Andrew Taylor

Genrer og tematikker

Andrew Taylor har et reflekteret forhold til sit valg af genre: "Jeg tror dels folk læser krimier for at få bekræftelse. I krimier, selv den slags jeg skriver, som bevæger sig i gråzoner, er der en løsning af en art. Krimifiktion tilbyder per definition at forvandle livets rodede kaos til et mønster.” [1]Katie JarvisAndrew Taylor: Crime NovelistCotswold Life, 2010-01-31.. Hermed ikke sagt, at Taylors karakterer kan sættes ind i en skematisk opdeling af godt og ondt. Han skriver med en særlig sensibilitet, der nuanceret indfanger personernes følelsesliv ved hjælp af diskrete hentydninger.

Han er tro mod sine historiske kilder, som først og fremmest tæller almindelige menneskers dagbøger, journaler og andre dokumenter fra den tid, han beskæftiger sig med. Hans research er ifølge ham selv ikke styret af nogen særlig metode eller orden, men han forsøger så vidt muligt at skaffe sig førstehåndskilder: ”Jeg vil helst lytte til de dødes individuelle stemmer” [2]Andrew Taylor answers your questionsKiller Reads, 2013-07-18.. På den måde kan han indsamle ikke blot viden om en særlig periodes udvendige miljø, men også få et indblik i tidens sprog, moral og mentalitet. Konkret betyder det, at han kopierer datidens diskretion omkring visse emner, som for eksempel sex, ind i sine romaners univers, for at være tro mod kilden og tiden.

Historiske dramaer er udgangspunktet for flere af Andrew Taylors romaner. Gennem kriminalgåderne får han fortalt flere kapitler i Englands både politiske og kulturelle historie. Han konfronterer det engelske samfund med dets blodige og moralsk anløbne fortid – og det er ikke milde eller nemme emner. Taylor behandler både Storbritanniens fortid som amerikansk kolonimagt, deltagelsen i krige og det britiske klassesamfunds menneskelige omkostninger.

Beslægtede forfatterskaber

Andrew Taylors krimier falder i forlængelse af den klassiske britiske detektivroman, som for alvor blev defineret af Sir Arthur Conan Doyle og hans fortællinger om Sherlock Holmes. I Taylors historiske krimier er forbrydernes motiver sjældent udtryk for tilfældigheder eller en koldblodig psykopats irrationelle handling; der ligger altid komplicerede og udspekulerede overvejelser bag. Derfor handler det heller ikke så meget om hvem der gjorde det, som hvorfor de gjorde det. En lang række af uudgrundelige hændelser leder hen til en løsning, som ofte først udfoldes helt til sidst. Denne rationelle udredning deler Taylor med Conan Doyle.

Det danske makkerpar Christian Dorph og Simon Pasternak dyrker som Taylor den velresearchede historiske krimi. Dorph og Pasternaks research kommer til udtryk i indtil videre tre romaner, som rummer detaljerige miljøskildringer af det danske samfund fra 1975 og frem. Deres fortællinger er dermed ligeså meget et stykke danmarkshistorie som kriminallitteratur. For Taylor er fokus hans hjemland, England, og den historiske spændvidde er noget større. Den strækker sig fra Den Amerikanske Uafhængighedskrig i slutningen af 1700-tallet og frem til vores tid, men de nøjagtige og virkelighedstro miljøbeskrivelser, samt en balancegang, der vægter de historiske forhold ligeså højt som kriminalgåden, kan sammenlignes med Dorph og Pasternaks metode og stil.

Relaterede forfattere