Anne-Marie Vedsø Olesen

Genrer og tematikker

Anne-Marie Vedsø Olesen maler verdener frem, som ingen med sikkerhed ved, hvordan ser ud. Enten fordi de er forgået for mange år siden, eller fordi de aldrig har fandtes som andet end mytologiske fortællinger. Hendes forfatterskab spænder over flere genrer. Fantasy, historiske romaner med virkelige personer som bipersoner og romaner med mytologiske figurer flettet ind. Om at bruge mytologiens verden som parallel til handlingen i ”Vølvens vej”-serien siger hun: ” … menneskets grundvilkår, eksistentielle problemstillinger, filosofiske betragtninger og værdisæt for civilisationer finder man i mytologier. Det er noget af det mest substantielle, man kan interessere sig for.” [2]Maria KentorpRagnarok er evigt aktuel. Børsen Weekend2021-12-23. Myterne er tidløse, og det er dilemmaerne i Vedsø Olesens romaner også. ”Det kan få fatale konsekvenser for alle, hvis magthaverne ikke overholder deres egne lov og løfter,” siger Vedsø Olsen videre i samme artikel. Den pointe gælder både i jernalderens kongedømmer og i nutidens demokratier og diktaturer.

Hovedkaraktererne i hendes romaner er ofte stærke og handlekraftige kvinder, der forstår at tale klogt og tage deres plads i et patriarkalsk samfund. Det er karakterer, der tager til genmæle, udvikler sig, men som også tvivler og fejler. De fungerer som forbilleder, selvom de begår fejl undervejs. At agere er nemlig altid bedre end ikke at gøre noget, påpeger Vedsø Olesen. Om persongalleriet i ”Misteltenen” siger hun eksempelvis: ”I værket perspektiverer jeg meget bevidst alle mine karakterer ud fra, om de handler. Eller om de undlader at handle … Selv i svære krisetider må vi mennesker finde overskud til at agere. Det er min pointe.” [4]Christine Christiansen”Jeg føler mig som en moderne skjald”Jyllands-Posten, 2022-08-17..

Et af de steder, hvor det skinner tydeligt igennem, er i romancerne, som også er centrale i Vedsø Olesens romaner. Men det er alt det, en kærlighedsrelation kan føre til eller bruges til, der er i fokus. Kærligheden og begæret skildres som menneskelig og væsentlig, men også som en brugbar brik i magtspillet mellem mennesker. Vedsø Olesens kærlighedshistorier bryder derfor stilmæssigt med den klassiske Romeo og Julie-kærlighedshistorie, der traditionelt fremstiller kærligheden som rendyrket god og som et offer for den kyniske verden.

Beslægtede forfatterskaber

”Vølvens vej”-bøgerne er af anmeldere blevet sammenlignet med George R.R. Martins fantasyroman ”A Game of Thrones” (på dansk ”Kampen om tronen”), som for alvor blev kendt, da den blev dramatiseret af HBO. Men allerede længe inden bogserien om Snehild blev til, var R.R. Martins verden, og den serie, der blev skabt på baggrund af den, en inspirationskilde for Vedsø Olesen. Kristeligt Dagblad besøgte hende, mens hun skrev på andet bind i serien om Madeleine de Montdidier, og her forklarede hun: ”Spillet om magt fascinerer mig. Jeg elsker for eksempel Game of Thrones. Det er befriende, at serien også lader kvinder deltage i det kyniske spil om magten, som jeg også beskriver i min egen romantrilogi.” [1]Daniel ØhrstrømInternettet er en luksusgave til forfattereKristeligt Dagblad, 2015-02-11..

R.R. Martin viser menneskesindet som modtageligt for både godt og ondt. Også i hans bøger er forelskelsen og kærligheden både af det gode og det onde. R.R. Martins forfatterskab rummer således også et genremæssigt stilbrud i forhold til de klassiske romaner om kærlighed og historie.

Stilistisk forener Vedsø Olesens romaner historie og fiktion på en måde, som også hendes danske forfatterkollega Jette A. Kaarsbøl demonstrerer i romanen ”Den lukkede bog” (2005). Den er på lige fod med ”Dronningens dame” langt hen ad vejen historisk korrekt og gør brug af virkelige historiske personer dog med en løsrevet, selvstændig kærlighedshistorie.

”Snehild” indledes med et citat fra ”Vølvens spådom”, den første tekst i Den ældre Edda. Det er et digt udformet som en monolog, og forfatteren er ukendt, men digtet er oversat fra oldislandsk til dansk flere gange i nyere tid. I digtet taler vølven om verdens begyndelse og også om Balder, som Vedsø Olesen skriver om i ”Misteltenen”. Balders død peger ifølge ”Vølvens spådom” frem mod Ragnarok, verdens endeligt. En meget anderledes form for vølve møder vi i Andrea Hejlskovs selvbiografiske roman ”Vølve” fra 2021. Heri beskriver Hejlskov sit liv som asatroende i vor tid og vejen mod sin egen selvindvielse som moderne, nulevende vølve.

Relaterede forfattere