”Hun drak også da jeg var lille, gik og smådrak hele dagen, og på alle billederne fra dengang har hun en øl i hånden (...) Men hun var sjældent fuld (...) Nu kigger hun med et sløret, blævrende blik, mens jeg taler, og jeg tænker på, om hun måske er kommet på piller.”
”Vor tids helt”, s. 42.
Der er tale om en jeg-fortælling i tre kapitler, som skildrer en ung mands rejse fra en hård opvækst i provinsen til samfundets bund i København. Også her er der tale om en form for antihelt-fortælling om en ung mand, som for alt i verden vil væk fra en stillestående provinsby, men som synes at bære sin opvækst med sig. I forgrunden ses forfatterens fortællende alter ego Jacob. Han er vokset op i en familie med tiltagende misbrugsproblemer, har også været forbi en plejefamilie på vejen og har som ung voksen problemer med at finde sin vej blandt korte kærlighedsforhold og midlertidlige boliger, aktivering på en småkagefabrik og undervisning i spansk, drukture og alle slags stoffer: ”Spejlbilledet af mig selv på Torvets Pizza efter et enkelt fix hvid heroin: hvid i hovedet, helt rød under øjnene, som om alt blodet fra mit ansigt har samlet sig der.” (s. 19).
Jacob Skyggebjerg
Jacob Skyggebjerg debuterede i 2013 med romanen ”Vor tids helt” om en ung mands rejse fra en hård opvækst i en jysk provinsby til en turbulent tilværelse i hovedstaden. Romanen er delvis selvbiogra...
Læs hele forfatterportrættet
