
Anne-Marie Vedsø Olesen
- Redaktionenseptember 2026
- Marie Hauge Lykkegaardcand.mag., august 2022
- Katrine Malthestud.mag., 2013
Intro
Anne Marie Vedsø Olesen udgiver bøger i en tid, hvor fantasygenren boomer både i bøgernes og filmens verden. ”Harry Potter”, ”Game of Thrones” og ”Ringenes Herre” er blevet kæmpesucceser med deres levende gengivelse af det overnaturlige og/eller forhistoriske samfund, og det samme ser Vedsø Olesens nye serie ”Vølvens vej” ud til at blive. Her giver Vedsø Olesen læseren et kursus i den nordiske mytologi sideløbende med, at blodige kampe udkæmpes i jernalderens Danmark. Fælles for Vedsø Olesens romaner er, at de maler fortiden og myterne frem, sådan som de kunne have set ud.
Baggrund
Anne-Marie Vedsø Olesen er født ind i en lægefamilie i København i 1962. Hun fulgte i faderens fodspor og læste medicin ved Københavns Universitet, hvor hun blev færdig i 1993. Hun debuterede som forfatter i 2000 med romanen ”Salernos sol”, som foregår i 1139 på tidens førende lægeskole i Salerno. Vedsø Olesens lægefaglige baggrund har gjort sig gældende flere gange siden i forfatterskabet, blandt andet i novellen ”Brangænes medicin”, som indgår i lægeantologien ”Hun var følelsesløs fra fødderne og nedefter” (2009).
”Vågne drømme flimrede for hendes blik, en lysalf på lette fjed fór forbi et asketræ, han skinnede grønligt af giftigt forår, over skovsøens is dansede hans børn som drillende ildfluer, sommersolhvervets lysende orme, nu var de vinterens skabninger, kolde glimt flakkede lokkende gennem endeløse nætter, prikker af ildleg og falsk varme.”

Født
18. august 1962 i København.
Uddannelse
Læge fra Københavns Universitet, 1993.
Debut
Salernos sol. Gyldendal, 2000.
Litteraturpriser
Gyldendal og Det Kongelige Biblioteks andenplads for bedste middelalderroman, 1999. Niels Klim-prisen, 2021. DR Romanprisen, 2022. Otto B. Lindhardt Prisen, 2025.
Seneste udgivelse
Jul i Jernskoven. Lindhardt og Ringhof, 2026. Kortroman.
Inspiration
Alexandre Dumas, George R.R. Martin og Richard Wagner.
Anne-Marie Vedsø Olesens passion for opera og teater skinner igennem i forfatterskabet. Af eksempler kan nævnes ”Djævelens kvint” (2002), første bind i trilogien ”Gudestorm”, hvis handling baserer sig på en blanding af egyptisk mytologi og Mozarts opera ”Tryllefløjten”, samt romanen ”Glasborgen” (2012) om den unge operasangerinde Judith. For slet ikke at tale om ”Vølvens vej”, der ligesom Wagners ”Ringen” tager afsæt i nordisk mytologi.
Tydeligst i forfatterskabet er dog hendes livslange interesse for kulturhistorie og myter, som hun har taget udgangspunkt i flere gange: ”Enhver kultur har en grundfortælling, og det er interessant at dykke ned i den og finde ud af, hvad vi har med os,” sagde hun i forbindelse med et fødselsdagsportræt op til hendes 60 års-fødselsdag i august 2022. [3]Annette HyllestedAnne-Marie Vedsø Olesen tager os med tilbage til den nordiske mytologi. Fyns Amts Avis2022-08-14.
Efter en årrække i København er Anne-Marie Vedsø Olesen flyttet til Stevns. Her bor hun midt i naturen, og lige netop den natur er hendes bogserie ”Vølvens vej” sat i. Byen Himlinge ligger nemlig i Sialand (Sjælland) tæt ved Tryggevælde å, som i bogserien er blevet til floden Trygvel.
Blokeret indhold
Dette er eksternt indhold. Derfor skal du acceptere cookies til statistik og markedsføring for at se det.
Vælg "Tillad alle"
Udvalgte bøger
- Salernos sol
Med debutromanen ”Salernos sol” fra 2000 præsenterer Anne Marie Vedsø Olesen første gang den stærke kvinde som nøglekarakter i forfatterskabet. En karakter, der trods intelligens og handlekraft må ...
Læs mere om bogen - Tip
Novellen ”Tip” fra 2013 er Anne Marie Vedsø Olesens bidrag til novelleantologien ”360 grader”, der er en samling erotiske noveller, skrevet af 11 forskellige forfattere. Merete er politiker og på v...
Læs mere om bogen - Snehild
”Snehild” fra 2021 er første roman i Anne Marie Vedsø Olesens bogserie ”Vølvens vej”, der foregår i Jernalderens Danmark på egnen Sialand og er inspireret af nordisk mytologi. Snehild fødes en isko...
Læs mere om bogen - Misteltenen
”Misteltenen” er andet bind i Anne Marie Vedsø Olesens serie om vølven Snehilds vej og udkom i 2022. Romanen starter et halvt år efter den skæbnesvangre bryllupsfest, hvor kongen af Sialand blev dr...
Læs mere om bogen - Dronningens dame-serien
I 2013 påbegyndte Anne Marie Vedsø Olesen trilogien om den fiktive karakter Madeleine de Montdidier, der gennem tre romaner oplever 1500 tallets religionskrige og magtkampe i Europa på nært hold. F...
Læs mere om bogen
Bibliografi
Romaner
Anne-Marie Vedsø Olesen
Lindhardt og Ringhof, 2025. (5).
Noveller
Anne-Marie Vedsø Olesen
2023
Opera libretto
Om forfatterskabet
Artikel
Jan Dohrmann
2022-06-11
Web
På forfatterens hjemmeside kan du danne dig et overblik over hele forfatterskabet, læse handlingsresume af hver enkelt roman samt litteraturanmeldelser og priser. Hjemmesiden giver desuden adgang til baggrundsviden om forfatteren og opdateres jævnligt med blogindlæg, hvorigennem du kan følge de seneste nyheder, læse om inspirationskilder og tanker fra forfatterens side.
Lyd
P1 lavede interviews med alle de nominerede til DR Romanprisen 2022. Dette er interviewet med Anne-Marie Vedsø Olesen, som siden modtog prisen.
Anne-Marie Vedsø Olesen taler om sit forfatterskab med vært Nanna Mogensen. Skønlitteratur på P1, 17-12-2025.
Søgning i bibliotek.dk
Kilder citeret i portrættet
Internettet er en luksusgave til forfattere
Daniel Øhrstrøm
Kristeligt Dagblad, 2015-02-11.
Anne-Marie Vedsø Olesen tager os med tilbage til den nordiske mytologi. Fyns Amts Avis
Annette Hyllested
2022-08-14
”Jeg føler mig som en moderne skjald”
Christine Christiansen
Jyllands-Posten, 2022-08-17.

