”Omsider var der en meget lille og meget bedrøvet Ninus, som hørte ham, og den meget lille og meget bedrøvede Ninus løb efter lyden gennem tågen, og lyden viste sig pludselig at være Tigerdyret.”
A.A. Milne: “Den meget store bog om Peter Plys”, s. 434.
Tigerdyret har krudt i røven og er lidt af en spasmager og pralhals. I 4. kapitel “Hvori man ser, at tigerdyr ikke kan klatre i træer” er han ikke bleg for at sige til Kængubarnet, at han kan alt – klatre i træer, svømme og flyve, bare for at nævne nogle af sine evner.
Når det kommer til stykket, viser det sig dog, at han ikke er helt så dygtig og modig, som han giver udtryk for, og de øvrige dyr i skoven må hjælpe ham.
En særlig herlig historie om Tigerdyret er 7. kapitels “I hvilket Tigerdyret skal gøres mindre omkringfarende”. I historien foreslår Ninka Ninus, at han, Grislingen og Peter Plys skal sætte Tigerdyret lidt på plads, så det bliver mindre omkringfarende. Planen er, at de skal tage Tigerdyret med på tur, og så skal de gemme sig for ham og lade ham blive væk i skoven. Men selvfølgelig går intet efter planen. Godt nok gemmer de sig for Tigerdyret, men det ender med, at det er ham, der må redde Ninka Ninus, som til gengæld finder ud af, at hun kan lide Tigerdyret lige præcis, som han er.
A.A. Milne
Grisling, Tigerdyr, Æsel, Ninka Ninus, Ugle, Kængu og Kængubarnet hedder de pudsige karakterer i eventyret om bjørnen Peter Plys og hans venner fra Hundrede Meter Skoven. Dyrene har hver deres sære...
Læs hele forfatterportrættet
