*Seneste udgivelse

Mads Nørskov Rasmussen

Emneord:

dansk litteratur

Hovedforfatter

Signe Juul Kraft
journalist, 2011

Vattede mænd, der ikke kommer ind kampen, er et af temaerne i Mads Nørskov Rasmussens seneste roman “Til dem af jer der kender Ricardo” fra 2011. Den unge forfatter, som debuterede i 2007, giver med en stor portion ironi og humor et generationsportræt af ungdommen i dag. Bøgerne behandler vanskeligheden ved at manøvrere rundt i en verden, der opleves som kedelig og monoton, men også som uoverskuelig, fordi bevidstheden om de uanede muligheder og valg lægger sig som en handlingslammende dyne omkring hovedpersonerne.

Baggrund

Mads Nørskov Rasmussen blev født i 1976 i Svendborg og voksede op i den lille by Hundstrup ved Svendborg. Han har bl.a. arbejdet som pædagogmedarbejder i fritidsordninger og som lagerarbejder i IKEA. I 2007 blev han cand.mag. i dansk og tysk fra Roskilde Universitet med speciale om tysk poplitteratur sammenlignet med værker af Jeff Matthew og Lars Frost. Samme år debuterede han med ungdomsromanen “Mono”, som handler om efterskoleeleven Jacob og hans venskab med den jævnaldrende Ivan. Nørskov Rasmussen bor i Middelfart sammen med sin kone og to børn. Siden 2007 har han undervist på Nørre Åby Efterskole.

Foto: Forlaget Ries

Født
1976 i Svendborg.
Uddannelse
Cand. mag. i dansk og tysk, Roskilde Universitet, 2007.
Debut
Mono. Ries, 2007. Roman.
Litteraturpriser
Ingen kendte.
Seneste udgivelse
Til dem af jer der kender Ricardo. Ries, 2011. Roman.
Inspiration
De tyske forfattere Christian Kracht og Rolf Dieter Brinkmann.

”Er der en slåskamp, går man langt udenom. Spilles der op, kigger man den anden vej. Jeg tilhører Tyson-generationen. – Os, der gerne står på midt om natten, gerne venter i flere timer foran flimmeren for at se et afroamerikansk vilddyr gå amok i bokseringen, men aldrig selv kunne drømme om at komme ind i kampen.”

“Til dem af jer der kender Ricardo”, s. 115.

Det er ikke tilfældigt, at Nørskov Rasmussen skriver om og for unge: ”Det er en spændende aldersgruppe, fordi deres venskaber minder meget om forelskelse. Jeg kan huske det fra mig selv. Jeg var mere sammen med mine venner, end jeg er i dag med min kæreste, som jeg har to børn med (...) Der er ikke andre tidspunkter i ens liv, hvor man er så meget sammen.” [2]. “Mono” er et portræt af nutidens ungdomsgeneration og behandler bl.a., hvordan det er at stå over for alle de valg og muligheder, som unge har i dag. En frihed, som Nørskov Rasmussen mener, at mange unge hellere vil være foruden, fordi det er svært at skulle vælge – og vælge fra: ”Jeg er stor tilhænger af velfærd, men vi lever ikke længere for at skulle overleve. Vi har et væld af valgmuligheder, som gør livet vanskeligt. Jeg var selv ved at gå i baglås, da jeg var færdig på universitetet og skulle vælge job. Dengang man bare skulle overtage sin fars job, var livet planlagt for én. I dag frygter mange, at de lukker sig selv inde ved at træffe et valg. At de afskærer sig fra andre muligheder, fordi ethvert valg er et fravalgt af noget andet.” [2]. Nørskov Rasmussens historier tager ofte udgangspunkt i hans eget liv, da han mener, at man skriver bedst, når man tager udgangspunkt i sig selv. ”Jeg tror, at man som forfatter har én god historie, som man fortæller igen og igen, og så handler det om at finde den frem. Man skal være god til at skrive og kunne skrive om alt muligt, bare man formår at gøre det på en ordentlig måde.” [1].

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Mads Nørskov Rasmussens romaner er skrevet i et ligetil og hverdagsligt sprog. Sætningerne er korte og sproget ret minimalistisk. Selv siger Nørskov Rasmussen: ”Da jeg skrev min bog, var det meget noget med at arbejde med sproget, indtil man følte, at det klingede. Man skriver om igen og igen, indtil det er kogt helt ned, så alt overflødigt er væk.” [1]. Der gøres hovedsageligt brug af indre monolog frem for beskrivelser af ydre handling. Hovedpersonens synsvinkel er dominerende, og fokus er på vedkommendes refleksioner og erkendelser. Begge romaner er en slags generationsportræt, som beskæftiger sig med ungdommens besvær med at manøvrere i en individualistisk verden fuld af muligheder og valg. Fokus er på individets besvær med at forene ønsket om selvrealisering med ønsket og behovet for fællesskabsfølelse. Begge romaner beskæftiger sig med overgange. I “Mono” handler det om overgangen fra barndom til ungdom, i “Til dem af jer der kender Ricardo” om overgangen fra ung studerende til voksen og ansvarlig familiefar. I perioden mellem livsfaserne ligger en masse spørgsmål og overvejelser, f.eks. om omgivelsernes forventninger kontra egne ønsker og behov. I “Mono” er Jakob f.eks. meget bevidst om omgivelsernes reaktion på hans skift til punker, ligesom hans forældres forventninger fylder meget i hans bevidsthed. I “Til dem af jer der kender Ricardo” beskæftiger hovedpersonen sig med kollektive forventninger fra samfundet og gør sig bl.a. overvejelser om ansvar og forpligtelser, herunder utroskab. Begge hovedpersoner vil gerne både være en del af fællesskabet og bevare en individuel identitet, som er uafhængig af andre. Ingen af hovedpersonerne er dog særligt uafhængige, men derimod meget bevidste om, hvordan andre opfatter dem. Ironi er et væsentligt virkemiddel i begge bøger. Ironien bruger hovedpersonerne bl.a. til at distancere sig fra deres omgivelser, hvilket står i kontrast til, at de er afhængige af andres opfattelser af dem. Valg og fravalg er et vigtigt tema i begge bøger. Hovedpersonerne reflekterer over, hvordan de kan og ikke kan påvirke deres egen tilværelse, og bøgerne behandler, hvordan valg medfører fravalg samt besværligheden ved at træffe en beslutning og ikke mindst at leve med den.

Beslægtede forfatterskaber

Mads Nørskov Rasmussen er inspireret af tysk litteratur, som f.eks. Christian Kracht og Rolf Dieter Brinkmann. Begge forfattere beskæftiger sig med det moderne menneskes tilværelse og erkendelser. Christian Krachts afsmitning kan muligvis aflæses i Nørskov Rasmussens fortælletempo, hvor pointerne falder i et raskt tempo. Nørskov Rasmussens romaner er præget af en associativ stil, hvor det ene udsagn leder til det næste. F.eks. følges en talemåde ofte op af en refleksion over talemåden. Det er især tilfældet i “Til dem af jer der kender Ricardo”. “Mono“ er en traditionel ungdomsroman og kan i tematik minde om f.eks. Tine Brylds “Pige Liv“, som ligeledes handler om overgangen mellem barn og voksen samt mødet med anderledes miljøer og herunder identitetsdannelse. Af nyere ungdomsromaner kan den sammenlignes med Lotte Kjærups “Typisk – efterskolen“, som også handler om at være på efterskole og de følelsesmæssige oplevelser, det giver.