”Det første, der slog Harry, var, at han bare havde blundet. Han sad i den samme grønne øreklapstol og så ind i den døde tv-skærm. Men frakken var ny. Den lå hen over ham og dækkede halvdelen af hans ansigt; han havde smagen af det våde lærredsstof i munden. Og dagslyset fyldte stuen. Så mærkede han forhammeren.”
“Sorgenfri”, s. 72.
I den anden bliver Harrys gamle flamme Anna fundet myrdet i sin lejlighed. Sagen er så meget desto mere prekær, da Harry er den sidste, der har set hende, og formentlig var i lejligheden, da mordet fandt sted, han kan bare ikke huske noget; han vågner op tolv timer senere med blackout. Som om det ikke var slemt nok, får Tom Waaler overdraget efterforskningen. Og bankrøverierne begynder at gentage sig. Harry er med andre ord rimeligt presset.
Hans nye støtter er unge Halvorsen, som har overtaget Ellens stilling, og viser forståelse for, at det somme tider er nødvendigt at afvige lidt fra reglerne – noget der er meget vigtigt for Harry – samt Beate Lønn, en ny medarbejder i røveriafdelingen, som kan huske alle de mennesker, hun nogensinde har set og hvor og hvornår – en evne som er virkelig, virkelig nyttig i politiet. Hjælp får Harry også fra sigøjneren Raskol, men ikke uden at kæmpe hårdt for det. Raskol er bankrøvernes svar på seriemordernes Hannibal Lector fra “Ondskabens øjne”. Han sidder inde, men der er ikke noget, som han ikke ved om bankrøververdenen udenfor, og så er han noget af en ‘psychic’ og spiller diabolske ’mindgames’ med Harry.
Jo Nesbø
Jo Nesbø var børsmægler og rockstjerne, inden han skrev sin prisbelønnede debutroman “Flagermusmanden” og blev hårdkogt krimiforfatter. Siden fulgte nyklassikeren “Rødhals” og flere internationale ...
Læs hele forfatterportrættet
