BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.

Avuncular: onkelagtige tekster

56 siderUdgivet: 2014

    Hovedforfatter
    • Katrine Lehmann Sivertsen
      cand.mag., 2015

    Intro

    Pia Juul udgav i 2014 digtsamlingen ”Avuncular: onkelagtige tekster” – en bog fuld af onkler og grandonkler og en fortællestemme, der ifølge teksten selv er blevet lidt onkelagtig: ”Og pludselig er man det selv. En onkel, flink og rar og rummelig og af en gammel verden (…) Nu er det mig der siger Hvor er du løbet i vejret, niece" (s. 55). Bogen rækker med sit onkel motiv tilbage til digtsamlingen ”sagde jeg, siger jeg”, hvor et af forfatterskabets kendteste digte om onkel Hector findes.

    ”Jeg er alene/ Men det kan jeg godt være/ Jeg kan klare mig selv/

    Jeg er en klippe/ Mig kan man stole på,/ læne sig op ad, hamre løs på./ Jeg bliver varm i solen/ Læg dig her/ Erantissens gule skrig i solen,/ Dens vidt åbne mund”

    ”Avuncular”, s. 27.

    Bogen indeholder traditionelt opsatte digte samt et 12-siders indstik, der bryder digtstrømmen, med onkelagtige tekster om alverdens onkler. I løbet af samlingen henvises der til den danske sangskat med både direkte og maskerede citater af bl.a. Thomas Kingo, Jeppe Aakjær og B.S. Ingemann. Også andre sange, som ”Elefantens vuggevise” med ”næsehornet, din onkel”, citeres i ”Avuncular”.

    Det, vi går rundt og siger til hinanden, spiller også en rolle i denne Pia Juul-udgivelse, som ligeledes indeholder en stærk bevidsthed om sproget som lyd, skildret med den særlige underfundige tone, der kendetegner forfatterskabet: ”Onkel er fjernt fra alle opslag, en længsel efter et trygt øjeblik i en barndom men ikke en person det er en tilstand i ordet, måske i bogstavet o som udtales å. Oh. Åh. Oh du onkel. Oh min onkel. Åh ånkel.” (s. 7).

    Som man ofte ser det hos Pia Juul er grundtonen i bogen både humoristisk og melankolsk. En af samlingens gennemgående tematikker er tidens gang og døden som et livsvilkår i menneskelivet. Døden optræder eksplicit i en række af digtene som et ”selvmordsforsinket tog” eller som en lurende haj i havet. Forgængelighedstematikken indeholder ligeledes en påmindelse om livet, magnolietræet som blomstrer om foråret og erindringen: ”Husk dine børn som børn, de forsvinder” (s. 55). Digtene insisterer på en erkendelse af døden som en del af livet, men også med en slags humoristisk protest mod netop dette vilkår. ”Døden længe leve! Den holder os i live. Den uendelige nat er fuld af den” (s. 53).

    Pia Juul blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2015 for ”Avuncular: onkelagtige tekster”.

    Pia Juul

    Genvordigheder nedskrevet med let hånd. Sådan har Pia Juul selv beskrevet sin litteratur, hvor det humoristiske og det foruroligende går hånd i hånd. Vores måde at bruge sproget på er en anden vigt...

    Opdag andre bøger