- Karina Søby Gulmanncand.mag., februar 2024
- Karina Søby Gulmanncand.mag., 2021
- Karina Søby Gulmanncand.mag., 2014
Intro
I løbet af en enkelt dag bringes læseren af Lone Hørslevs syvende værk, “Sorg og camping” fra 2011, ind i hovedet på fem personer i Ringkøbing i midt 80’erne. Købmandsparret Marianne og Jørgen lever på overfladen et pænt og godt liv som en velfungerende familie med to børn og en velsmurt købmandsbutik. Under overfladen lever de to dog separate liv, hvor Jørgen ikke fortæller sin kone om bekymringen for butikkens økonomi, og hvor Marianne aldrig fortæller om sine drømme om andet og især mere. Drømme som har givet sig udslag i en kort affære med en af Jørgens venner, og som desuden i vid udstrækning symboliseres ved Gunnhildur, der ifølge Marianne er fri og sig selv. Faktisk giver Mariannes beskrivelse af Gunnhildur ligefrem mindelser om en forelskelse, især når hun lader tankerne passere en sommervarm campingferie i Blåvandshuk.
