”Jeg er rykket en årgang op. Og trådt et stort skridt nærmere døden. Nu er jeg ikke længere ung nok til at have bedsteforældre. Jeg er godt på vej til selv at blive en. Farfar. Morfar. Livet snerper sammen om mig. Og jeg har ingenting bedrevet.”
“Til dem af jer der kender Ricardo”, side 35.
Romanen er især baseret på indre monolog, krydret med få dialoger og lidt ydre handling, når båden bevæger sig fra by til by. Tit gengives selv dialogerne og det, de andre siger, af hovedpersonen selv. Den personlige synsvinkel øger identifikationen med hovedpersonen, men skaber afstand til de andre personer i bogen. Det er hele tiden hovedpersonens ofte stærkt ironiske beskrivelser, der serveres for læseren, og dermed bliver handlingen farvet af ham. Den ironiske distance brydes kun i de øjeblikke, hvor hovedpersonen når frem til en erkendelse. Det gennemgående tema er individets besvær med at forene ønsket om selvrealisering med behovet for fællesskab. Det er sejlturen med et (politisk) fællesskab et symbol på. Hovedpersonen står alene og foragter på sin vis besætningen, men har samtidig ikke modet eller handlekraften til at skille sig ud og diskutere f.eks. politik med dem. Derimod forsøger han at blende in, og oprørene foregår kun inde i ham selv.
Mads Nørskov Rasmussen
Vattede mænd, der ikke kommer ind kampen, er et af temaerne i Mads Nørskov Rasmussens seneste roman “Til dem af jer der kender Ricardo” fra 2011. Den unge forfatter, som debuterede i 2007, giver me...
Læs hele forfatterportrættet
