Fine Gråbøl

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
april 2026
Andreas Tonnesen
cand.mag., maj 2024

Hovedforfatter

Andreas Tonnesen
cand.mag., 2023

Fine Gråbøls debut ”Ungeenheden” (2021) er en både personlig, poetisk og kritisk skildring af unge mennesker, der lever på et bosted i psykiatrisk behandling. Og det er netop Gråbøls evne til i form og sprog at bringe læseren tæt på den komplekse virkelighed, de unge i ”Ungeenheden” kæmper med, der gør debuten til en stærk oplevelse. Den er på en gang usentimental, indigneret og poetisk sitrende. Den efterfølgende roman "Hundrede børn” (2024) forbinder det realistiske og det fantastiske i sin skildring af en række børn på en sangskole.

Baggrund

Fine Gråbøl er født den 18. juni i 1992 og voksede op i indre by i København. Hun boede på skift hos sin mor, skuespilleren Ditte Gråbøl, og far, filminstruktøren Niels Gråbøl, som blev skilt, da hun var barn. Hun gik på Sankt Annæ Gymnasium i folkeskolen og sang derfor i Sankt Annæ Pigekor. Derudover spillede hun en del musik, skrev sange og dansede. Som ung 17-årig startede hun på Christianshavns Gymnasium. Motivationen var ikke stor, og hun startede mest, fordi det gjorde alle de andre. Drømmen handlede mere om det at blive musiker. Men i slutningen af 1.g. blev Fine Gråbøl så syg, at alt ændrede retning. Og tre måneder efter at sygdommen meldte sin ankomst og efter en 20 minutters samtale med en psykiater, fik Fine Gråbøl diagnosen bipolar.

”Grundpræmissen i psykiatrien er en indadvendt behandlingsform. Kunne vi i stedet forestille os en udadvendt behandling hvor omgivelserne rustede sig til et bredere og mere omfattende følelsesspektrum? Jeg ved det ikke.”

”Ungeenheden”, s. 118.

Foto: Daniel Hjorth

Født
18. juni 1992.
Uddannelse
Cand.mag. i Litteraturvidenskab ved Københavns Universitet, 2022.
Debut
Ungeenheden. Gads Forlag, 2021. Roman.
Litteraturpriser
Bogforums Debutantpris, 2021. Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat, 2026.
Seneste udgivelse
Hundrede børn. Gads Forlag, 2024. Roman.
Inspiration
Shirley Jackson, Janet Frame, Morti Vizki, Anna Kavan, Fleur Jaeggy og Helle Helle.

Herefter fulgte en række år i voksenpsykiatrien på både åbne og lukkede afsnit. Der var perioder med voldsom og udadreagerende adfærd, store mængder af medicin og gentagne behandlinger med elektrochok.

Fine Gråbøl begyndte på skrivekursus, mens hun stadig var indlagt og kunne her dyrke den skriveaktivitet, som har fyldt siden barndommen. Siden har hun i 2015 gået på Hekseskolen, en skriveskole skabt af forfatterne Olga Ravn og Johanne Lykke Holm. Det var samme år, Fine Gråbøl mødte de andre medlemmer af skriftkollektivet BMS, som også blev en vigtig brik i forfatterens vej frem mod forfatterdebuten. BMS er akronym for blod, måne, søndag og består foruden Fine Gråbøl af Dorte Limkilde, Mette Kierstein og Ronja Johansen. Kollektivet, der udgav digtsamlingen ”Knoglemarv lavendel” i 2018, arbejder med fælles oplæsninger og performances.

Fine Gråbøl færdiggjorde en cand.mag. i Litteraturvidenskab i december 2022 og bor i dag i Københavns Sydhavn med sin kæreste og datter.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Fine Gråbøl læser op af ”Ungeenheden”. Gads Forlag, juni 2021.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Selvom Fine Gråbøls debut bærer genrebetegnelsen roman, kan den – og er måske særligt blevet i den modtagelse, som den har fået i medierne – knyttes tæt sammen med den fireårsperiode med psykisk sygdom og indlæggelser, som forfatteren selv har gennemlevet. På den måde passer Fine Gråbøls debut til en vis grad ind i den autofiktive strømning, der ligger i vores tid.

Selvom udgangspunktet i høj grad er Gråbøls egne erfaringer i psykiatrien, så har hendes roman også en interesse i det bredere billede og i selve den udveksling af kategorierne syg og rask, som finder sted i psykiatrien. Særligt den rolle, psykiatriens sprog spiller for de unge mennesker, der kommer i kontakt med psykiatrien, og deres selvforståelse, interesserer Fine Gråbøl: ”Jeg har været meget optaget af det institutionsagtige sprog, fordi det har en vildt formel og kølig tone. Det er også meget hårdt, men samtidig lever beboerne med det helt ind i deres krop hver eneste dag. De lever i det og med det, og paragrafferne er afgørende for, at de overhovedet kan få et sted at bo og nogen til at passe på sig.” [1].

Ambitionen med debuten er også at gøre op med det sentimentale sprog og de faste skabeloner, der findes i den litterære fremstilling af psykisk sygdom. Her fremstilles psykisk sygdom, ifølge Gråbøl, ofte efter en fast skabelon, hvor jeget gennemlever den psykiske sygdom som en krise for at komme ud på den anden side og fortælle læserne om en verden, som er helt fremmed. Det er denne ”klassiske” fremstilling, som Gråbøl ville styre uden om: ”Jeg håbede, det her kunne blive en psykiatrifremstilling, som kunne bidrage med noget nyt. "Ungeenheden" er ikke en fortælling om at blive helbredt, men heller ikke en roman om at blive fortabt eller blive mere syg. Derimod er det en bog om stilstand og om, hvordan du finder balancen.” [2].

Beslægtede forfatterskaber

Den litterære undersøgelse af psykisk sygdom kan spores langt tilbage i litteraturhistorien. I en dansk kontekst står Amalie Skrams dobbeltroman ”Professor Hieronimus” & ”På Sct. Jørgen” fra 1895 som en tidlig og markant repræsentant. En lidt nyere stærk skildring kan man bl.a. finde hos Tove Ditlevsen i romanen ”Ansigterne” fra 1968.

Men særligt i disse år er der en lang række af forfattere, der i forskellige genrer og formater og med forskellige poetiske, politiske og personlige beretninger kredser om psykisk sygdom og psykiatrisk behandling. Det gælder blandt mange andre forfattere som Asta Olivia Nordenhof i ”Det nemme og det ensomme” (2013), Anna Rieder og Sidsel Ana Welden, der står bag antologien ”Hjertet er en fold med heste” (2022), hvor Fine Gråbøl også har bidraget. Men også Peter Øvigs ”Min mor var besat (2019), Søren Ulrik Thomsens ”Store Kongensgade 23” (2021) og Anne Lise Marstrand-Jørgensens ”En flod skal være i bevægelse” (2018) kan tælles blandt de forfattere, der med udgangspunkt i de nære selvoplevede relationer kredser om psykisk sygdom.

Endelig kan man finde stærke skildringer af dette emne uden for Danmarks grænser. Det gælder f.eks. norske Beate Grimsrud og svenske Linda Boström Knausgård.