
A.A. Milne
- Redaktionenjuli 2023
- Karina Søby Madsencand.mag., 2009
Intro
Grisling, Tigerdyr, Æsel, Ninka Ninus, Ugle, Kængu og Kængubarnet hedder de pudsige karakterer i eventyret om bjørnen Peter Plys og hans venner fra Hundrede Meter Skoven. Dyrene har hver deres særegne karakteristika, for eksempel elsker Peter Plys honning, han er en lille smule kluntet men har hovedet fuldt af livsvisdom.
De herlige historier er skabt af den engelske forfatter A.A. Milne og illustrationerne af E.H. Shepard. Et gennemgående tema i fortællingerne er venskab. Indimellem bliver venskabet udfordret af dyrenes forskellighed, men det viser sig altid, at diversiteten er en styrke. På den måde er Peter Plys-historierne fulde af opbyggelighed – som da Ninka Ninus lægger en strategi for, hvordan han skal få jaget de nyankomne dyr, Kængu og Kængubarnet, ud af skoven, men undervejs bliver så glad for Kængubarnet, at han glemmer alt om sine planer.
Baggrund
Alan Alexander Milne blev født den 18. januar 1882 i Hampstead, London, som den yngste af tre sønner. Moderen hed Sarah Maria Heginbotham, og faderen John Vine Milne var direktør på privatskolen Henley House, hvor A.A. Milne tilbragte sine første skoleår. Som elleveårig kom han på Westminster School og begyndte at skrive små vers til skolebladet. Herefter læste han matematik på Trinity College, Cambridge, og samtidig med studierne var han redaktør på studenterbladet. Da han afsluttede sin uddannelse i 1903, flyttede han til London og begyndte straks at bombardere forlag og magasiner med historier, essays og vers. Den første tekst, han fik offentliggjort, kom i Vanity Fair, men især fik han succes med at få bragt historier i det humoristiske magasin Punch, og fra 1906 arbejdede han som assisterende redaktør for netop dette blad.
”Åh Plysbjørn, sagde Jakob, hvor jeg dog elsker dig!
Det gør jeg også, sagde Plys.”
1913 blev A.A. Milne gift med Dorothy de Selincourt. I 1914 udbrød 1. Verdenskrig, og selv om Milne opfattede sig selv som pacifist, indgik han som signalofficer i hæren. I foråret 1916 blev han sendt til Frankrig og senere blev han leder af signalkompagniet ved Fort Southwick, indtil han forlod hæren i februar 1919. Året efter krigens afslutning fik Milne sønnen Christopher Robin Milne.

Født
18. januar 1882 i Hampstead, London.
Død
13. januar 1956.
Uddannelse
En universitetsgrad i matematik fra Trinity College, Cambridge, 1903.
Debut
Lovers in London, 1905.
Litteraturpriser
Ingen.
Sidste udgivelse
Riordan, Jane: Der var engang en bjørn : historier fra inden det hele begyndte. Gyldendal, 2022. (Once there was a bear, 2021). Oversat af Nanna Gyldenkærne.
Dansk forlag
Gyldendal.
Efter karrieren i hæren, stoppede Milne på magasinet Punch og koncentrerede sig om at skrive teaterstykker. I 1923 fik han udgivet sit første børnedigt i Vanity Fair, og året efter publicerede han en bog med børnedigte med titlen “When We Were Very Young” med tegninger af Ernest Shepard. Bogen indeholder et digt om en bamse-bjørn. I 1925 kom Peter Plys officielt til verden med en godnathistorie i Evening News om en drengs eventyr med sit tøjdyr Winnie the Pooh – eller på dansk Peter Plys. Winnie the Pooh var navnet på en bamse tilhørende Milnes søn Christopher Robin, som desuden er navnet på drengen i historierne om Winnie the Pooh – på dansk hedder drengen dog Jakob.
Godnathistorien kom til at udgøre første kapitel i Milnes næste bog med titlen “Winnie-the-Pooh” fra 1926. Den blev fulgt af digtbogen “Now We Are Six” i 1927 og “The House at Pooh Corner” fra 1928. Herefter stoppede Milne med at skrive Peter Plys-historier, men fortsatte som dramatiker og romanforfatter. Det er dog fortællingerne om Peter Plys, han er kendt for – formentlig fordi de er skrevet, så både børn og voksne kan blive beriget af dem.
I 1952 fik Milne foretaget en operation i hjernen og blev delvist invalid. I 1956 døde han efter lang tids sygdom. Men selv om A.A. Milne altså for længst er død, så lever Peter Plys videre. Flere forfattere har skrevet historier om Jakob, Peter Plys og alle de andre sjove og sære dyr i Hundrede Meter Skoven. I 1966 købte Disney-koncernen rettighederne til både Milnes fortællinger og til Shepards tegninger. Den første tegnefilm om Plys og hans venner, “The Many Adventures of Winnie the Pooh”, havde premiere i 1977.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Peter Plys
Den første bog om den “dumme, gamle bjørn” Peter Plys er “Winnie the Pooh” fra 1926 (“Peter Plys”, 1930). Bogen består af ti kapitler, der fungerer som ti selvstændige historier. I historierne møde...
Læs mere om bogen - Peter Plys og hans venner
I “The House at Pooh Corner” fra 1928 (“Peter Plys og hans venner”, 1931) kommer endnu en tilflytter til Hundrede Meter Skoven, nemlig Tigerdyret. Det dukker første gang op i andet kapitel “I hvilk...
Læs mere om bogen
“Hvorhen de end går, og hvad der end hænder dem undervejs, så vil den lille dreng og hans bjørn altid lege på det fortryllede sted, der ligger langt inde bag skoven.” Sådan ender bogen “Peter Plys og hans venner”. Det er selvfølgelig Jakob og Peter Plys, der er tale om, og med dette fantastiske udsagn forsøger forfatteren A.A. Milne at fastholde og forlænge barndommens glæder ind i voksenlivet.
En anden samtidig forfatter, som inkorporerede denne værgen mod at blive voksen i sine værker, er forfatteren J.M. Barrie. I 1902 skabte han figuren Peter Pan, der bor på Ønskeøen sammen med Klokkeblomst og De glemte Drenge, og som har et motto om aldrig at blive voksen.
“Vinden i Piletræerne”, der er skrevet af den engelske forfatter Kenneth Grahane i 1908, er ligesom bøgerne om Peter Plys illustreret af Ernest H. Shepard. Begge bøger er befolkede af dyrekarakterer, som lever i fantasifulde universer. Og for at det ikke skal være løgn, så dramatiserede A.A. Milne “Vinden i Piletræerne” i 1929.
Bøgerne om Peter Plys kan desuden sammenlignes med Lewis Carrolls værk “Alice i eventyrland”, der udkom i 1865. I begge bøger er det et barn – henholdsvis Jakob og Alice – som befinder sig i et eventyrligt land befolket af snakkende dyr. Begge fortællinger er desuden skrevet, så de henvender sig til både børn og voksne – sidstnævnte ved at den inddrager en masse satire om samtidens politikere og andre fremtrædende mænd i samfundet.
Blandt nordiske forfattere er det mest oplagt at sammenligne Milne med Astrid Lindgren. Også Lindgren har skrevet børnebøger om børns flugt fra virkeligheden, men her har flugten ofte en barsk årsag. Eksempelvis i “Mio, min Mio” og “Brødrene Løvehjerte”, hvor flugten er til fjerne, nærmest fortidige fantasiuniverser.
Bibliografi
Værker af A.A. Milne
Alan Alexander Milne
1905. Roman
Alan Alexander Milne
1918. Skuespil
Alan Alexander Milne
1919. Skuespil
Alan Alexander Milne
1920. Skuespil
Alan Alexander Milne
1920. Skuespil
Alan Alexander Milne
1920. Skuespil
Alan Alexander Milne
1920. Skuespil
Alan Alexander Milne
1922. Skuespil
Alan Alexander Milne
1922

Alan Alexander Milne
1923. (The Red House Mystery. 1922). Krimi
Alan Alexander Milne
1923. Skuespil
Alan Alexander Milne
1923. Skuespil
Alan Alexander Milne
1923
Alan Alexander Milne
1924. Skuespil
Alan Alexander Milne
1924. Skuespil
Alan Alexander Milne
1924. Skuespil
Alan Alexander Milne
1925. Børnebog
Alan Alexander Milne
1926. Skuespil
Alan Alexander Milne
1926. Skuespil
Alan Alexander Milne
1927. Skuespil
Alan Alexander Milne
1928. Skuespil
Alan Alexander Milne
1929. Skuespil
Alan Alexander Milne
1930. Skuespil
Alan Alexander Milne
1931. (The House at Pooh Corner. 1928). Børnebog
Alan Alexander Milne
1931. Roman
Alan Alexander Milne
1933. Skuespil
Alan Alexander Milne
1933. Roman
Alan Alexander Milne
1934. Ikke-fiktion
Alan Alexander Milne
1937. Skuespil
Alan Alexander Milne
1938. Skuespil
Alan Alexander Milne
1939. Selvbiografi
Alan Alexander Milne
1939. Skuespil
Alan Alexander Milne
1940. Ikke-fiktion
Alan Alexander Milne
1948
Alan Alexander Milne
1951. Skuespil
Alan Alexander Milne
1953. (The Secret and Other Stories. 1929). Noveller
Alan Alexander Milne
1967. Samlet udgave af Peter Plys og Peter Plys og hans venner
Alan Alexander Milne
1967. (Prince Rabbit and The Princes Who Could Not Laugh. 1966). Børnebog
Alan Alexander Milne
1970. (Now We Are Six and When We Were Very Young. 1924). Digte
Alan Alexander Milne
1971. Udvalg af Peter Plys og Peter Plys og hans venner
Alan Alexander Milne
2003
Øvrige bøger med Peter Plys – i udvalg
Carlsen, 2020. (5-minute Winnie the Pooh stories, 2017). Oversat af Elisabeth Kiertzner.
Jane Riordan
Gyldendal, 2022. (Once there was a bear, 2021). Oversat af Nanna Gyldenkærne.
Disney-film om Peter Plys
John og Wolfgang Reitherman Lounsbery
1977
Karl Geurs
1997
Mitchell Kriegman
2001
Francis Glebas
2003
Saul og Elliot M. Bour Blinkoff
2004
Frank Nissen
2005
Om forfatterskabet
Bøger
Her kan man læse om Peter Plys, finde billeder af alle karaktererne og læse nyheder om Plys og hans venner.