BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
George Saunders
Foto: Aa/Abaca/Ritzau Scanpix
*Seneste udgivelse

George Saunders

Senest opdateret
  • Redaktionen
    2018
Hovedforfatter
  • Karen Fjordside Pontoppidan
    stud.mag., 2015

Intro

George Saunders er en litterær kunstner, der med stor kreativitet formidler sine værkers tilsvarende kreative indhold. I værkernes bud på, hvad det vil sige at være menneske i nutiden, inddrager forfatteren både fortids og fremtidsperspektiver, og som middel i sin skildring benytter han en absurd konstellation af lune, hensynsløshed og lynende sarkasme. Værkernes udtryk er ligefremt, og det synes paradoksalt, at de surrealistiske indbrud i den realistiske skildring blot forstærker denne dybe ærlighed, med hvilken de fremstår.

Baggrund

George Saunders blev født i Amarillo, Texas i 1958 og voksede op i en forstad til Chicago under trygge familieforhold og som storebror til to søstre. Saunders gik på Oak Forest High School, og i 1981 dimitterede han fra Colorado School of Mines med en bachelorgrad i geofysik, hvorefter han tog på et længerevarende arbejdsrelateret ophold i et olieboringsområde i Sumatra. Det var her, isoleret fra omverdenen, at han opdagede sin passion for at læse. Som han selv udtrykker det: ”Jeg havde altid været interesseret i at læse. [...] Men jeg havde aldrig mødt en forfatter. Og derfor tog det mig et stykke tid at indse, at et menneske faktisk kan leve af at skrive.” (George Saunders: About. georgesaundersbooks.com. Egen oversættelse). Med denne indsigt kunne han i 1988 færdiggøre en mastergrad i kreativ skrivning ved Syracuse University.

”Er så lykkelig! Note til fremtidige generationer: Lykken er mulig at opnå. Og når man er lykkelig, er det så meget bedre end det modsatte, dvs. at være sørgmodig. I ved det forhåbentlig allerede! Jeg vidste det også godt selv, men havde bare glemt det. Havde vænnet mig til at være lidt sørgmodig! Lidt sørgmodig på grund af stress og på grund af bekymringer over begrænsede midler. Men nu, hold da op, nej da: Jeg er lykkelig!”

”Tiende december”, s. 124.
George Saunders
Foto: Aa/Abaca/Ritzau Scanpix
  • Født

    2. december 1958 i Amarillo, Texas, USA.

  • Uddannelse

    Master i Kreativ skrivning fra Syracuse University i 1988.

  • Debut

    CivilWarLand in Bad Decline. 1996. Noveller.

  • Litteraturpriser

    Guggenheim Fellowship, 2006. MacArthur Fellowship, 2006. American Academy of Arts and Letters award, 2009. The Folio Prize, 2014.

  • Seneste udgivelse

    Lincoln i bardo. Gyldendal, 2018. (Lincoln in the bardo, 2017). Oversat af Ask Hansen.

  • Inspiration

    Isaak Babel, Raymond Carver, Ernest Hemingway.

I løbet af sin studietid stiftede han familie, og på grund af de medfølgende økonomiske udfordringer måtte han tage forskelligt arbejde. I årene 1989-95 arbejdede han blandt andet for ingeniørvirksomheden Radial International i Rochester, New York, hvor han fungerede som teknisk skribent og geofysisk ingeniør. Når han ikke arbejdede, havde han tid til at skrive og udviklede herigennem sin indre forfatter. Skriveriet tog helt over som levevej, da han i 1996 vendte tilbage til Syracuse University og den kreative skrivning. Denne gang i rollen som underviser.

George Saunders' forfatterskab rummer både fag- og fiktionslitteratur og afspejler i høj grad hans store bevidsthed om, hvad det vil sige at være økonomisk afhængig. Sin økonomiske bevidsthed har han med sig helt fra barnsben, idet hans far som sælger dagligt kunne overbringe familien historier fra den økonomiske verden. Sin skønlitterære debut fik Saunders som 37-årig med novellesamlingen ”CivilWarLand in Bad Decline”, der udkom i 1996, samme år som han påbegyndte sin underviserkarriere. Også børnelitteratur har han prøvet kræfter med, hvilket har resulteret i bogen ”The Very Persistent Gappers of Frip” fra 2000. Hans seneste novellesamling, ”Tenth of December”, er det første af hans værker, der er oversat til dansk, og med titlen ”Tiende december” udkom den i 2014 – året efter den amerikanske udgivelse.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

”Novellens land er et brutalt land og et land, der i sin strenghed er meget lig jokens land.” [1]Gregory CowlesRays of HopeThe New York Times, 2013-02-01.. Sådan forsøger George Saunders at beskrive, hvad han ser som iboende novellegenren. Udtalelsen giver samtidig et ret præcist billede af de mekanismer, der er på spil i Saunders’ eget forfatterskab, hvor han gennem både brutalitet og humor undersøger alle aspekter af, hvad det indebærer at være et moralsk menneske. Når Saunders om det 19. århundredes russiske forfattere siger: ”Jeg elsker måden, de behandler de store emner på,” (Interview til kunstprojektet ”Cultivation Thoughts”. Egen oversættelse) spejler hans kredsen om det moralske menneske altså denne fascination.

Med udgangspunkt i sine amerikanske rødder skildrer forfatteren den menneskelige tilværelse i et materialistisk funderet samfund splittet af klasseforskelle og ulige magtfordeling. Det er ofte samfundets laveststående, der spiller fortællingernes centrale roller. Forfatteren udstiller disse stakler på godt og ondt, men under hans barske og utilslørede billede fornemmes samtidig en varme og ømhed for karaktererne, som fremkommer i de passager, hvor de får lov at sætte ord på det mål, de alle synes fælles om, og som således også danner et tema i forfatterskabet: Hvordan er man et godt menneske? På den måde får novellernes amerikanske oprindelse et universelt budskab.

Gennemgående for Saunders’ værker er en iboende forventning til fremtiden, som ofte akkompagneres af en underliggende frygt for samme. Det tidsmæssige spil mellem nutid og fremtid understøttes af et lignende stilistisk spil mellem realisme og surrealisme, der flere steder tangerer science fiction.

Saunders leverer et stykke grundigt håndværk, når det kommer til den sproglige udformning af det fortalte indhold. Sproget er skarpt, varieret og nytænkende. Ved brug af talesprog, forkortelser og selvopfundne ord viser Saunders sin kreative spændvidde. Saunders’ kunstneriske fornemmelse for udtrykket har også ført til, at hans værker er udgivet i andet end det klassiske bogformat – om påhittet at lade sin novelle trykke på en papirspose siger han: ”Jeg elsker ideen om at fremlægge noget litterært på et sted, hvor vi ikke forventer at finde det.” (Interview til kunstprojektet ”Cultivation Thoughts”. Egen oversættelse).

Beslægtede forfatterskaber

George Saunders' måde at tematisere klasseforskelle og magt har givet den engelske avis The Times anledning til deres dristige udmeldelse, at Saunders ”kunne blive dette årtusindes Orwell” (Reviews, bloomsbury.com). Koblingen til denne legendariske forfatter er der også andre, der har spottet, og Saunders' debutroman ”The Brief and Frightening Reign of Phil” er på dette grundlag blevet kaldt ”det 21. århundredes Animal Farm” (Books. georgesaundersbooks.com. Egen oversættelse).

Som overordnede inspirationskilder fremhæver Saunders selv tre afsæt: Først det 19. og tidlige 20. århundredes russiske litteratur, dernæst hvad han kalder ”en vis absurd komisk tradition” og slutteligt den minimalistiske amerikanske litteratur (Interview til kunstprojektet ”Cultivation Thoughts”. Egen oversættelse). Den ærlige fremstilling af USA's lav- og middelklasse, som Saunders' præsenterer, er et tema, også landsmanden Raymond Carver har dyrket, men som det her fremlægges, er Saunders ikke blot en kopi af de forfattere, han deler kategori med: ”Hvad der identificerer dette som en George Saunders-novelle, og ikke, lad os sige en Raymond Carver-fortælling, er den tørt fremlagte snert af science fiction” [1]Gregory CowlesRays of HopeThe New York Times, 2013-02-01..

Værkerne afspejler forfatterens kreative tilgang til det skriftlige medium, og dette stiller krav til læserens årvågenhed. Eksempelvis bygger sproget i novellen ”Fox 8” på ordenes lydside, hvorfor novellen er fyldt med stavefejl. Den måde, novellen udtryksmæssigt afspejler sin karakters stavevanskeligheder, finder man også hos den danske forfatter Niels Frank, hvis roman ”Nellies bog” er baseret på et selvopfundet skriftsprog, præget af sin ordblinde hovedperson.

Relaterede forfattere

Bibliografi

Romaner

The Brief and Frightening Reign of Phil
The Brief and Frightening Reign of Phil

George Saunders

2005

CivelWarLand in Bad Decline

George Saunders

1996

Pastoralia
Pastoralia

George Saunders

2000

In Persuasion Nation

George Saunders

2006

Tiende december. Ordenes Forlag
Tiende december. Ordenes Forlag

George Saunders

2014. (Tenth of December, 2012). Oversat af Jakob Levinsen

Fox 8
Fox 8

George Saunders

2014. (E-bog)

A Two-Minute Note to the Future

George Saunders

2014

Lincoln i bardo
Lincoln i bardo

George Saunders

Gyldendal, 2018. (Lincoln in the bardo, 2017). Oversat af Ask Hansen.

Børnebog

The Very Persistent Gappers of Frip

George Saunders

2000

Nonfiktion

A Bee Stung Me, So I Killed All the Fish

George Saunders

2006

The Braindead Megaphone

George Saunders

2007

Fakes: An Anthology of Pseudo-Interviews, Faux-Lectures, Quasi-Letters, ”Found” Texts, and Other Fraudulent Artifacts

George Saunders

2012

Congratulations By the Way
Congratulations By the Way

George Saunders

2014

Om forfatteren

Forfatterens egen hjemmeside.

Her findes informationer om forfatteren og mange af hans skønlitterære udgivelser, kontaktoplysninger og presseomtale.

Facebook

På forfatterens fanside på Facebook kan du få nyheder om udgivelser, interviews mv.

George Saunders Has Written the Best Book You'll Read This Year

Joel Lovell

The New York Times, 2013-01-03.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på George Saunders

Kilder citeret i portrættet

[1]

Rays of Hope

Gregory Cowles

The New York Times, 2013-02-01.

[2]

Forfatterens egen hjemmeside

George Saunders: About. Set 2015-02-10.

[3]

Anmeldercitat fra The Times (konstateret utilgængelig online 2023-10-17)

Set hos Bloomsbury, 2015-02-10.