”Det var skræmmende. Det var virkelig skræmmende nu. Hvert skridt var en sejr. Det var han nødt til at huske på. For hvert skridt kom han længere væk far dem. Væk fra far. Stedfar. Sikken sejr han var ved at vænne. Stående på afgrunds et rend. Han kunne mærke et ønske bagest i halsen om at sige det rigtigt. På afgrundens rand. På afgrundens rand.”
”Tiende december”, s. 213.
Netop jagten på lykke er centralt og gennemgående for alle novellernes hovedpersoner, der hver især repræsenterer samfundets vindere og tabere. Succes forsøges opnået på mange måder, eksempelvis gennem medicinal påvirkning, som det er tilfældet i både ”Ud af Edderkoppen” og ”Min fiasko som ridder”. Den søgte utopi i ”Ud af Edderkoppen” ligner dog i højere grad dystopi, og det svulstige vokabularium, der fås på pilleform i ”Min fiasko som ridder” bringer ikke andet end ulykke med sig.
En forsøgsvis pointe kan udledes: At lykken ikke skal søges i fortid eller fremtid, men nærmere i nuet. På novellernes overflade går titlen som samfundsvinder som regel til den materielt velstående, men en stærk ironisering fra fortællerens side får klicheerne til at klinge hult og vender op og ned på vinder/taber-forholdet, så at moralsk forsvarlighed sættes over økonomisk velstand.
Fejlbarlighedstemaet afspejles i det sproglige udtryk, for eksempel via løbende rettelser af den foregående tekst. Rettelserne fremkommer flere steder som metakommentarer, hvilket skaber en fornemmelse af værket som tilblivende i læseøjeblikket. Sproget er tilpasset de enkelte hovedpersoner og skaber en stærk nærhedsfornemmelse mellem læser og karakter. Samtidig udfordres læserens opmærksomhed af selvopfundne fremtidsord, note- og talesprogsstil samt karakterernes ofte mærkværdige følgeslutningslogik.
George Saunders
George Saunders er en litterær kunstner, der med stor kreativitet formidler sine værkers tilsvarende kreative indhold. I værkernes bud på, hvad det vil sige at være menneske i nutiden, inddrager fo...
Læs hele forfatterportrættet
