A. Silvestri

Genrer og tematikker

A. Silvestri skriver især dystre noveller og romaner, hvor karaktererne viser deres mørkeste sider, og ofte bevæger bøgerne sig inden for fantastikkens undergenrer horror, science fiction, gys og weird fiction. Selv siger han: ”Jeg er vild med det fantastiske og søgende, at form er væsentlig i forhold til tekstens univers og med at det meget virkelige bliver sat sammen med det eksperimenterende, det spekulative og det ødelagte. Jeg går ofte på ekspeditioner, som jeg kalder det, hvor jeg fortæller historier indenfor meget klare rammer, som f.eks. den gotiske tradition, weird fiction, erotik eller systemdigtning.” [1]Anna MøllerInterview med forfatteren. Forfatterweb2023-08-15.

Fantastik – eller fantastiske historier – er et begreb, der ligner fantasy meget, men modsat fantasy leger fantastik med tvivl og overlappet mellem realisme og fantasi. Overnaturlige fænomener optræder på linje med realistiske elementer, og både læseren og bogens karakterer kan blive i tvivl om, hvad der egentlig sker. For måske er det hele bare en drøm eller et produkt af en livlig fantasi?

Andre romaner har tråde fra klassiske genrer. En roman som ”Für Elise” (2022) har i både sprog og struktur træk fra dannelsesromanen, hvor fortælletempoet er langsommere og mere dvælende i beskrivelser end f.eks. horrorgenren, og tematisk hænger den sammen med romanerne ”Vardekød” (2021) og ”Slør” (2018). Alle tre tematiserer ensomhed fra forskellige vinkler, men de er samtidig forskellige i tone. Også novellen ”Brune Bamse”, der i første omgang blev udgivet i fem dele på den nu lukkede platform digte.dk og siden udgivet i debuten ”Køtere dør om vinteren”, har forbindelse til en anden af A. Silvestris bøger, nemlig billedromanen ”King” (2018). Hundenavnet og dele af handlingen er en videreudvikling af universet fra ”Brune Bamse”, hvor hunden King redder drengen Thomas fra helvede.

Seksualitet og psykens faldgruber er ligeledes store emner i A. Silvestris litteratur, der som oftest har glimt af lakonisk humor, højt spændingsniveau og en hel del blod – og andre kropsvæsker.

Beslægtede forfatterskaber

En af de mest læste forfattere herhjemme er Dennis Jürgensen, der især er kendt for science fiction-zombieromanen ”Kadavermarch” (1991). Også A. Silvestris første roman ”Pandaemonium” (2011) er en zombiegyser, og selv har forfatteren kaldt den for en B-film i bogform. Det er imidlertid ikke så enkelt at placere A. Silvestri i en bås med andre forfattere, da hans genreeksperimenter lander i forskellige lejre.

En af A. Silvestris inspirationskilder er den amerikanske science fiction-forfatter Ursula K. Le Guin, der bl.a. har fået genudgivet klassikeren ”Mørkets venstre hånd” i 2023, og i 2020’erne er der generelt begyndt at udkomme flere bøger, der ikke udelukkende behandler en realistisk enstrenget samtid. Begrebet multivers, dvs. den hypotetiske mulighed for adskillige sammenfaldende universer, som den amerikanske filosof og psykolog William James skabte i 1895, er et centralt begreb i mange af de bøger, der også kaldes spekulativ fiktion. Med andre ord fiktion, der ligner – men afviger fra – vores virkelighed.

Det er bl.a. Olga Ravns anmelderroste science fiction-roman ”De ansatte” (2018), der har været med til at åbne en mere elitær læserskares øjne for genrer, der tidligere er blevet set ned på. Samme effekt har udgivelserne af ældre litteratur fra mikroforlag som Forlaget Sidste Århundrede og Escho, der bl.a. har udgivet bøger som samarbejdet ”Menneskekød: Grotesker 1910-1920” med tekster af afdøde forfattere som Laurids Skands og Astrid Ehrencron-Kidde. Selvom novellerne i den bog er over hundrede år gamle, har de grænsesøgende elementer som kannibalisme, euforiserende stoffer, sindssyge, sadisme og hallucinationer, og fælles er en interesse for det aparte og det, der ikke passer ind i menneskets almindelige hverdagseksistens.

Romanen ”Dæmoner” (2013) af den danske forfatter Carina Evytt har ligeledes samme tematik som A. Silvestris ”Vardekød” i beskrivelsen af den latente ondskab, der lurer i en dansk provinsby, og i ”Jack the Rippers lærling” (2011) bruger Carina Evytt – som også A. Silvestri gør – elementer fra horrorverden for at tematisere bl.a. psykisk sygdom.

Relaterede forfattere