”At fremdrage
som et hæderkronet bevis
på sin skide menneskelighed
at man
da også – engang imellem – køber – en frysepizza – i Netto.”
”Spejlkamel”, s. 36.
”Foran mig går en person som går
jeg vil umiddelbart skyde på
det er mit bud at han går under én kilometer i timen
og ovre i grønten står et par og råber til hinanden
det er trods alt mere informativt (…)”
Humoren er tydeligt til stede i ”Spejlkamel”, der myldrer med morsomme anekdoter og indskudte sætningsbidder, som om digterjeget leder efter den rigtige formulering, og man er som læser med på den prøvende vej gennem ordene. Det efterligner en situation, hvor læseren sidder ved siden af forfatterens skrivebord og får fortalt betragtninger og minder, og hvor fortællingen antager en associativ karakter.
Rent tematisk beskæftiger digtsamlingen sig med emner som skam, ydmygelse og social akavethed som i digtet på side 42, hvor jeget ikke kan finde en vej ind i en fælles samtale. Hvor debutdigtsamlingen på sin vis handlede om sprogets grænser på et abstrakt niveau, er det i ”Spejlkamel” langt mere konkret. Eksempelvis skifter et prosadigt retning på side 34, efter digterjeget begynder at iagttage nogle spor i græsset og begynder at tænke på, hvad hans forskellige venner ville kalde den måde, hvorpå et baghjul følger efter et forhjul. Dermed handler digtet mere om, hvor godt man kender sine venner, end det handler om at betragte et cykelspor gennem græsset.
Dele af ”Spejlkamel” er politisk, og et indigneret digt på side 25 indledes med et citat af socialdemokraten Trine Bramsen om at stresse rumænere i Danmark, så de ikke bruger landet som en campingplads. Digterjeget er ophidset og vredt, og her kammer virkeligheden over i en fiktiv voldsfantasi, som kan siges at pege mod den senere romandebut, ”Sfinx”.
Daniel Dalgaard
I alle Daniel Dalgaards bøger lurer samfundskritikken mere eller mindre tydeligt under overfladen, og menneskets psykologiske afgrunde berøres med spidsen af en fod. I 2021 udgav han sin romandebut...
Læs hele forfatterportrættet
