A.A. Milne

Genrer

A.A. Milne har skrevet værker inden for de fleste litterære genrer: Romaner, skuespil, børnebøger, eventyr, digte, essays, you name it! Blandt andre børnebøger end Peter Plys-værkerne, der er oversat til dansk, kan nævnes den dobbelte eventyrbog “Prins kanin og Prinsessen som ikke kunne le”. Begge historier gør med et glimt i øjet grin med de mere traditionelle prinse- og prinsesseeventyr og med regenter i det hele taget.

I eventyret om “Prins kanin” kan en konge og dronning ikke få børn, og derfor udskriver kongen en konkurrence, hvor den, der løber af med sejren, skal arve tronen. På dagen for konkurrencen står ni unge adelsmænd og en kanin klar til at deltage i konkurrencen, og selv om landets statsminister prøver at jage kaninen bort, så insisterer den på at deltage. Hvem der løber af med sejren skal ikke røbes her, men til gengæld kan følgende herlige citat, der gør dejligt grin med kongen, afsløres: “– På en måde, sagde kongen til dronningen samme aften, er en god forstand slet ikke uden værdi for en konge. – Er den ikke? spurgte dronningen. – Nej, svarede kongen overlegent. Det har jeg lagt mærke til.” Eller dette citat, hvor Kongen siger: “min idé er, at den unge Calomel i forvejen i al hemmelighed skal have svaret at vide, så han kan vinde konkurrencen. – Er det retfærdigt? spurgte dronningen tvivlende. – Ja selvfølgelig, svarede kongen. Ellers ville jeg ikke have foreslået det.”

Tematikker

Det, der først og fremmest kendetegner historierne om Peter Plys og alle hans venner i Hundrede Meter Skoven, er opbyggelighed. Hovedpersonen Peter Plys er ganske vist meget optaget af at fylde sin mave med honning, men når bare den er fuld, så kan han tænke på sine venner, og på om de nu også har det godt. Da dyrene har glemt Æslets fødselsdag i historien “I hvilket Æselet holder fødselsdag og får to gaver”, sætter Peter Plys og Grislingen ind med en redningsplan – men først skal Peter Plys’ mave dog fyldes. I en anden historie “I hvilket et hus bliver bygget på Plys’ Plads for Æselet”, hvor det regner og er koldt i Hundrede Meter Skoven, snakker Peter Plys og Grislingen om, hvor synd det er for Æslet, at han ikke har et hus, når nu alle de andre har et. Derfor bygger de et hus til ham af en bunke brædder, de finder. Også historien om, da Kængu kommer til skoven med sit barn i kapitlet “I hvilket Kængu og Kængubarnet kommer til skoven, og Grislingen får et bad”, er opbyggelig. Ganske vist er Ninka Ninus yderst skeptisk, da de to ankommer, og Ninus er mere end opsat på at skræmme de to væk. Men da Ninus, Plys og alle de andre i skoven lærer de to nyankomne at kende, bliver de glade for dem. Historien handler om fordomme, og at de bliver nedbrudt, når man lærer hinanden at kende

En sidste opbyggelig historie, der skal fremhæves her, er kapitlet “I hvilket Tigerdyret skal gøres mindre omkringfarende”. Her vil Ninka Ninus skræmme Tigerdyret for at gøre ham lidt mindre flyvsk og voldsom, men historien ender med, at Ninus får brug for Tigerdyret, som det er, og på den måde fremhæver historien, at alle har hver deres kvaliteter, og at vi er gode nok, som vi er.

Et væsentligt karaktertræk ved Peter Plys er, at han altid er i godt humør – bortset fra i fortællingen “Peter Plys går på besøg og kommer i knibe”, hvor han har spist for meget honning og sidder fast i en dør. Peter Plys må derfor på slankekur, og det er han ikke meget for. Dyrene er desuden – måske med undtagelse af Æselet, der er noget tungsindig og aldrig tror på, at noget kan lykkes – rigtig gode til at finde løsninger, når de er i vanskelige situationer. Ja, de er nærmest, hvad man med et moderne ord kan betegne som innovative. Som da Grislingen er ved at drukne, fordi hans hjem er oversvømmet, og han får sendt en flaskepost ud af vinduet med et råb om hjælp. Eller da han faktisk, selv om han er en ængstelig lille gris, får reddet både uglen og Peter Plys i historien “I hvilket Grislingen udfører en stor og tapper handling”.

Fra midten af 1980’erne og frem til slutningen af forrige århundrede var det populært at anskue Peter Plys ud fra en filosofisk og psykologisk vinkel. Det var den amerikanske forfatter Benjamin Hoff, der startede trenden med bogen “Peter Plys og hans Tao” fra 1982, som lå på New York Times bestsellerliste i intet mindre end 49 uger. Bogen introducerer den kinesiske naturfilosofi Taoismen igennem nogle af A.A. Milnes historier.

I John Tyerman Williams værk “Peter Plys og filosofferne” fra 1996 argumenteres der for, at hele den vestlige verdens filosofi fra de antikke græske filosoffer til de moderne eksistentialister blot er en optakt til filosofien i Peter Plys. På den måde har der i en lang periode været en tendens til at læse snart sagt hvad som helst ud af de finurlige fortællinger om Peter Plys og alle hans venner.

Beslægtede forfatterskaber