BetaDette er en beta-version, som stadig er under udvikling.
Portrætfoto af Amanda Gorman
Foto: Kelia Anne
*Seneste udgivelse

Amanda Gorman

Senest opdateret
  • Redaktionen
    2022
Hovedforfatter
  • Martine Stock
    journalist, maj 2021

Intro

Amanda Gorman blev et kendt ansigt, da hun reciterede sit politiske digt ”Bjerget vi bestiger” ved Joe Bidens præsidentindsættelse i januar 2021. Hendes fremførelse var så selvsikker og indlevende, at flere mente, hun ligefrem stjal showet. Den kun 23 årige digter er selv dybt politisk engageret og planlægger at stille op som præsidentkandidat, så snart hun kan. Indtil da vil hun fortsætte sit politiske arbejde og med at skrive, og til efteråret udkommer hendes første digtsamling og børnebog.

Baggrund

Amanda Gorman (f. 1998) er født og opvokset i den amerikanske millionby Los Angeles sammen med sin storebror, tvillingesøster og mor. Gorman udviklede tidligt en interesse for poesi, og som 16-årig tiltrak hendes retoriske og lyriske evner sig omverdenens opmærksomhed, da hun vandt den prestigefyldte, amerikanske poesikonkurrence The Youth Laureate of Los Angeles i 2014. I 2017, samtidig med at hun læste sociologi på Harvard University, vandt hun også den nationale udgave af konkurrencen. Gorman blev for alvor et kendt ansigt, da hun blev inviteret til at læse et digt op ved Joe Bidens præsidentindsættelse i januar 2021. Iført solgul jakke og rødt pandebånd leverede hun en oplæsning, der generelt høstede ros. Hendes indlevende og selvsikre fremførelse, som blev transmitteret til mange millioner mennesker verden rundt, er ikke mindre imponerende af, at Gorman – ligesom Joe Biden – har kæmpet med talevanskeligheder siden barndommen. For Gorman har det især været svært at udtale ’r’. ”Det var først, da jeg var omkring 20 år, at jeg kunne udtale det rigtigt, hvilket betød, at jeg ikke kunne sige ord som poesi eller endda Gorman, som er mit efternavn. Jeg var nødt til virkelig at arbejde på det og øve mig for at nå dertil, hvor jeg er i dag,” har Gorman fortalt [1]Katie Kindelan22-year-old poet Amanda Gorman on her inauguration invite: I w…ABC News, 2021-01-21.. Gorman er særligt stolt af, hvordan hun leverede ordet ’rise’ (’rejse sig’) i sit digt: ”Det var et fantastisk øjeblik for mig, for hvis jeg havde skrevet dette digt for tre år siden, ville jeg ikke have været i stand til at sige det (…) Så det var mig, der rejste mig samtidig med landet.” [1]Katie Kindelan22-year-old poet Amanda Gorman on her inauguration invite: I w…ABC News, 2021-01-21.. Digtet ”Bjerget vi bestiger” skrev hun færdigt umiddelbart efter optøjerne den 6. januar 2021, hvor den amerikanske kongres blev stormet. I digtet skriver hun om hændelsen: ”Vi har bevidnet en kraft, der foretrækker/ fædrelandets forlis frem for fællesskabets paradis,/ En kraft, der vil ødelægge landet for at/ forhale demokratiet./ Og det lykkedes næsten./ Men selvom demokratiet kan forhales,/ Kan det aldrig overvindes.” (s. 20). Gorman ønsker, at flere unge udtrykker sig kreativt, og i 2016 stiftede hun nonprofitorganisationen One Pen One Page, der afholder skriveprogrammer for unge. Ambitionen er at bidrage til at afhjælpe ulighed i det amerikanske samfund gennem uddannelse. Derudover er hun ungdomsdelegeret i FN og har efter sigende planer om at stille op som præsidentkandidat, så snart hun kan.

Portrætfoto af Amanda Gorman
Foto: Kelia Anne
  • Født

    7. marts 1998.

  • Uddannelse

    Sociologi, Harvard University, 2020.

  • Debut

    The One for Whom Food Is Not Enough, 2015.

  • Litteraturpriser

    The Youth Laureate of Los Angeles, 2016. The National Youth Laureate, 2017.

  • Seneste udgivelse

    Forandring synger - en sang til børn. Carlsen, 2022. (Change sings, 2021). Oversætter: Nabiha Bensouda. Illustreret af Loren Long.

  • Inspiration

    Maya Angelou, Toni Morrison.

”Som dagen kommer, træder vi ud af

mørket,

Flammende og frygtløse.

Daggryet blomstrer, når vi sætter det fri,

For der er altid lys,

Hvis vi er modige nok til at se det,

Hvis vi er modige nok til at være det.”

”Bjerget vi bestiger”, s. 29.

Blokeret indhold

Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.

Vælg "Tillad alle"

Videoklip: Blå bog** **Født**: 7. marts 1998. **Uddannelse**: Sociologi, Harvard University, 2020. **Debut:** The One for Whom Food Is Not Enough, 2015. **Litteraturpriser**: The Youth Laureate of Los Angeles, 2016. The National Youth Laureate, 2017. **Seneste udgivelse**: Forandring synger - en sang til børn. Carlsen, 2022. (Change sings, 2021). Oversætter: Nabiha Bensouda. Illustreret af Loren Long. Inspiration:** Maya Angelou, Toni Morrison. Amanda Gorman reciterer digtet ”Bjerget vi bestiger” ved Joe Bidens præsidentindsættelse i januar 2021.

Udvalgte bøger

Genrer og tematikker

Amanda Gormans ”Bjerget vi bestiger” er et digt, der er skrevet til en bestemt lejlighed – nemlig Joe Bidens præsidentindsættelse – og på sin vis kan man godt kalde det et lejlighedsdigt, fordi det er knyttet op på en bestemt – og meget historisk – begivenhed. Digtet bevæger sig inden for spoken word-genren, som er en kunstart, hvor rytme er meget vigtigt. En anden forskel på en almindelig digtoplæsning og en spoken word-oplæsning er det performative element. Det ses for eksempel, når Gorman gestikulerer med sine hænder, mens hun læser op, og med sin stemmeføring betoner nogle ord mere end andre for at skabe rytme og hastighed i digtet. Det er med til at opbygge en bestemt stemning og formidling af indholdet. Derudover ligger spoken word-genren tættere på det talte sprog end prosa og klassisk lyrik. Nogle kritikere hævder, at ”Bjerget vi bestiger” ikke har store poetiske kvaliteter, men at det som retorisk tale fungerer godt. Gormans digt kan på sin vis godt kaldes en blanding mellem poesi og retorik – eller for ’retorisk poesi’. Når Gormans digt også kaldes for retorik, skyldes det i høj grad dets politiske indhold. I digtet adresserer Gorman det politiske miljø i USA, og hvad hun opfatter som voksende polarisering, racisme og vold. Hendes budskab om at ’hele kløfterne’ og ’samle USA’ læner sig derudover meget op ad Joe Bidens politiske budskaber. Det er optimistiske budskaber, der handler om fremtiden og om at stå sammen. Ifølge retorikprofessor Lisa Storm Villadsen er der også en direkte reference i Gormans digt til den tale, som Joe Biden holdt samme dag, når hun i sit digt siger ”but that doesn’t mean we are striving to form a union that is perfect”. Det taler ind i Bidens tale om ”a more perfect union” [2]Anne Bech-DanielsenHer er forklaringen: Derfor virkede Amanda Gormans digtPolitiken, 2021-01-31..

Beslægtede forfatterskaber

Amanda Gorman har ved flere lejligheder udtrykt, at hun er inspireret af den afroamerikanske forfatter og aktivist Maya Angelou. Angelou har, udover også at have reciteret et digt ved en præsidentindsættelse (Bill Clintons i 1993), det til fælles med Gorman, at de begge har haft talevanskeligheder og er optaget af samfundet og det politiske miljø i USA – især sorte amerikaneres vilkår. I Angelous erindringsbog ”Jeg ved hvorfor fuglen synger i sit bur” (1969) skriver hun om at vokse op i Sydstaterne i 1930’ernes USA, der er præget af et stærkt raceopdelt miljø, og hvor sorte blev udsat for had og hån af omverdenen. Gorman har desuden sagt i et interview med den amerikanske tv-journalist Oprah Winfrey, at hun i sit sidste år på college dagligt læste Angelous digt, ”On the Pulse of Morning”, efter sigende for at finde indre ro. Et andet litterært spejlbillede er den amerikanske forfatter Toni Morrison. Især hendes roman ”Blå, blå øjne” (1970) var en øjenåbner for Gorman, der indtil da primært havde skrevet noveller med hvide karakterer i: ”Da jeg læste den bog (”Blå, blå øjne”, red.), ændrede det min opfattelse af, hvad jeg troede, at litteraturen var og kunne være, og fra det øjeblik blev mine karakterer meget mørkere, de blev meget mere som mig, og jeg følte mig befriet ved at skrive historier om mit folk og mit fællesskab,” har Gorman sagt i interviewet med Oprah Winfrey (Elise Brisco: Amanda Gorman tells Oprah about her connection to Maya Angelou: ’It was an amazing discovery’. USA Today, 2021-03-26. Egen oversættelse). Flere påpeger desuden en lighed til Martin Luther Kings berømte og historiske tale ”I Have A Dream”, som han holdt ved borgerrettighedsmarchen ”March on Washington for Jobs and Freedom” i 1963. Selvom Kings tale var mere politisk end Gormans, er der sammenfald i både indhold og fremførelse. Lektor i retorik Lisa Storm Villadsen fremhæver en reference til Barack Obama – eksemplificeret i den tale, som Obama holdt ved det demokratiske konvent i 2004, hvor han omtalte sig selv som ”a skinny kid with a funny name”. I ”Bjerget vi bestiger” omtaler Gorman sig selv som ”a skinny black girl descended from slaves” [2]Anne Bech-DanielsenHer er forklaringen: Derfor virkede Amanda Gormans digtPolitiken, 2021-01-31..

Relaterede forfattere

Bibliografi

Digte

The One for Whom Food Is Not Enough. Urban Word
The One for Whom Food Is Not Enough. Urban Word

Amanda Gorman

2015

Bjerget vi bestiger
Bjerget vi bestiger

Amanda Gorman

Carlsen Puls, 2021. (The Hill We Climb, 2021). Oversætter: Naiha Khiljee.

Børnebog

Forandring synger - en sang til børn
Forandring synger - en sang til børn

Amanda Gorman

Carlsen, 2022. (Change sings, 2021). Oversætter: Nabiha Bensouda. Illustreret af Loren Long.

Om forfatterskabet

Artikler

Meet Amanda Gorman: The History-Making Poet the World is Still T…

Meghan Jones

Readers Digest, 2021-02-08.

I litterær form mister Gormans verdenshistoriske digt sin kraft og…

Mette Høeg

Berlingske, 2021-04-09.

Web

Amanda Gorman

Poetry Foundation

Kilder citeret i portrættet

[1]

22-year-old poet Amanda Gorman on her inauguration invite: I w…

Katie Kindelan

ABC News, 2021-01-21.

[2]

Her er forklaringen: Derfor virkede Amanda Gormans digt

Anne Bech-Danielsen

Politiken, 2021-01-31.

[3]

Amanda Gorman tells Oprah about her connection to Maya Angelou: …

Elise Brisco

USA Today, 2021-03-26.

[4]

TheAmandaGorman.com

Amanda Gormans officielle hjemmeside med information om nye udgivelser.