Jeff VanderMeer

Genrer og tematikker

Jeff VanderMeer er af avisen The New Yorker blevet kaldt ”the weird Thoreau”, hvilket han dog på Bloom Festivalen i Søndermarken, København i maj 2019 afviste med begrundelsen ”Thoreau was the weird Thoreau”. Han har imidlertid ikke noget imod at rubricere sin litteratur som del af bevægelsen ”the New Weird”, der lægger sig i forlængelse af begrebet ”Weird Fiction”, der blev introduceret af forfatteren H. P. Lovecraft. I et interview forklarer han: *”*I modsætning til andre populærkulturelle genrer som science fiction, er weird fiction ikke en betegnelse, der bliver brugt i markedsføringsøjemed. Det er rart for en forfatter som mig, da jeg dermed ikke behøver at deltage i diskussioner om, hvorvidt det, jeg skriver, er det ene eller det andet,” [1]Kristian LindbergEkspedition til virkelighedens udslettelseBerlingske, 2018-03-13.. Betegnelsen bliver brugt om forskellige former for spekulativ litteratur, der ofte blander genrer som sci-fi, fantasy, gotik og horror. I VanderMeers tilfælde kan læseren sjældent føle sig sikker på, om handlingen udspiller sig i fremtiden eller i et parallelunivers.

Der er en stor interesse for økologi og menneskelig påvirkning på klodens biodiversitet i VanderMeers romaner og noveller, og ofte optræder naturen hos ham som monstrøs, men ikke dermed nødvendigvis ond. Man kan kalde det økokritik, cli-fi eller et antropocænt spor i forfatterskabet, selv beskriver VanderMeer det således: *”*Folk siger nogle gange, at det virker, som om jeg er en hippie, der vil tilbage til stenalderen. Men det er overhovedet ikke pointen. Jeg forsøger at vise kompleksiteten i naturen og så genskabe vores ydmyghed omkring, hvad vi ved – og ikke ved.” [2]Marcus RubinNøglen til en bestseller: Feber, medicin og en sælsom nattedrømPolitiken, 2019-03-17.. Man kan sige, at VanderMeer i sin litteratur gør os opmærksom på den menneskelige bevidstheds kommen-til-kort i beskæftigelsen med økosystemer og natur. Som biologen siger i første bind i Southern Reach-trilogien: ”Der var noget ved min sindsstemning og den mørke glød, der skyggede for forstanden, som fik mig til at se dette dyr – der havde sin plads i taksonomien og var katalogiseret, studeret og beskrevet – som noget, der ikke kunne reduceres til noget af det.” (”Udslettelse”, s. 200).

Jeff VanderMeers syrede fiktionsuniverser er ofte inspireret af meget konkrete oplevelser og erfaringer fra hans lokalmiljø. Kimen til Southern Reach-trilogien blev lagt efter en omtåget drøm efter en visdomstandoperation, hvorfra han vågnede op med forestillingen om Område X og et mystisk spiralhul i jorden. I kombination med nyhederne om de ødelæggende olieudslip i Den Mexicanske Golf i 2010 opstod en fortælling i forfatteren, der stiller spørgsmål til hierarkiet mellem mennesker, dyr og natur – og muligvis også en helt fjerde og ukendt kraft. [3]Louise Drivsholm Schou”Som forfatter vil jeg normalisere den frie natur og det vilde dyreliv”Information, 2019-06-14..

Den litterære stil i VanderMeers Southern Reach-univers er elveragtigt lokkende – forfatteren fremmaner alt det sælsomt smukke i omgivelserne, samtidig med at læseren ledes længere og længere ind i alt det sumpede, mossede og ultimativt farlige. Selvom naturen beskrives som kontamineret, er den ikke udelukkende horroragtig, men også dragende – og det modsvares i den sproglige fascination af fænomenerne.

Beslægtede forfatterskaber

En af de helt store forfattere inden for feministisk sci-fi og fantasy er amerikanske Ursula K. Le Guin, hvis novelle ”Sur” også indgår i Jeff og Ann VanderMeers antologi ”Sisters of the Revolution: A Feminist Speculative Fiction Anthology”. ”Sur” foregår ikke i fremtiden, men i en alternativ virkelighed, hvor en gruppe kvindelige polarforskere i 1909 sendes på ekspedition til Sydpolen – ikke helt ulig ekspedition tolvs opdagelsesrejse i Område X i ”Udslettelse”.

I Danmark har det lille forlag Laboratoriet for Æstetik og Økologi også udgivet en række eksperimenterende skrifter med rod i intersektionel feminisme og økokritik, blandt andet Juliana Spahr og Joshua Clovers ”Kønnets afskaffelse og økoton krig” (2016), Donna Haraways ”At lege med snorefigurer med ledsagende arter: At blive i besværet” (2017) og Astrida Neimanis ”Hydrofeminisme: Eller, om at blive en krop af vand” (2018).

Flere danske forfattere har i slutningen af 2010’erne udgivet det, man kan kalde for spekulativ fiktion med en stærk understrøm af økologisk krisebevidsthed: Theis Ørntofts ”Solar” (2018), Olga Ravns ”De ansatte” (2018), Jonas Eikas ”Under Solen”. Derudover har Andreas Eckhardt-Læssøes digtsamling ”Det skal nok gå” (2018), der blandt andet beskriver træers indbyrdes kommunikation, et slægtskab med idéen hos VanderMeer om økosystemernes eget sprog og egen avancerede logik.

I et historisk perspektiv kan man trække forbindelser mellem det ”mærkelige” eller uforståelige i Jeff VanderMeers forfatterskab og forfattere, der associeres med den oprindelige bølge af ”Weird Literature”. For eksempel så forskellige, men dog forenet i deres mørke fantasifuldhed, forfattere som Edgar Allan Poe, E.T.A Hoffmann, Franz Kafka, H.P. Lovecraft, Bruno Schulz, Jorge Luis Borges og Shirley Jackson, hvoraf flere også indgår i antologien ”The Weird: A Compendium of Strange and Dark Stories.”

Relaterede forfattere