Christopher Isherwood

Genrer og tematikker

Flere af Isherwoods romaner rammer lige ned i tidens debat om autofiktion. Autofiktion er kendetegnet ved at være en mellemting mellem en selvbiografi og fiktion. Den leger med læserens nysgerrighed efter at vide, hvor lighederne er mellem forfatter og fortæller. Som læser kan man nemt komme til at forveksle forfatter og fortæller, når man læser ”Mr. Norris skifter tog” og ”Farvel til Berlin”. Bøgerne er stærkt inspireret af forfatterens egne oplevelser i byen omkring 1930, før nazisternes magtovertagelse. Den mandlige fortæller i begge romaner bærer dele af forfatterens navn: William Bradshaw og Christopher Isherwood. Fortælleren er som et kamera, der ser alt, men der er ikke tale om en passiv fortællestil. Der er meget ironi, og der bliver kommenteret på mennesker og begivenheder undervejs.

Selvom Isherwood anvender en del biografisk materiale i bøgerne, er der ikke tale om selvbiografier: ”Da jeg begyndte at skrive om Berlin, gik det op for mig, at historien ville blive mere sammenhængende og mere sand, hvis jeg fiktionaliserede den til en vis grad. Og så begyndte jeg at omskrive mit liv og skabte en anden Christopher. Men historien adskiller sig ikke fra de væsentligste oplevelser, jeg selv har haft. Det er stadig Berlin, som jeg oplevede det. Jeg har ikke givet min fiktive karakterer Christopher nogen egenskaber, dyder eller laster, som jeg ikke selv har. Jeg er enig med Hemingway – man skal kun skrive, hvad man ved.” [1]Conversations With Christopher Isherwood. Edited by James J. Berg og Chris Freeman. University Press og Mississippi2001.

Bøgerne beskriver Berlins kulturelle og politiske dekadence, sammenstød mellem kommunister og nazister, og der er en undergangsstemning i Berlin. Fortælleren ser tydeligere end de mennesker, han skildrer, hvor det bærer hen, og der er en lethed i tonen og hos karaktererne, som endnu ikke forstår den katastrofe, som er under opsejling. Klaus Rifbjerg skrev i en anmeldelse af berliner-romanerne: ”Netop det kavaleragtige i omgangen med en epoke, som satte sig dybe spor i eftertiden og skabte et mørke, det knap nok er lykkedes os at overvinde endnu, gør historieskrivningen så lebendig og uforskammet medrivende hos Isherwood.” [2]Klaus RifbjergDen følsomme linseInformation, 2002-08-20..

I ”Enlig herre” er det fortællerens homoseksualitet og sorg over at miste, som er det bærende tema. Bogen er et glimrende tidsbillede af amerikansk kultur og homofobi på det pågældende tidspunkt i begyndelsen af 1960'erne. Romanen fik næsten klassikerstatus med det samme og regnes for et hovedværk i kampen for homoseksuelles rettigheder.

Beslægtede forfatterskaber

Isherwood var inspireret af modernister som James Joyce og Virginia Woolf, og han fik et personligt venskab med den britiske forfatter E.M. Forster (1879 - 1970), som blandt andet har skrevet romanerne ”Vejen til Indien”, ”Værelse med udsigt” og ”Howards End”. Forster tematiserer ofte hykleriet i det victorianske samfund og behovet for frihed, og hans skrivestil er underspillet og ironisk, og Isherwood lod sig inspirere af det underspillede og ironiske, da han skrev sine bøger.

Isherwood og Forster mødtes første gang i forbindelse med, at Isherwood havde udgivet ”Memorial” i 1932. Forster kunne godt lide Isherwoods bog og tog mod til sig og viste Isherwood manuskriptet til ”Maurice”, som han havde skrevet allerede i 1914. Historien er en positiv skildring af et kærlighedsforhold mellem to mænd, men Forster turde ikke indrømme sin homoseksualitet i offentligheden, og romanen blev derfor udgivet posthumt i 1971. Isherwood var også tilbageholdende med at skrive om homoseksualitet i berliner-romanerne, men senere skrev han i selvbiografien ”Christopher og hans kreds: 1929-39” (1976), at en væsentlig grund til hans rejse til Berlin netop havde været at udforske sin egen homoseksualitet.

Den britiske forfatter W.H. Auden (1907 - 1973) blev Isherwood venner med allerede i ungdomsårene og fulgte efter ham til Berlin i 1929. De to havde et meget tæt venskab, og i 1939 emigrerede de sammen til USA. Auden er især kendt for sin poesi, hvor han skriver om kærlighed (til mænd), død, totalitarisme og herskesyge. Han var bl.a. inspireret af Freud og Marx, og sammen skrev Isherwood og Auden bl.a. tre skuespil.

Den britiske forfatter Aldous Huxley (1894 - 1963) er mest kendt for sin dystopiske fremtidsvision ”Fagre nye verden”, men skrev også om spirituelle emner. Han rejste til Californien i 1937, og her fik Huxley og Isherwood et venskab, som bliver bekræftet i Isherwoods roman ”Enlig herre”, hvor han benytter Huxleys bog ”Efter mangen en sommer” som afsæt til en diskussion om frygten for ”de andre” i samfundet.

Relaterede forfattere