Christian Kracht

Emneord:

Senest opdateret

Redaktionen
marts 2026

Hovedforfatter

Nanna Laudrup Lund
cand.mag., september 2024

Christian Kracht er en af de vigtigste forfattere i moderne tysksproget litteratur. Med et glimt i øjet og et skær af tragikomik skildrer han i sine romaner skæve karakterer og pilrådne samfundsstrukturer. I 2022 kom ”Eurotrash”, der fortsætter, hvor debutromanen ”Faserland” (1995) slap – med Christian Krachts alter ego i fuld fart på roadtrip i Schweiz. Fælles for værkerne er en let tone om tunge emner og en leg med forholdet imellem fakta og fiktion. Alt sammen formidlet af en excentrisk alvidende fortæller, der svæver over vandene – og ynder at skyde med skarpt.

Baggrund

Christian Kracht er født i 1966 i Saanen, Schweiz. I løbet af sit liv har han boet mange forskellige steder i verden, heriblandt Thailand, Canada og Indien. Han lagde ud som journalist i begyndelsen af 1990’erne, hvor han skrev for kultmagasinet Tempo, der var kendt for at dyrke en postmoderne og ironisk form for New Journalism. I 1995 debuterede han som 30-årig som forfatter med kultromanen ”Faserland”, som hurtigt blev obligatorisk pensum for tyske gymnasieelever.

”Jeg savnede altså en forklaring på de større sammenhænge i min families forhold. Det var, som om jeg i årtier vandrede med på randen af kolossale grusomheder og bare ikke kunne få øje på dem, som om der inde i mine formodninger blot gemte sig endnu flere formodninger, som om jeg var ramt af en sygdom inden for det morfiske felt, en grusom nederdrægtighed, der strålede ud fra fortiden.”

”Eurotrash”, s. 25.

Kracht har siden udgivet en række romaner, hvoraf fire er oversat til dansk. Af forfattere som norske Karl Ove Knausgård og tyske Daniel Kehlmann anerkendes han som en stor stilist, men derudover opfattes han også bredt som årtusindskiftets tysksprogede enfant terrible. Det skyldes især litterære aktioner i 1990’erne, der skabte et billede af ham som en kynisk og selviscenesættende provokatør, fordi han bl.a. arrangerede litterære events for eliten og lagde afstand til den gængse kritik af forbrugerisme ved at reklamere for en stormagasinkæde.

Foto: Noa Ben-Shalom

Født
29. december 1966, i Saanen, Schweiz.
Uddannelse
Journalist, manuskriptforfatter og forfatter. Uddannet i bl.a. Canada, Tyskland og USA.
Debut
Faserland. Deutscher Taschenbuch Verlag, 1995. Roman.
Litteraturpriser
Ingen kendte.
Seneste danske udgivelse
Air. Gads Forlag, 2026. (Air, 2025). Oversætter: Madame Nielsen.
Inspiration
Bret Easton Ellis, Daniel Kehlmann og Jorge Luis Borges.

På et pressemøde i 2018 i Frankfurt berettede Kracht overraskende om at være blevet udsat for seksuelle overgreb som 11-årig, og dermed dristede han sig som noget helt nyt til selv at betræde rollen som offer. Den litterære scene har betragtet begivenheden fra delte vande: Måske gjorde han blot nar ad tidens bekendelsestrang?

Kracht forholder sig særdeles kritisk til den vestlige civilisation, særligt i Schweiz og Tyskland, og er optaget af forholdet landene imellem: ”Vi har ingen kultur i Schweiz, der er ingenting! (…) Det er, fordi tysk er det dominerende sprog! Det er et sprog, der ikke er vores eget. Og det er derfor, alle schweizere bor andre steder, fordi de ikke kan holde det ud, ikke kan holde ud at blive domineret af dette Adolf Eichmann-sprog og Hölderlin og Bach, det er så tungt!” (Adam Paulsen: Tysk poplitteraturs enfant terrible. Information, 2024-01-05).

I Danmark har en af dansk kulturlivs store personaer, nemlig Madame Nielsen, oversat flere af Krachts bøger (”De døde”, 2018, og ”Eurotrash”, 2022), og de to forfattere er også private venner. I januar 2024 optrådte de sammen på Teater Republique i København. Oven på Corona-krisen flyttede Kracht med sin datter fra Californien tilbage til Zürich, hvor de bor i dag.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Miniportræt med interview af Christian Kracht om ”Eurotrash”, der var nomineret til Deutscher Buchpreis 2021. Deutscher Buchpreis, 2021-11-04.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

En stærk kritik af den vestlige civilisation gennemsyrer Christian Krachts forfatterskab. I ”Imperium”, der foregår ved 1900-tallets begyndelse, beskrives en civilisationsflugt fra det tyske kejserrige og industrialiseringen. Periodens trang til at afvise det moderne og sætte individet i centrum ses i August Engelhardts kamp for eksistentiel overlevelse – som sørgeligt ender med en ensom død i det fremmede. I ”De døde” er det nazi-Tyskland og det japanske kejserrige, der paralleliseres og modstilles et komplet overfladisk USA med en ondskabsfuld og morderisk Chaplin-figur ved roret. Her må hovedpersonen Nägeli ud i ødemarken for at filme brune bjørne i sin overfladiske søgen efter autenticitet. Nihilismen er total: Der er ingen sande værdier at støtte sig til i tilværelsen, relationerne er tømt for kærlighed, og enhver er sin egen lykkes smed.

Rammen for de historiske nedslag er de to verdenskrige (1914-18 og 1939-45), som både ”Imperium” og ”De døde” leder op til. Kracht går ikke ind i krigene, men dykker i stedet ned i individets samfundsopfattelse i tiden før og efter, som i en søgen efter en baggrundsforståelse af, hvad der førte dertil. I ”Eurotrash” befinder vi os post-Brexit, men Schweiz og Tyskland er fortsat dybt inficerede med nazismen, og den materielle rigdom er ubrugeligt affald, der bør deponeres. End ikke den smukke schweiziske natur kan bidrage til en følelse af mening hos de to hovedpersoner, Krachts alter ego og hans mor.

Både ”Faserland” og ”Eurotrash” spiller på det autofiktive, helt eksplicit ved at have et fortællerjeg, der er Krachts alter ego. Men hvor Kracht har lagt afstand til jeg’et i ”Faserland”, udtaler han om ”Eurotrash”: ”Lad mig i stedet fortælle dig, hvorfor det blev en roman om min mor. Min kone gjorde mig opmærksom på, at der aldrig var nogen kvindelige karakterer i mine bøger, og det havde hun jo ret i. Så jeg tænkte, jeg ville skrive en bog om min mor. Og min mor – du ved, min rigtige mor, var noget af en karakter, og min mor i den her bog er også noget af en karakter, hun er virkelig stærk, og hun er skør på samme måde som min rigtige mor var.” (Adam Paulsen: Tysk poplitteraturs enfant terrible. Information, 2024-01-05).

Beslægtede forfatterskaber

Karakteristisk for Krachts skrivestil er den overbevisende måde, hvorpå han roman for roman komplet varierer sin tone og stil. Han er så mangefacetteret en stilist, at der i de forskellige bøger også fornemmes forskellige inspirationskilder. I romanen ”1979”, der handler om en ung mands ophold i Iran under den iranske revolution, skildres den vestlige dekadence med samme imponerende detaljeringsgrad og samtidig lumpne og overfladiske ”glatte” tone, som den britiske forfatter Christopher Isherwood i dennes miljøskildringer i f.eks. romanerne ”Ene mand” (1964) og ”Mr. Norris skifter tog” (1935), hvor sidstnævnte i øvrigt skildrer det dekadente Berlin op til Anden Verdenskrig, ligesom vi ser i ”De døde”.

En helt anderledes stilistisk pen har Kracht taget i hånden i roadtrip-romanerne ”Faserland” (1995) og ”Eurotrash” (2021). De er omdiskuterede pga. deres stærke autofiktive karakteristika, men her er det centralt, at Kracht selv understreger, at de to romaner er fiktion, og herunder at have været inspireret af Bret Easton Ellis’ ekstreme roman ”American Psycho” (1991) (Adam Paulsen: Tysk poplitteraturs enfant terrible. Information, 2024-01-05). Kracht betragter selv ”Faserland” som en tysk version af Ellis’ vanvittige værk, der handler om overklassesamfundet, hvor man ikke engang kan genkende hinanden, men ligefrem til stadighed forveksler hinanden, og hvor identitetsmarkørerne er de dyre tøjmærker og popmusikken.

Der ses hos Kracht inspiration fra Jorge Luis Borges (1889-1986). ”Eurotrash” indledes med et citat af argentineren: ”Hvis du elsker Tyskland, så lad hellere være med at besøge det”, og romanen ender ved hans grav i Zürich. At pege på Borges så eksplicit er et vink til læseren om også hos Kracht at være på vagt over for et fortæller-jeg, der spinder historier for læseren i en konstant leg med fiktionens konventioner og i en afklaret, ironisk stil.

Også til den danske ekspressionist Tom Kristensen (1893-1974) kan der fra Kracht trækkes en tråd. Hvor Kracht i ”Imperium” (2013) lader sin hovedperson August Engelhardt forlade Vesten for at dyrke det primitive som ideal og dø alene i Sydhavet, sindsforvirret og underernæret, drages Tom Kristensens alter ego, Ole Jastrau, på selvdestruktiv vis af Østens mystik som en kilde til noget mere oprindeligt i København i ”Hærværk” fra 1930.