Sidsel Ana Welden Gajardo

Genrer og tematikker

Sidsel Ana Welden Gajardo har skrevet både noveller, romaner og essays, men uanset genre er det autobiografiske et gennemgående træk i forfatterskabet. Opgøret med stigmatisering løber også som en rød tråd i Gajardos forfatterskab, hvor det især er et liv med psykisk sårbarhed, forfatteren vil nuancere og beskrive. Hun siger: ”Jeg har haft et stort behov for at vise, at man godt kan have psykiske problemer den ene dag, men næste dag have lyst til at gå på date. Bare fordi man har en diagnose, så behøver det ikke være hele ens liv; man kan også godt have en hverdag.” (Michelle From Hoxer: 'Det behøver ikke være hele ens liv': 29-årige Sidsel vil gøre op med fordomme om psykisk sygdom. dr.dk, 2021–04–18).

”I det hvileløse” og ”Du er min arv” er overvejende realistiske, selvom romanernes fragmentariske kronologi gør handlingen til en flimrende strøm af episoder og sansninger. De psykotiske oplevelser derimod beskrives som konkrete erfaringer, der ikke bryder realismen.

Tematisk kredser Gajardo om emner som tab, traumer, ensomhed, sorg, psykisk sårbarhed, normalitet, ungdom, barn-forældre-forhold, fremmedhed og kærlighed. Både i ”I det hvileløse” og ”Du er min arv” undersøger forfatteren også, hvad det vil sige at have rødder i et andet land uden at være vokset op der. Romanernes jegfortællere har som forfatteren rødder i Chile, og både fortællerne og forfatteren er stolte af landet, selvom de ikke er vokset op der. De bærer et savn i sig og en længsel efter at kende landet mere indgående. Selv siger forfatteren om sit forhold til Chile: ”Hjemve er noget, jeg lever med som en form for grundfølelse. Gennem mit liv og virke som kunstner og forfatter har jeg forsøgt at undersøge, om jeg er disponeret for at føle sådan, fordi der er det her land, jeg ikke er vokset op i, men som alligevel er så meget til stede i mig. Jeg tror, der er noget i mig, der altid vil længes efter Chile og være i sorg over ikke at være vokset op der.” (Barbara Hilton: Når hjemve bliver en grundfølelse. Information, 2023-08-18).

Beslægtede forfatterskaber

At undersøge psykisk sygdom litterært er ikke et nyt fænomen. Norske Amalie Skrams romaner ”Professor Hieronimus” (1895) og ”Paa Sct. Jørgen” (1895) er både troværdige beskrivelser af det syge sind samt et opgør med datidens psykiatri. Romanerne er ikke selvbiografiske, men deres hovedperson Else Kants oplevelse af en indlæggelse på et psykiatrisk hospital trækker på Amalie Skrams egen erfaring med psykisk sygdom og indlæggelse. Det samme gør Tove Ditlevsens roman ”Ansigterne” fra 1968, og fælles for de tre forfattere er også opgøret med autoriteten i den psykiatriske behandling.

Det er også nærliggende at sammenligne Gajardos forfatterskab med en samtidig forfatter som Fine Gråbøl. De har begge erfaring med psykisk sårbarhed, med at være indlagt og trækker på hovedstolen, når de skriver. Gråbøl udgav bogen ”Ungeenheden” i 2021, der skildrer livet på et psykiatrisk bosted, men i modsætning til Gajardos romaner fylder ungdomslivet med kærester, venner, fester og identitet mindre i hendes roman. Fælles for forfatterne er, at de viser, hvor forskelligt det kan se ud at leve med psykisk sygdom. Den tematik finder man også i forfatteren Anna Juuls roman ”Superskurk” fra 2023. Men hvor både Gajardo og Gråbøl skriver sansende, poetisk og nøgternt om det sårbare sind, skriver Anna Juul med en barsk ironi i et meget direkte sprog. Fælles for de tre er, at de stiller sig skeptiske over for troen på, at alle kan helbredes på samme måde i psykiatrien, og de kalder på en udvidelse af normalitetsbegrebet. Om det siger Gajardo: ”Normalen findes jo ikke, den er totalt konstrueret. Derudover er der ikke en objektiv sandhed om psykisk sygdom. Man kan ikke tage en blodprøve og bevise det - det skal man lige huske på. Alle diagnoser er jo nogle, som mennesker har bestemt. Som nogen har valgt at kalde et navn.” [3]”Jeg ville ønske, at flere følte, at det er okay, at livet står stille i period…Carlsen, Jo: Jyllands Posten, 2021-06-01..

Relaterede forfattere