”Det er blevet koldt, sandsynligvis begynder det snart at regne igen. Selv ikke henrettelsen af denne heksemester vil nytte noget over for det dårlige vejr, der er for mange onde mennesker, alle tilsammen er de skyld i kulden og misvæksten og knapheden især i disse sidste år før verdens ende. Man holder ud, forsvarer de tilbageværende stillinger og venter på den dag, da Gud vender tilbage i herlighed.”
”Tyll”, s. 103.
Tyll Ulenspiegel er en slet skjult henvisning til vagabonden og spøgefuglen Til Eulenspiegel, en kendt skikkelse i tysk folkekulturhistorie, der angiveligt levede i 1300-tallet og ifølge overleveringen excellerede med sine til tider ganske grovkornede løjer. Så ”Tyll” er en delvist historisk roman – og så alligevel ikke. Kehlmann har placeret ham nogle hundrede år længere fremme i historien – på kanten mellem Middelalder og moderne tid.
Persongalleriet er enormt, men Kehlmanns alvidende fortæller bevarer overblikket og gelejder læseren gelinde igennem markedspladser, landsbyer og fyrsteslotte.
Selv om romanen bærer titlen ”Tyll”, er det de mennesker, han møder på sin vej, der er de egentlige hovedkarakterer. Tyll spiller rollen som narren, gøgleren, spilopmageren, der sætter et spejl op for dem med magt og indflydelse og udstiller dem i al deres latterlighed. Han udfordrer dem ikke – men udstiller dem netop blot.
De, der udfordrer gudfrygtigheden i denne dramatiske overgangsperiode i den europæiske historie, kommer anderledes galt afsted. Således også Tylls egen far, mølleren Claus, der bliver brændt og hængt for sine filosofiske tilbøjeligheder og forkærlighed for alskens eksperimenter – og konkret for at eje en bog, der er forbudt. Vi befinder os nemlig i bogtrykkerkunstens spæde begyndelse. En teknologi, der i radikal grad vil kunne udfordre kirkens og magtens vidensmonopol.
Det er i denne overgang mellem mørk middelalder og det moderne Europa, at Tyll bedriver sine løjer. Tyll indvarsler og repræsenterer friheden, der er på vej, mens konger, gejstlige og feltherrer er bundet i en verden i opløsning – de er slaver af deres stillinger og overbevisninger.
Kehlmann leger i ”Tyll” igen suverænt med historiske figurer og blander dem med sin egen fiktion. Det er nærliggende at læse romanen som en hyldest til kunsten i almindelighed og litteraturen i særdeleshed. Ligesom narren Tyll stiller forfatteren spejle op, som udfordrer vores selvbillede.
Daniel Kehlmann
I slutningen af det 18. århundrede levede de to tyske videnskabsmænd Alexander von Humboldt og Carl Friedrich Gauß. De var på hver deres måde travlt optaget af at registrere, indfange og forstå ver...
Læs hele forfatterportrættet
