”Tårnet åndede, og da jeg rørte ved væggene, vibrerede de af et hjerte, der slog … og de var ikke lavet af sten, men af levende væv. Disse vægge var stadig tomme, men de udsendte en slags sølvhvid fosforescens. (…) Jeg ved ikke, om jeg kan udtrykke den abnorme uhyrlighed ved dette øjeblik i ord. Tårnet var et levende væsen af en art. Vi var på vej ned i en organisme.”
”Udslettelse”, s. 49.
30 år forud for ekspedition har en uklar ”Hændelse” fundet sted på den tidligere vildmark, hvorefter området er blevet afspærret og dets få beboere er forsvundet. Ekspeditionsdeltagerne er blevet hvervet af den hemmelige regeringsorganisation Southern Reach, og offentligheden kender kun den officielle dækhistorie om en lokal miljøkatastrofe. De forrige ekspeditioner er alle endt tragisk; på den anden begik deltagerne selvmord, på den tredje skød de hinanden, og på den ellevte døde de overlevende af cancer.
I takt med at ekspeditionen bevæger sig dybere ind i det sumpede Område X, støder de på sære dyr og organismer, der opererer efter andre naturlove end verden udenfor. Opdagelserne forplanter sig i sproget, der hvirvler begreber som saprotrofiske organismer, bioluminescens, kataklystisk omkalfatring og defensiv mimicry op, og hvor der observeres fænomener som ”en kæmpestor biologisk entitet, der måske eller måske ikke var jordisk” (s. 104).
Truslerne i Jeff VanderMeers univers består af konkrete farer som sortbjørne, prærieulve og giftslanger og af diffuse, ubestemmelige kræfter som ”en dyb, intens, klagende lyd, der kommer når mørket faldt på”. Et andet foruroligende fund er et tårn, der bevæger sig som en spiral ned i jorden og hvis mærkelige kraft sætter sig som en feber i kroppen på de fire kvinder. De er blevet trænet i våbenbrug og overlevelsesteknik, men områdets uforudsigelige påvirkning på deres krop og psyke gør interne konflikter og spinkelt funderede tillidsbånd til en lige så stor trussel.
Jeff VanderMeer
Siden 2000’erne har begrebet ”the New Weird” floreret i det engelsksprogede litteraturmiljø, og en af den mærkelige strømnings hovedeksponenter er amerikanske Jeff VanderMeer. Han har skrevet en ræ...
Læs hele forfatterportrættet