativ som modsprog har Smerte-hjerte en fin flok af forgængere i blandt andre Christel Wiinblads Sommerlys, Morti Vizkis Blodstænket Måne, Fine Gråbøls Ungeenheden og Henrik Bjelkes Hundrede postkort fra Helvede.” (Kamilla Löfström: I ’Smerte-hjerte’ viser Anna Rieder, hvilken fornem kunstart blomsterpoesi er. Information, 2023-04-14).

Inden for det plantemæssige har Anna Rieder en fælles interesse med Amalie Smith, der også skriver om den japanske digter Hiromi Itō og planters liv i bl.a. ”Terracotta” (2025).